Rugbrødsmadder af den hæklede slags

Print Friendly

Rugbrødsmad_1Jeg er så stolt, så stolt. Jeg har nemlig ledt og ledt efter en opskrift på hæklet legemad – uden held. Jeg kunne sagtens finde en masse bøger, der solgte opskrifterne. Og jeg rodede mig endda også ud i en 50 kr.’s e-bog hos Saxo.com. Men der må jeg så lige råbe højt med utilfreds mine og ytre ønske om, at der er lidt bedre screening på, hvad der blíver udgivet. Det var virkelig miserable opskrifter, billeder og produkter. Nå, ikke så meget brok, vi skulle jo tale om den madpakke, der nu er blevet til… for i frustration over ikke at finde, hvad jeg søgte, har jeg nemlig nu kreeret mine EGNE opskrifter på hæklet smørrebrød. Altså som i mine HELT egne – fra bunden. Hver og én. Yay, hurra for at det rent faktisk nu ligner rigtige madder! :-)

Næste skridt – jeg vil selvfølgelig dele opskrifterne med JER! I skal da også have mulighed for at hækle skøn legemad til børn og barnlige sjæle. Det eneste jeg beder om er blot, at du lige tjekker min copyright. Og så bliver jeg altid meget, meget taknemmelig for kommentarer, links og tags, hvis du bruger min opskrift ;-)

HVAD SKAL JEG KUNNE
For at hækle hele madpakken skal du kunne følgende masker, og kende følgende forkortelser:

Maske (m)
Magisk ring (mr)
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstm)
Stangmaske (stm)

 

RUGBRØDSSTYKKE
Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,5
Brunt bomuldsgarn, evt. i 2 nuancer.

Generelt at bemærke
Efter hver række vendes på 1 lm.
Rugbrødsstykket hækles i dobbelt garn. Enten i to forskellige brune farver, for at opnå lidt rugbrødseffekt. Eller blot i samme brune farve.

Opskrift
1. omg.: med brunt garn, slå 8 lm op + 1 lm til at vende på
2.-16. omg.: hækl 8 fm frem og tilbage.

 

PYNTESALAT
Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i grøn

Generelt at bemærke
Efter hver række vendes på 1 lm.

Opskrift
1. omg.: med grønt garn, 2 lm + 1 lm til at vende på (2m)
2. omg.: fm rækken hen (2m)
3. omg.: 2 fm i begge m (4m)
4. omg.: 2 fm i første og sidste m (6m)
5. omg.: 2 fm i første og sidste m (8m)
6. omg.: 2 fm i første og sidste m (10m)
7. omg.: 2 fm i første og sidste m (12m)
8. omg.: 5 fm i hver af de 12 m (60m)

 

ÆGGEMAD
Rugbrødsmad_2Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i hvidt, gult, rødt og grønt
Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene beskrevet nedenfor og sy dem på rugbrødsmadden. Afslut med at hækle lidt “purløg” på madden med grønne sting.

 

 

 

Æggeskive 
1. omg.: med gult garn, lav en mr og slå 5 fm op om ringen (5m)
2. omg.: 2 fm i hver m (10m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (15m)
4. omg.: skift til hvid farve og lav en omgang med km for at undgå ‘stjerner’ i overgangen mellem farverne (15m)
5. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt og afslut med 1 fm (22m)
6. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* 2 gange mere, 1 fm, 2 hstm, 1 stm, 2 stm i hver af de næste 2 m, 1 stm, 2 hstm, 1 fm, gentag *-* 3 gange (30m)

Tomatskive
1. omg.: med rødt garn, lav en mr og slå 6 fm op om ringen (6m)
2. omg.: 2 fm i hver m (12m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt og afslut med 1 fm i 1. m (18m)
4. omg.: *3 stm i næste m, 1 lm, spring 1 m over*, gentag *-* hele omgangen rundt og slut af med en km i den første m (33m)
5. omg.: 1 fm i alle m hele omgangen rundt og afslut med 1 km i 1. m (33m)

Mayonnaise
1. omg.: slå 30 lm op
2. omg.: hækl 2 fm i alle lm. Dette får snoren til at sno sig.

