Frederikkes babyvest

Print Friendly

Frederikkes babyvest_7

Denne opskrift så jeg første gang på Instagram. Jeg faldt pladask for vesten og spurgte, om der mon forelå en opskrift. Den superdygtige designer af vesten er søde Frederikke (@frederikke1978), og hun havde ikke skrevet noget ned – bare hæklet den. Pokkers også! Men, det lavede hun heldigvis om på. Hun hæklede nemlig vesten igen og skrev opskriften ned undervejs. Og jeg var så heldig, at jeg fik lov til at renskrive og bringe opskriften her på bloggen, og det er jeg virkelig glad for!

Jeg håber, at I er lige så vilde med vesten som jeg, og tag endelig et kig forbi Frederikke på Instagram – der er god inspiration at hente!

Opskriften er klassificeret som mellemsvær. Det trækker op på nemheds-faktoren, at den hækles i ét stykke, og når først man lige er i gang med at hækle, så er den virkelig lige ud af landevejen. Men helt nybegyndere skal nok holde tungen lidt mere lige i munden, når der skal hækles kanter, så derfor lander den på mellemsvær.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstm)

HVAD SKAL JEG BRUGE
Frederikkes originalopskrift er hæklet i strømpegarn fra Coop. Jeg valgte at hækle i Tante Grøns bomuldsgarn, Havblik. Både bomuld og strømpegarn fungerer fint, at dømme efter mine og Frederikkes resultater! Garnforbruget er ca. 75 gram for strømpegarnet og ca. 110 gram i bomuld.
Hæklenål str. 3.5 til vesten og 3.0 til kanten.
5 knapper

FORSLAG TIL MATERIALER
Hæklenåle til selve vesten og kanten
Hvis du vil hækle vesten i strømpegarn, som Frederikke, og dermed få en smuk farvestruktur, så kan du fx. gå efter DROPS Fabel
Ellers kan du vælge det lækre bomuldsgarn DROPS Muskat
Knapper

STØRRELSE
Str. 6-9 måneder.
Vesten måler 24 cm. i bredden og 28 cm. i længden.

OPSKRIFT
Der er copyright på dette design. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Læs før du hækler:
Vesten hækles ud i et stykke. Man starter fra forsiden med venstre forstykke og hækler hele vejen rundt til højre forstykke. Det er kun stropperne, der sys sammen.

Vesten hækles i halvstangmasker (hstm). Hstm hækles skiftevis i forreste og bagerste maskeled i alle masker. Dog hækles første og sidste maske på en række gennem begge maskeled. En maske hæklet i forreste led på den ene række, hækles i bagerste maskeled på næste række. Dette giver vesten dens mønster.

Hver rk vendes med 2 lm. De 2 lm tæller IKKE som en m.

Vesten hækles skiftevis i bagerste (rød) og forreste (gul) maskeled:
Frederikkes babyvest_1

Vesten
Slå 50 lm op + 2 vendemasker
1. rk.:  startende i 3. m fra nålen, hækl 1 almindelig hstm i hver af lm hele rækken ud, 2 lm, vend (50)

2.-8. rk. (venstre forstykke): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50)
9. rk.: hækles som 2.-8. rk., men i slutningen af rækken hækles 8 lm + 2 lm, vend (58)

10. rk. (forsiden af venstre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 8 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 8 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
11.-14. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)

15. rk. (venstre ærmegab): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 40 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 39, og 1 alm. hstm i m 40, 2 lm, vend (40)
16.-20. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (40)
21. rk.: hækles som 16.-20. rk., men i slutningen af rækken hækles 18 lm + 2 lm, vend (58)

22. rk. (bagsiden af venstre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 18 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 18 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
23.-26. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)

27. rk. (ryg): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 50 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 49, og 1 alm. hstm i m 50, 2 lm, vend (50)
28.-44. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50)
45. rk.:
hækles som 28.-44. rk., men i slutningen af rækken hækles 8 lm + 2 lm, vend (58)

46. rk. (bagsiden af højre strop):  startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 8 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 8 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
47.-50. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)

51. rk. (højre ærmegab): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 40 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 39, og 1 alm. hstm i m 40, 2 lm, vend (40)
52.-56. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (40)
57. rk.: hækles som 52.-56. rk., men i slutningen af rækken hækles 18 lm + 2 lm, vend (58)

58. rk. (forsiden af højre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 18 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 18 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
59.-62. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)

63. rk. (højre forstykke): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 50 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 49, og 1 alm. hstm i m 50, 2 lm, vend (50)
64.-70. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50).
71. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 1 lm (50).

Bryd IKKE garnet, medmindre du vil hækle din kant i en anden farve.

10. rk.:
Frederikkes babyvest_2

15. rk.:
Frederikkes babyvest_3

21. rk.:
Frederikkes babyvest_4

27. rk.:
Frederikkes babyvest_5

 

Sammensyning af skulderstropper
Klip to stykker af garnet fra den anden ende af dit garnnøgle. Brug ét stykke garn til at sy hver skulderstrop sammen med. Hæft ender.

Kant
1. omg.: Skift nu til hæklenål 3.0 og med ydersiden/retsiden af vesten vendt mod dig, start nu med at hækle fastmasker ned langs forstykket på vesten. Herefter hen langs bunden og op langs forstykket. Når du når til halsen hækler du *5 fm, 2 fm sm* hele vejen rundt langs halsstykket og til du når til dér, hvor du startede din kant. I alle hjørner hækler du 3 fm.

