Julehjerte

Print Friendly

Julehjerte_2

Julehjertet her er så meget indbegrebet af jul, at jeg ikke kunne gå i gang med at hækle julerier uden at have dette på listen. Det kan du evt. læse om HER.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Udtagning af masker

HVAD SKAL JEG BRUGE
Opskriften angiver ikke specifik nålstørrelse, andet end at nålen skal passe til dit garn. Jeg brugte nål str. 3.0.
Bomuldsgarn i rød og hvid/creme, eller andre farver hvis du ønsker et afbræk fra det klassiske.

FORSLAG TIL MATERIALER
DROPS Paris i rød og hvid
Clover Amour hæklenål str. 3.0

STØRRELSE
Med nål str. 3.0, blev mit hjerte 11 cm. bred på det bredeste sted, 10 cm høj ekskl. strop og 15 cm inkl. strop. Hjertet vil kunne laves i en mindre størrelse ved at gå ned til nål 2.0 eller 2.5. Og i en større størrelse ved at gå op til fx nål str. 4.0 og hækle i dobbelt garn.

HÆKLEFASTHED
Underordnet.

OPSKRIFT
Det sødeste, fine julehjerte fandt jeg hos Marianne//Tullemomsemor. Hun har selv fundet originalen, som hun har fået lov til at oversætte, hos Alison Pyper Wallace Baker HER.

Kendetegnende ved opskrifterne hos Marianne er, at de altid er 100% gennemarbejdede med illustrative DIY billeder og lækre opskrifter i nemt PDF print format. Derfor har jeg også kun én ting at kommentere på.

1. Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at et hæklet julehjerte lige er en god snas tykkere end ét i papir. Jeg valgte derfor at sy siderne sammen, for at få en fast og ‘afsluttet’ struktur, i stedet for at sætte et enkelt lille sting, som opskriften angiver. Dette gjorde jeg ved at sy det hvide/røde stykke sammen og lige sørge for at få en tråd af den modsatte farve usynligt med i syningen, så det ikke ryger nogle steder. Se billede her:

Julehjerte_3

God fornøjelse! :-)

Julehjerte_1

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Juletrommer_6Snefnug_alle_2Julekugle_3

11 comments

  1. Mie/Legmedsanserne says:

    Hej Louise.
    Jeg er helt vild med de søde julehjerter. Det er helt sikkert nogle jeg må prøve.

    Lidt inspiration og (et ønske) ;) Hvis du kunne lave en opskrift på julesokker, altså dem man bruger til at putte kalendergaver i :)

    Tak for en skøn blog.

    Mange hilsner fra Mie

    • Louise says:

      Hej Mie

      Det var ikke nogen dårlig idé med julesokken, den vil jeg gerne putte på inspirationsliste! Hvis du bliver træt af at vente ved jeg dog, at Lutter Idyl har lavet en fin én af granny squares! :-)

      Kh. Louise

  2. Sanne says:

    Hej Louise,

    Nu har jeg prøvet julehjertet et par gange, og jeg kan simpelthen ikke få det til at passe sammen. Jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg er ikke kommet så langt, fordi jeg når at blive lidt irriteret fra start :) Og jeg vil SÅ gerne have til til at lykkedes.
    Jeg starter med 30 luftmasker. Så skal jeg lave 1 fm i 2. maske fra krogen. dvs i luftmaske 28, ikke?
    Så burde jeg har 27 frie luftmasker tilbage.
    Så skal jeg lave 27 fm i de næste 27 luftmasker.
    Så burde jeg ikke have nogle frie luftmasker tilbage, vel?
    Men så skal jeg lave 3 fm i den sidste lm. Men sådan som jeg har talt mig frem til, så har jeg ikke flere ledige luftmasker. Skal jeg så lave 3 i den sidste alligevel, så der i alt kommer 4 fm i den?

    Håber du kan give lidt input :)

    Mvh
    Sanne

    • Louise says:

      Hej Sanne. Jeg kan ikke lige huske det. Men det hurtige svar ville være, at du slår en ekstra maske op for at få det antal du skal have. Ellers må du lige en tur over til opskriftsindehaver, som jeg linker til.

      Kh. Louise

      • Sanne says:

        Jeg ville også have skrevet til hende i går aftes, men man kan ikke kommentere på opskriften længere.. Derfor vill jeg spørge dig.

        Jeg trævler op (igen, igen, igen) og prøver med 31 luftmasker.

        Tak for hjælpen :)

        • Louise says:

          Ah, æv! Men det gode tip er at starte så du har det rigtige antal m efter 1. rk. Også hvis du så skal slå en ekstra m op, for det kan jo være at du kommer til at starte i en m efter den du mener er 2. m fra nålen (uden at jeg ved det)… Håber det lykkes!

          • Sanne says:

            Det kunne være en mulighed.
            Jeg har bare prøvet at starte den en del gange efterhånden, og det er mit 2. projekt. så jeg er stadig på stadiet hvor alting bliver talt, talt igen og så talt èn gang til. Så jeg har været ret sikker på, at jeg har haft 27 ledige luftmasker tilbage.
            Og det er selvfølgelig rigtig svært for dig, at kommentere på, når du ikke kan se mit arbejde ;) Men jeg prøver igen.. Jeg har IKKE givet op! Og der er jo også lang tid til jul. Så forhåbentligt når jeg at få det færdigt :D

  3. Camilla says:

    Hej Louise
    Har du opskriften på hæklede julehjerter, du kunne sende til mig?
    Dit link til momsemor virker desværre ikke mere.
    Min mail er solskinssky76@gmail.com
    Håber du har opskriften og har mulighed for at sende den til mig
    Mange venlige hilsner Camilla

Skriv et svar til Louise Annuller svar