 

KØDPØLSEMAD
Rugbrødsmad_9Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i lyserødt, hvidt, lysegrønt og grønt
Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene som beskrevet nedenfor, og sy dem på rugbrødsmadden.

 

 

 

Kødpølseskive
1. omg.: med lyserødt garn, lav en mr og slå 6 fm op om ringen (6m)
2. omg.: 2 fm i alle m (12m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (18m)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (24m)
5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (30m)
6. omg.: *4 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt + lav en ekstra fm i 1. fm (36m)

Sy små hvide sting på pølsen.

Agurkeskive
1. omg.: med lysegrønt garn, lav en mr og slå 6 fm op om ringen (6m)
2. omg.: *3 stm i næste m, 1 lm, spring 1 m over*, gentag *-* hele omgangen rundt og slut af med en lm og så en km i den første m (12m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (18m)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (24m)
5. omg.: skift til mørkegrønt garn og hækl *3 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (30m)

 

OSTEMAD
Rugbrødsmad_4Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i lysegult og grønt Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene som beskrevet nedenfor, og sy dem på rugbrødsmadden.

 

 

 

 

Osteskive
Efter hver række vendes på 1 lm.
1. omg.: med lysegult garn, 15 lm + 1 lm til at vende på (15m)
2.-12. omg.: fm rækken hen (15m)
13. omg.: hækl fm hele vejen rundt om osteskiven.

Grøn peberring
1. omg.: med grønt garn, 40 lm samles med en km i 1. m
2. omg.: 50 fm hækles rundt om ringen. Dvs. ikke i selve maskerne, men rundt om maskerne. Afslut med 1 km i 1. m.

 

RULLEPØLSEMAD
Rugbrødsmad_5Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i lyserødt, hvidt og brunt Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene som beskrevet nedenfor, og sy dem på rugbrødsmadden.

 

 

 

Rullepølseskive
1. omg.: 12 lm med det lyserøde garn
2. omg.: hækl tilbage af de 12 lm med fm i alle lm.
3. omg.: hækl videre rundt om pølsen

Herefter hækles rundt og rundt om den aflange midte til pølsen er nået den rigtige størrelse.

I hver omgang øges antallet af masker ved at hækle 2 fm i samme m, når pølsen ‘krøller’ lidt, fx i enderne.

Til sidst hækles en kant med hvide fm og der syes hvide og brune striber ind i pølsen.

Løgring
1. omg.: 16 lm samles med en km i 1. m
2. omg.: 16 fm hækles rundt om ringen. Dvs. ikke i selve maskerne, men rundt om markerne. Afslut med 1 km i 1. m.

 

SPEGEPØLSEMAD
Rugbrødsmad_8Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i rødt, hvidt og gult
Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene som beskrevet nedenfor, og sy dem på rugbrødsmadden.

 

 

 

Spegepølseskive
1. omg.: med rødt garn, lav en mr og slå 6 fm op om ringen (6m)
2. omg.: 2 fm i alle m (12m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (18m)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (24m)
5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (30m)
6. omg.: *4 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt + lav en ekstra fm i 1. fm (36m)

Sy små hvide sting på pølsen.

Remoulade
1. omg.: med gult garn, slå 30 lm op
2. omg.: hækl 2 fm i alle lm. Dette får snoren til at sno sig.

 

LEVERPOSTEJSMAD
Rugbrødsmad_7Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0 og 3,5
Bomuldsgarn i lysebrunt, mærkebrunt, lysegrønt og mørkegrønt
Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene som beskrevet nedenfor, og sy dem på rugbrødsmadden.

 

 

Leverpostejsstykke
Der hækles med hæklenål str. 3,5
Efter hver række vendes på 1 lm.
Leverpostejen hækles i dobbelt garn.