2. omg.: Du skal nu hækle en runde mere med fm. Men først skal du tage stilling til, om du vil have knaphuller, eller om du vil have løkker til dine knapper. Hvis du vil have knaphuller, skal du først beslutte hvis knapperne skal sidde. På det modsatte forstykke hækler du huller, der hvor knaphullerne skal være. Hullerne laves ved at hækle 2-4 lm og herefter springe det samme antal m over, før du hækler videre med fm. Dvs. fx 2 lm + spring 2 m over (ved små knaphuller), eller 4 lm + spring 4 m over (ved store knaphuller). Resten af omgangen hækles som 1. omg. Hvis du vil have løkker, skal der ikke ske noget før 3. omg., så omgangen hækles som 1. omg.

3. omg.: Hvis du hæklede knaphuller i 2. omg., hækles denne omgang nu som 1. omg. Hvis du ikke hæklede knaphuller, skal du nu hækle løkker. Dette gøres ved at hækle ca. 3-6 lm der hvor du vil have løkkerne. Hækl herefter videre med fm fra samme m, hvor du startede med at hækle løkker. Dette gøres 5 gange i alt.

4. omg.: Hækl 1 km i alle m hele vejen rundt. Klip garnet og hæft ender (også selvom du vil hækle 5. omg., da muslingekanten ikke skal startes hvor 4. omg. ender).

5. omg.: Du kan vælge at springe denne omgang over, hvis din vest fx er til drenge. Ellers kan nu hækles en muslingekant i hstm rundt langs halsudskæring, ærmehuller og underkant. Dette gøres ved at fæstne garnet med 1 km (med retsiden af arbejdet mod dig) og herefter hækle flg.: *spring 1 m over, 4 hstm i samme m, spring 1 m over, 1 km i næste m*. Hvis dit maskeantal ikke passer helt, når du når afslutningen af kanten, så sørg for at tilpasse ved enten at droppe at springe 1 m over, eller springe 2 m over. Det vil ikke kunne ses på det færdige arbejde.

Klip garnet, hæft ender og sy dine knapper på ud for knaphullerne/løkkerne.

Begyndelsen på kantens 1. omg.:
Frederikkes babyvest_6

 

God fornøjelse! :-)

Frederikkes babyvest_8Frederikkes babyvest_9Frederikkes babyvest_10

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:
Larven Laila_1Vimpelranke_lille_14Babytæppe med lige muslingemønster_1

10 comments

  1. Hanne says:

    Hvor er vesten flot og anderledes fra de mønstre, jeg tidligere har set.
    Nu sidder jeg så og venter på, at der er en, der ændrer mønstret til størrelse 2 -.3 år.

  2. Jonna Knudsen says:

    Åh ja hvor er den skøn. Jeg ville også blive rigtig glad for en opskrift i str 2 år, til mit barnebarn

  3. Dorte says:

    Hej Louise

    Jeg har lige et spørgsmål til garnvalg..
    Du skriver at man eksempelvis kan bruge Drops Fabel eller Drops Muskat.
    Drops Fabel har en løbelængde på 205m/50g og Drops Muskat har en løbelængde på 100m/50g, altså næsten dobbelt så tykt som Fabel.
    Mener du dermed at man blot kan lægge Fabel tråden dobbelt og dermed få samme løbelængde som Muskat, eller hvordan?
    Hvilket garn har du selv brugt, og med hvilken løbelængde?

    Mange hilsner
    Dorte

    • Louise says:

      Hej Dorte

      Fabel er hvis man vil hækle i strømpegarnet, som Frederikke selv gjorde. Det har jeg ikke eksperimenteret med.

      Muskat bliver lidt finere. Jeg har selv hæklet i Tante Grøns bomuldsgarn, Havblik (har lige opdateret, så det står i opskriften). Men det ved jeg, at mange ikke vil hækle med, fordi de synes det er for dyrt. Det har en løbelængde på 275 meter pr. 100 gram. Jeg brugte også lidt mere, og vesten blev lidt “robust”. Derfor jeg anbefaler Muskat, for det er en smule “lettere” i strukturen.

      Mvh. Louise

  4. Anna says:

    Hejsa
    Kan man hækle denne vest (eller den fine babycardigan?) i for eksempel drops baby alpaca silk eller drops babymerino og forvente at opskriften stadig vil passe?
    Er vild med dine nemme forklaringer – er total nybegynder, men på et absolut hæklehigh :) og snart færdig med et grannystripes barnevognstæppe… Det inspirerer mig, at du ikke har flere år på bagen som “hækler” :) så kan og vil jeg også…
    Hilsen Anna

    • Louise says:

      Dejligt at høre, at du også er ramt af “hækle-bacillen”, Anna :-D

      Du kan sagtens hækle i det andet garn – men jeg ville nok gå et par nålstørrelser op og måle godt efter undervejs, så den ikke bliver for lille.

      Kh. Louise

  5. Hang Pham says:

    Hej Louise
    2.-8. rk. (venstre forstykke): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50).

    Det betyder, at når jeg færdig med ” 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m” , skal jeg gentag “-” , eller bare hsm bagefter

    • Louise says:

      Hej Hang

      Uha – jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål med “-“…

      Men du skal slutte rækken med 1 alm. hstm og så vende…

Skriv et svar