Bedstemorfirkant – Afrikansk Blomst

Print Friendly

Afrikansk Blomst_1Da jeg startede med at hækle, gjorde jeg hurtigt den opdagelse, at bedstemorfirkanter er for hækleren hvad fuglehuset er for sløjdlæreren. For enhver hækler med respekt for sig selv, kommer rundt om denne firkant før eller siden. Faktum! Og måske er det sådan, at bedstemorfirkanten kan betragtes som en slags hækle-svendestykke? At man ikke er rigtig indviet i den hellige hækleklub, før hæklenålen har spyttet et stykke kvadratisk garn ud?

Nå, men jeg syntes, at tiden var kommet til mit svendestykke, så jeg kastede mig ivrigt ud i jagten på den perfekte firkant. Jeg kom rundt om en del, men hjertet blev ved med at blafre tilbage til den “afrikanske blomst”. Jeg kan så godt afsløre, at det er en jungle derude, når man leder efter “bedstemorfirkanter” og “afrikanske blomster”. Men det lykkedes mig at finde den firkant, der gik lige i mit hjerte! For efter søgning på mange forskellige udgaver af blomsten, kom Tulle Momsemor mig atter til undsætning med en helt eminent oversættelse af Made in K-Town‘s “African Flower”. Tak til både opskriftsindehaver og oversætter! :-)

HVAD SKAL JEG BRUGE?

  • Garn i forskellige farver. Jeg synes, at 3 forskellige farver giver et rigtig fint resultat, men det er jo en smagssag. Heldigvis!
  • Opskriften siger hæklenål str. 3,5. Men min hæklefasthed er lidt løs, så jeg brugte nål 3,0.
  • Maaaaaaaaasser af tålmodighed, hvis du rent faktisk har tænkt dig, at firkanterne på et tidspunkt skal blive til et tæppe!

HVAD SKAL JEG KUNNE?
Magisk ring (mr)
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstm)
Stangmaske (stm)
Dobbelt stangmaske (dbstm)

OPSKRIFT
Nu når du har kigget på alle de forskellige masker du skal kunne, så kan det måske undre dig, at jeg ikke har klassificeret denne opskrift under svære opskrifter, men derimod under mellemsvære opskrifter. Jeg vil godt indrømme, at jeg var i tvivl. Men jeg landede på mellemsvære, fordi der ikke er de store variationer i hæklingen. Dvs., at når du først lige har luret hvad du skal gøre, så er det hele omgange med samme type hækling, og ikke variationer igen og igen, som du vil finde i mange af de svære opskrifter.

Nok snak fra mig – opskriften finder du HER i den originale version, og HER i den danske oversættelse fra Tulle Momsemor.

Opskriften er rigtig fint lavet med tydelige billeder. Men er du nybegynder, kan du måske finde lidt ekstra hjælp i lidt tillægsbilleder – og forklaringer herunder. Jeg fulgte opskriften hele vejen igennem, på nær i sidste runde, hvor jeg valgte at lave halvstangmasker, i stedet for stangmasker. Dette for at gøre min firkant lidt mere “kompakt”, og fordi jeg helst ikke ville have aaaalt for meget hvidt. Det er jo igen en smagssag…. :-)

EKSTRA DIY BILLEDER

1. Da jeg slog den magiske ring op, tilføjede jeg den lille første maske, inden jeg gik i gang med de 2 stm (stgm). Det er muligt, at det ikke er tiltænkt sådan, men det fungerede for mig ved lige at holde lidt sammen på ringen, inden jeg startede. Det kan også sagtens være, at det er sådan det skal gøres… Der er jeg nok stadig lidt “the new kid on the block”, så jeg kan blot fortælle, hvad der fungerede for mig.

Afrikansk Blomst_2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Når du i 2. runde skal forbinde en ny farve med en km i et hvilket som helst 1 lm-mellemrum, så ser det således ud:

Afrikansk Blomst_3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Når du i 3. runde skal forbinde en ny farve, ser det således ud:

Afrikansk Blomst_4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Når du når til 4. runde kan du se, at der står, at det ser godt ud, hvis 3. og 4. runde er hæklet i samme farve. Det er jeg helt enig i, og synes også, at det er det, der for alvor får blomsten til at ligne en blomst. Så anbefaling fra mig er også at holde disse to runder i samme farve! Hvis du så gør det, så vil du jo selvfølgelig gerne hækle videre med samme tråd, uden at klippe og hæfte ender unødigt undervejs.

Når du afslutter 3. runde med en km, så kan du komme hen til 2-lm mellemrummet, som du skal starte 4. runde i, ved at hækle en fm i masken “på vej derhen”. Jeg har her markeret masken med en knappenål.

