Føljetonen om den hæklede barnevognsrand ender her. Tratatatatataaaa – værsgo!

Barnevognsrand_18

For et godt stykke tid siden, så jeg i én af hæklegrupperne på facebook den sødeste, hæklede pegebog. Den var lavet af en dygtig hækler, uden opskrift. Bogen var samlet, ja som en bog – og så med broderede motiver.

Som den opmærksomme læser måske ved, så venter jeg jo en lille pige til maj, så der er dømt rigeligt med redebyggeri herhjemme (og særligt på den hæklede front, da det jo ligger liiiige til moderens højreben). Da jeg så pegebogen var jeg netop begyndt at kigge mig lidt om efter en sød lille barnevognsrand. Og så slog det mig. Den kan jeg da hækle, kan jeg!

Så jeg kastede mig ud i projektet. Det viste sig at være ét af de hyggeligste projekter til dato, for der var lidt vekslen mellem hækling, mønster-kreerings-fantasi og broderi. Men det var også ét af de mest tidskrævende projekter.

Jeg mistede faktisk lidt tidsfornemmelsen i det, så jeg ved ikke helt, om tidsrøveren mere lå i, at jeg nussede med mønstrene og opsætningen her på bloggen – eller om det rent faktisk var broderi-delen, der slugte tiden. Uanset hvad, så synes jeg ikke, at tidsaspektet skal afholde dig fra at kaste dig ud i projektet, for jeg lover altså, at det er hygge!

Det eneste jeg ærgrer mig over, nu hvor randen er færdig, det er, at vi er så tilpas overtroiske, at vores nyligt bestilte barnevogn ikke kommer hjem, før lillepigen gør. Så randen må altså vente med at pynte, sådan helt for alvor…

Hvad siger du – kan du lide den? Opskriften finder du i hvert fald lige HER :-)

Barnevognsrand_16

Og så lige et billede af fræseren. Det er den nye STORK barnevogn, som netop er sendt på markedet for Ønskebørn. Vi glææææder os til at trille rundt med den (og ikke mindst indholdet!). Den er på ingen måde sponsoreret (selvom du kan stole på, at jeg havde sagt ja tak!). Så det er bare fordi jeg er utroligt glad for vores valg, at jeg lige har lyst til at vise den frem.

Billedet er lånt fra Stork Barnevogns hjemmeside lige HER.
Barnevognsrand_7

16 comments

  1. Ilse says:

    Hej Louise
    Sikke da en fin fin barnevognsrand, lille pigen bliver udstyret med. Vera bliver verdens mest hækle-pynte-forkælede pige. Og dette er meget positivt ment.
    Er det med vilje, at der ikke følger en opskrift denne gang?
    Ilse

      • Louise says:

        Tusind tak, Ilse! Lille Vera kommer i hvert fald til at blive omgivet af en masse hækleri, indtil hun selv kan protestere ;-)

        Og super med linket. Jeg havde faktisk glemt at inkludere det da jeg publicerede, så måtte lige lynhurtigt rette!

        Kh. Louise

  2. Iben says:

    Hej Louise
    Stor ros til din flotte blog, jeg er begyndt at hækle for et par måneder siden og din blog har virkelig hjulpet og givet inspiration. Stort skulderklap til dig for dine opskrifter og dit store arbejde.
    Lige et spørgsmål, hvis man skal hækle noget med huller lign dette http://www.rytterstuen.com/media/catalog/product/cache/1/image/55c4d1fd6ba68ebefa1f614882e827a8/s/k/sk_rmbillede_2014-10-22_kl._22.53.47.png , hvad ville du bruge af teknik?
    Vh Iben

    • Louise says:

      Taaaak – jeg er også blevet vildt glad for resultatet! – Og dejligt med positiv feedback på det navn vi har valgt til vores lille krudtugle :-)

Skriv et svar