Få din egen unikke vase!

Kähler vase_1Det kan vel ikke være gået nogens næse forbi, at Kähler har udgivet en Jubilæumsvase?! Jeg behøver vist ikke offentliggøre nogle billeder af den, for du kan bare Google, og så får du de første 10.000 hits, cirka….

Vasen blev lanceret i forbindelse med Kählers 175 års jubilæum, og det blev fra starten meldt ud, at vasen kun kom i et begrænset antal. Nogle var hurtige og fik den forudbestilt, og nogle købte den da den kom i butikkerne. Men pludselig var der ikke flere tilbage. Og på omtrent 1½ døgn opnåede vasen en fuldstændig absurd kultstatus!

Det blev så meldt ud, at mandag den 25. august 2014 kl. 10.00-DUT ville Imerco få flere vaser til salg i deres webshop. Jeg ved ikke om I har set filmen Armageddon med Ben Affleck, Bruce Willis og Liv Tyler? Jorden er ved at blive ramt af en gigantisk meteor og der opstår massehysteri. Jeps, det var nogenlunde sådan det foregik på Imercos facebook gruppe, da det så viste sig, at der havde været 16.000 brugere, der synkront havde klikket på “KØB DEN LABRE VASE”-knappen, hvilket resulterede i, at sidens funktionaliteter brød sammen! Folk sad i kø, og nogle har efter eget udsagn “…klikket hvert 5. minut hele dagen igennem uden held” (okayyy, så vil man altså VIRKELIG gerne have den vase).

Bevares, jeg synes da at vasen er fin! Og har den selv stående herhjemme i en sort/hvid version. Men s-e-r-i-o-u-s-l-y – er det ikke bare en vase?!

Anyways, hvis du heller ikke fik fingrene i én, og du brænder for det, så kan du da bare hækle en selv. Jeg garanterer ikke for vandtæthed, men den pynter da fint, ikk’!? ;-) Du finder opskriften lige HER.

 

Billede herunder er tegnet af, og postet med tilladelse fra dygtige Johanne aka. @nutidensmor på Instagram.
www.nutidensmor.dk

Kähler vase_2

10 comments

  1. Marianne says:

    Haha så godt :-) Jeg var en af dem, som havde forudbestilt og dermed fik en vase. Synes da nok lige det er gået en smule over gevind og fuldstændig vilde priser jeg har hørt nogen vil give for den.
    God dag :-)

    • Louise says:

      Tillykke til dig, Marianne. Du kan jo sælge den og tage på en ferie i stedet! Så at nogle havde sat den til salg på Den Blå Avis til 4.500 kr. Altså som i fire-tusinde-fem-hundrede-kroner. Vildt nok!

      God dag til dig!
      Kh. Louise

    • Louise says:

      Hahaha – i dette (og sikkert mange andre) tilfælde, var det en HELT okay ting at gå glip af… medmindre det selvfølgelig lige var fordi der gik en vis underholdningsfaktor i hysteriet ;-)

  2. Jette says:

    :-D Den er simpelthen genial :-D

    Jeg kunne godt tænke mig at hækle den lidt større ? Men er en smule usikker på hvor stor den kan tåle at blive og usikker på selve maske antallet ??

    :-) Tarrrrkkk for en super fed side

    • Louise says:

      Hej Jette

      Dejligt, at du kan lide min side – det er jeg rigtig glad for! Hvis du vil hækle den større er der nok ikke andet for end bare at prøve dig frem. Jeg har skrevet lidt mere om op/nedskalering under Kontakt >> Spørgsmål og Svar.

      Kh. Louise :-)

Skriv et svar