Afrikansk Blomst_5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. I 5. runde forbinder du en ny farve således:

Afrikansk Blomst_6

 

6. Stadig i 5. runde, skal du lave lange fastmasker. Dem laver du således:

Afrikansk Blomst_7Afrikansk Blomst_8

 

7.  i 6. runde forbinder du den nye farve sådan her:

Afrikansk Blomst_9

 

8. Efter 6. runde ser din firkant sådan her ud. Bliv ikke fortvivlet, hvis den er lidt sjovt firkantet, for det skal nok rette sig, når du har hæklet 7. runde.

Afrikansk Blomst_10

 

9. Når du når til enden af 6. runde står der, at du skal lukke af. Men hvis du ønsker, at hele din “ramme” skal have den samme farve, som jeg fx har den i hvid, så skal du naturligvis ikke lukke af, men fortsætte med din farve. Hækl de 3 lm og fortsæt runden rundt. Hvis du vælger, som jeg, at hækle halvstangmasker, i stedet for stangmasker i 7. runde, så kommer din firkant til at se ud, som herunder. Hvis du har hæklet stm vil den nok også ligne til forveksling, men jeg kunne som sagt godt lide, at den blev lidt mere “kompakt” i rammen.

Afrikansk Blomst_11

 

God fornøjelse med dine firkanter! :-)

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Firkanter_3Farvet Granny_8Garn Kartotek_1

15 comments

  1. Asmaa says:

    Super flotte firkanter.. Måske er det også på tide, at jeg kastede mig over svendeprøven haha.

    • Louise says:

      Hej Asmaa. Ja, det synes jeg helt sikkert du skal! Jeg kan afsløre, at min indre svend blev rigtig glad, da han lykkedes med at hækle en firkant ;-) God fornøjelse!

  2. Christina says:

    Hej Louise. Den er så fin din afrikanske blomst :) Ved du, om der findes en instruktionsvideo til den? Jeg er nemlig nybegynder ;)

    • Louise says:

      Hej Christina

      Det er også sådan et hyggeligt projekt med afrikanske blomster. Jeg kender ikke til en specifik video, men Google er sikkert din ven, hvis ikke billederne kan hjælpe på vej ;-)

      Held og lykke med det!

      Kh. Louise

  3. Hanne says:

    Hej Hold da op hvor er de flotte :-) jeg kunne godt tænke mig at hækle dem, og har været inde på Tulle Momsemor side og se opskriften. Der er billeder af de flotte firkanter, men når man åbner opskrifter er der et billede af en helt anden firkant, ved du om det er den opskrift som du har brugt.

  4. Inge Dorte says:

    Jeg eksperimenterede med de fine afrikanske blomster til et uldent tørklæde.

    Det var et sjovt og overkommeligt projekt. Hver blomst blev hæklet til og med 5. omgang og jeg hæklede dem sammen efterhånden som jeg afsluttede en blomst.

    Blot en idé til fri afbenyttelse.

  5. Maria says:

    I punkt 4: Hvilke huller er 2 lm masken? Er det en bestemt, eller springer jeg bare hver anden over hele vejen rundt?
    Eller er det mon “hullerne” i hjørnerne?

    Jeg er helt ny til at hækle, så prøver mig lidt frem :-)
    Super god side, dejligt med video, og godt overblik.

    • Louise says:

      Hej Maria

      Dejligt at du har kastet dig ud i hæklingen! :-)

      2-lm mellemrummet er der, hvor du hæklede 2 lm i sidste omgang.

      Held og lykke med projektet!

      Kh. Louise

  6. Katrine says:

    Jeg kan ikke få blomsten til at blive flad, men i stedet bliver den som en halvkugle!

    Ville ønske du kunne lave en fuld gennemgang af denne opskrift, for din måde at skrive på er bare forståelig og pædagogisk :-)

    I øvrigt er jeg helt vild med din side! Du beskriver div. opskrifter på en forståelig og brugbar måde, og det er super informativ med dine supplerende billeder :-) Har fulgt mange af dine opskrifter!

  7. Birte says:

    Hej Louise!
    Jeg er begyndt på bedstemorfirkanterne/afrikansk blomst, tak for de meget udførlige tegninger/forklaringer, dem er jeg meget glad for da jeg ikke er en ørn til at hækle.
    Firkanterne, hækler eller syr du dem sammen og hækler du noget i den firkant der bliver når 4 firkanter samles.
    På forhånd tak
    Birte

  8. Solveig Andersen says:

    Har forsøgt at udskrive opskriften på
    Bedstemorfirkant – Afrikansk Blomst, men får kun 14 sider med billeder og ikke nogen opskrift.
    Hvad laver jeg galt?

Skriv et svar til Helle Annuller svar