Det dér med at hæfte ender…

Multifarvet babybluse_11

Denne søde lille babybluse har kun én ulempe – der skal hæftes ender! Og at hæfte ender er i min verden nogenlunde lige så hyggeligt som at bestige bjerget i Ringenes Herre, der leder til Mordor… eller… okay, hellere overdrive end at være kedelig, ikk’!?

Når jeg hækler ensfarvet foretrækker jeg altid at hækle enderne med ind i arbejdet. Men når jeg, som i dette tilfælde, har med multifarvede ender at gøre, så foretrækker jeg at hæfte enderne bagefter, da jeg synes det giver det pæneste resultat. De anderledes-farvede ender kan nemlig godt blive lidt synlige, når man hækler med lidt ‘løsere’/’mere åbne’ masker, som fx halvstangmasker som her.

Men, endehæftning til side – resultatet er det hele værd, synes jeg! Du finder opskriften lige HER.

God fornøjelse! :-)

Multifarvet babybluse_9

11 comments

    • Louise says:

      Mange, mange tak, Miri! I så fald synes jeg du skal kaste dig over den ;-) Den er relativt hurtigt hæklet, og jeg kender åh så godt det med at trænge til lidt afbræk i de store projekter!

      Kh. Louise

  1. Janni says:

    Hej Louise. Den er vildt flot. Fede farver du har valgt!
    Jeg forstår overhovedet ikke det der med at der skal hækles MELLEM maskerne og/eller i næste “mellemrum”.
    På billedet du viser det på synes jeg det ser ud som om du hækler i en maske på helt normal vis.
    Kan godt være det bare er mig der er helt blind – men vil bare høre om det kan forklares anderledes eller om det er sådan en af de ting der først gi’r mening når man sidder med det

    • Louise says:

      Hej Janni

      Måske det i stedet kan forklares med at jeg hækler under masken. Altså ikke ind i selve løkken, men under løkken. Giver det mere mening? Ellers så prøv at slå et par masker op og hækl en række med hstm, så er jeg næsten sikker på, at det giver bedre mening :-)

      Kh. Louise

Skriv et svar