Badeand

Print Friendly

Badeand_1
Jeg faldt over denne nuttede badeand, da jeg en dag søgte rundt inde på Yarnspirations hjemmeside. Anden er lynhurtig at lave, og jeg synes den er megasød og lige til at kramme… Og måske i virkeligheden også mere til at kramme, end til at bade med. Men hva’ – den ligner jo en badeand, og så må den også gerne hedde en badeand! :-) Jeg har heldigvis fået lov til at oversætte fra deres hjemmeside, hvor der er mange skønne opskrifter. Den originale opskrift på anden finder du lige HER. Den danske oversættelse finder du herunder.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Indtagning
Udtagning

HVAD SKAL JEG BRUGE
Bomuldsgarn i ønsket ’andefarve’
Hæklenål str. 3.5
Fyld til anden
Sikkerheds -/plasticøjne (hvis anden skal bruges til de helt små kan du dog overveje at hækle/sy øjne på i stedet)
Silkebånd til andens hals

FORSLAG TIL MATERIALER
DROPS Muskat bomuldsgarn i lysegul
Hæklenål fra Clover Amour str. 3,5.
Sikkerhedsøjne fra eBay. Se fx guide HER.
Hæklede øjne. Se opskrift HER.
Fyld fra IKEA pude, eller fyldevat

OPSKRIFT
Der er copyright på dette design. Dvs. at opskriften KUN er til privat brug. Du har derfor hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra den, eller gengive ordlyden i opskriften, hverken helt eller delvist, uden mit forudgående samtykke. Du må derimod meget gerne vise dine kreationer frem på alle sociale medier, og gerne med en henvisning til denne side. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Andekroppen (Lav 2 ens stykker, som til sidst skal sys sammen)
Slå 11 lm op
1. rk.: 1 fm i 2. m fra nålen, herefter fm i alle m, hele rækken over, vend (10 m).
2. rk.: 1 lm, 2 fm i første m (udtagning), 1 fm i alle m indtil sidste m, 2 fm i sidste m (12 m).
3.-5. rk.: gentag 2. rk. (18 m).
6. rk.: 1 lm, fm hele rækken hen, vend (18 m).
7.-12. rk.: gentag 6. rk.

Halen
Næste rk.: 1 lm, 6 fm, 2 fm sm (indtagning), lad resten af maskerne være ubehandlede og vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 3 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 1 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, klip og fæstn garnet.

Hovede
Næste rk.: fæstn garnet med en km til første m i siden af arbejdet og lav 1 lm. Herefter 1 fm i samme m som lm, 8 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 8 fm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 3 fm i første m, fm i all m indtil de sidste to, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm i første m, fm i all m indtil sidste m, 2 fm i sidste m, vend.
Næste rk.: 1 lm, fm hele rækken hen, vend.
Næste rk.: 2 lm, 1 fm i anden m fra nålen (dvs. den første af de 2 lm, som du lige har vendt med), fm i resten af rækken hen. Gentag denne række to gange mere.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 5 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 3 fm, 2 fm sm, vend.
Næste rk.: 1 lm, 2 fm sm, 3 fm sm (dvs., samme princip som 2 fm sm, men du trækker 3 løkker op, før du slår garnet om nålen og trækker igennem alle løkker). Klip garnet og hæft ender.

Sy anden sammen
Start med at sy eller hækle andens øjne på begge dele.

Læg herefter de to ”andestykker” ovenpå hinanden og fæstn garnet gennem begge stykker med en km i første m af andens bund (den oprindelige lm-snor).  Lav 1 fm i samme m som km, og hækl herefter andestykkerne sammen med fm hele vejen rundt langs anden. Ved halespids og næb hækles 3 fm i samme m. Fyld anden undervejs og afslut med en km i første m.

Bind et bånd om andens hals, og du er færdig og klar til at kramme! :-)

God fornøjelse!

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Sprutte_3

4 comments

  1. Jeanette says:

    Hvad er der mon gået galt? Har fulgt opskriften præcist, men der er da ingen næb…
    Og hvordan fæstner man enderne?

Skriv et svar