1. omg.: slå 7 lm op + 1 lm til at vende på
2.-6. omg.: hækl 7 fm frem og tilbage

Hækl en mørkebrun kant med fm på den ene side af leverpostejsstykket.

Agurkeskive
1. omg.: med hæklenål 3,0 og lysegrønt garn, lav en mr og slå 6 fm op om ringen (6m)
2. omg.: *3 stm i næste m, 1 lm, spring 1 m over*, gentag *-* hele omgangen rundt og slut af med en lm og så en km i den første m (12m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (18m)
4. omg.: skift til mørkegrøn og hækl *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (24m).

 

ROASTBEEFMAD
Rugbrødsmad_6Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0
Bomuldsgarn i lyserødt, pink, rødt, brunt, hvidt, gult, lysegrønt og mørkegrønt
Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene beskrevet nedenfor og sy dem på rugbrødsmadden. Afslut med at hækle lidt “ristede løg” på madden med brune sting.

 

 

Roastbeefskive
1. omg.: 10 lm med det lyserøde garn
2. omg.: hækl tilbage af de 10 lm med fm i alle lm.
3. omg.: hækl videre rundt om ‘pølsen’ i midten

Herefter hækles rundt og rundt om den aflange midte til kødskiven har nået den ønskede størrelse. Der indsættes farveskift fra lyserød > pink > rød undervejs.

I hver omgang øges antallet af masker ved at hækle 2 fm i samme m, når kødet ‘krøller’ lidt, fx i enderne.

Til sidst hækles en kant med brune fm.

Syltede agurkeskiver
Hækl evt. en større og en mindre. Hvis en større syltet agurkeskive ønskes, springes 3. omg. over.
1. omg.: lav en mr i lysegrønt garn og slå 6 fm op om ringen (6m)
2. omg.: *3 stm i næste m, 1 lm, spring 1 m over*, gentag *-* hele omgangen rundt og slut af med en lm og så en km i den første m (12m)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (18m)
4. omg.: skift til mørkegrøn og hækl *1 (eller 2 ved den større skive) fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (18/24m)

Remoulade
1. omg.: slå 30 lm op
2. omg.: hækl 2 fm i alle lm. Dette får snoren til at sno sig.

Peberrod
1. omg.: slå 40 lm op og ‘krøl’ snoren tilfældigt  sammen, når den syes på maden.

 

TORSKEROGNSMAD
Rugbrødsmad_3Hvad skal jeg bruge
Hæklenål str. 3,0 og 3,5
Bomuldsgarn i lysebrunt, hvidt, lysegult og gult
Rugbrødsstykke
Pyntesalat

Hækl alle delene som beskrevet nedenfor, og sy dem på rugbrødsmadden.

 

 

 

Torskerognsskive
Hæklenål str. 3,5
Efter hver række vendes på 1 lm.
Torskerognsskiven hækles i dobbelt garn.

1. omg.: med lysebrunt garn, slå 7 lm op + 1 lm til at vende på
2.-15 omg.: hækl 7 fm frem og tilbage

Citronskive
1. omg.: med hæklenål 3,0 og lysegult garn, lav en mr og slå 7 fm op om ringen (7m)
2. omg.: 2 fm i hver m (14m)
3. omg.: *3 stm i næste m, spring 1 m over*, gentag *-* hele omgangen rundt og slut af med en km i den første m (21m)
4. omg.: skift til stærk gul og hækl fm hele vejen rundt.

Remoulade
1. omg.: med hæklenål 3,0 og gult garn, slå 20 lm op
2. omg.: hækl 2 fm i alle lm. Dette får snoren til at sno sig.

 

Og så er der vist bare tilbage at sige: VELBEKOMME! ;-)

Der er copyright på dette design. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Cake_1Cupcake_4Frugt og Grønt_10

30 comments

  1. Liselotte Gregersen says:

    1000 tak for de dejlige opskrifter, ved at jeg nu kan gøre min lille nevø mega glad, da han elsker at lege med mad :-)
    Så nu kan moster overraske ham næste gang han kommer.

      • Liselotte Gregersen says:

        har lige et spørgsmål, syr du det sammen med sytråd eller?? for synes tråden vil blive synlig

        • Louise says:

          Hej Liselotte

          Jeg syr det bare sammen med garnenderne. Og sørger for at få dem godt ind under markerne, så de ikke er synlige. Håber det lykkes :-)

          Kh. Louise

  2. Nomi Schäfer Kjærgaard says:

    Hej, fine mader :) når du skriver blødt bomuldsgarn, hvad mener du så? Jeg prøvede lige med noget 100% bomuld, 50g=ca 165m. Men jeg synes, at moderne blev ret små.

    • Louise says:

      Hej Nomi

      Jeg skrev vist ikke “blødt” bomuldsgarn, men “brunt” bomuldsgarn :-)

      Jeg har hæklet dem i dobbelt garn, så de ikke bliver for små. Men det kan også komme an på din hæklefasthed, så hvis de er for små, så prøv evt. med en nål større!

      Kh. Louise

    • Louise says:

      Hej Dorthe

      Jeg eksperimenterede selv med det, men synes ikke det blev sådan rigtig godt… Men, hvis du vil gøre det, vil jeg foreslå at du hækler 2 eller 3 lm og så springer 2/3 lm over og hækler videre.

      Kh. Louise :-)

  3. Linda Skov says:

    Hej – og tak for nogle rigtig søde og nemme opskrifter. Jeg har, som nybegynder, snart hæklet mig igennem alle madderne :-)
    Jeg har opdaget en enkelt fejl. I 4. omg. på tomatskiven (æggemaden) skriver du at man ender med 23m. Men det er da vist 33m, ikk?
    Mvh Linda

  4. Ditte Pedersen says:

    Sikke fine opskrifter. De skal klart laves. jeg er nu gået i gang med kødpølse skiverne, men er der ikke en fejl eller er det mig som nybegynder der ikke forstår den, jeg får det til 36 m i omg. 6 og 37 m med den ekstra der skal laves

  5. Lisa Bisgaard says:

    Iiih hvor er de fine dine madder!!
    Jeg har ligesom dig ledt længe efter opskrifter – uden held før nu :-)
    Tusind tak fordi du designer og deler!!!

  6. Thea says:

    Jeg er kun 13 men har en lillebror på 5 og en på 8 de elsker det har kun lavet ægge maden men der er flere på vej det kan du lige tro!!

    • Louise says:

      Hej Thea

      Hvor dejligt at høre, at du kan lide opskrifterne! Og sikke heldige lillebrødre du har, at deres søster sådan gider at hækle til dem ;-)

      Kh. Louise

  7. kezia says:

    hej.

    først vil jeg sige tusind tak for du deler dine skønne opskrifter. men synes at kødpølsen driller mig med masker. kan det passe at omgange bliver forskudt? fordi jeg kommer til at mangle masker i sidste ende fra 4 omgang.:D

    men ellers synes jeg de er nemme at gå til. ud over det med kødpølsen. lidt svært at forstå du mener man skal hækle 1f. og 2fm hele vejen rundt. :)

    kh kezia

  8. Kristina says:

    Hej jeg er nybegynder og kan simpelhen ikke få kødpølse maden til at passe, med antal i ( ) kan man springe nogle masker over eller hvordan ?? håber du kan hjælpe. ellers er jeg meget glad for denne opskrift :)

    4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (24m)
    5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt (30m)
    6. omg.: *4 fm, 2 fm i næste fm*, gentag *-* hele omgangen rundt + lav en ekstra fm i 1. fm (36m)

  9. Louise says:

    Hej Louise
    Jeg er ved at hækle rullepølsen men jeg kan ikke lige finde ud af opskriften. Hvad mener du når du skriver at antallet af masker øges i hver omgang ved at hækle to fm i den samme maske når pølsen krøller lidt fx i enderne?
    Ellers tak for en god blog med opskrifter der er lige til at gå til :-)
    Hilsen Louise

Skriv et svar