Kugleranke

Print Friendly, PDF & Email

Kugleranke_1

Da jeg for nylig blev spurgt af min søster, om jeg kunne hækle en kugleranke, var det selvfølgelig en opfordring jeg tog op med det samme. Der findes allerede et utal af opskrifter derude på det store internet, og det er egentlig ikke så mærkeligt, for kuglerne er søde, ultranemme og meget hurtige at hækle.

Jeg valgte at hækle kuglerne, så de passede til min egen hæklefasthed, og det garn jeg havde. Passer det ikke for dig, kan du derfor prøve at kigge på nogle af de andre opskrifter på kugler, kugleranker og barnevognskæder med kugler, der findes derude. Der er variationer over både kuglestørrelser, lukninger, ophæng og snore. Så der skulle være en chance for at finde det, der passer lige præcis dig bedst!

Alternative opskrifter
Maries Fabrik
Farmorfabrikken
Busters Mors Verden
Design by Dalkær
Søstrene Grene

HVAD SKAL JEG KUNNE
Magisk ring (mr)
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km) (kan erstattes af fm)
Udtagning (2 fm i samme m)
Indtagning (2 fm sm)

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3.0 eller hæklenål str. 3.5
Bomuldsgarn i ønskede farver
1-2 stk. seleklips (hvis du vil bruge kugleranken som barnevognskæde, eller barnevognsvedhæng)
Fyld

OPSKRIFT
Der er copyright på dette design. Dvs. at opskriften KUN er til privat brug. Du har derfor hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra den, eller gengive ordlyden i opskriften, hverken helt eller delvist, uden mit forudgående samtykke. Du må derimod meget gerne vise dine kreationer frem på alle sociale medier, og gerne med en henvisning til Garn Grammatik. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Kugler (diameter ca. 4,5 cm.)
1. omg.: med nål 3.0, slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i alle m hele vejen rundt (12)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (30)
6.-10. omg.: 1 fm i alle m hele vejen rundt (30)
11. omg.: *3 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
12. omg.: *2 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
13. omg.: *1 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen
14. omg.: *2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (6)
Klip garnet, men efterlad en garnende på min. 25 cm.

Lukning af kuglen
1. Luk nu kuglen på denne måde – MEN, i stedet for at klippe snoren på den modsatte side af kuglen, sy da i stedet garnet tilbage gennem kuglen og ud gennem åbningen, så du har en lukket kugle med en garnende hængende.

2. Du skal nu hækle en lm-snor fra kuglen. Dette gøres ved først at stikke din hæklenål ind i lukningshullet (ja, der skal mases lidt), og herfra få fat i garnenden med din hæklenål og trække den igennem masken.

3. Herefter hækler du 8 lm og trækker til sidst garnet gennem sidste lm og strammer til.

1. Kuglen er lukket og garnenden hænger ud.
Barnevognskæde med kugler_1

2. Du stikker hæklenålen igennem lukningen for at fange garnenden.
Barnevognskæde med kugler_2

3. Du hækler de 8 lm.
Barnevognskæde med kugler_3

4. De færdige kugler.
Barnevognskæde med kugler_4

Snor
Slå nu en lang række lm op. Min kugleranke skulle passe til en Junoseng, og det passede her med, at lm-snoren blev 170 cm. lang. Når din snor har nået den ønskede længde, hækler du tilbage af den med 1 km i alle m. Det synes jeg giver en rigtig flot snor, men du kan også vælge at hækle fm.

Sy nu kuglerne symmetrisk op på de midterste ca. 100 cm. (eller hvad der passer til din kugleranke). Det er lidt af et målearbejde, men det kan altså godt lige betale sig, synes jeg, at bruge lidt tid på at måle godt efter, inden kuglerne syes ordentligt fast.

Tip! Jeg syede kuglen igennem lm-snoren og hæftede den blot med en lille løkke i første omgang. Det gav mig en chance for at sætte alle kuglerne fast og måle efter, at der var symmetri, før jeg syede dem ordentligt fast og hæftede ender.

BARNEVOGNSKÆDE
En variation af kugleranken er barnevognskæden. Ranken kan hækles efter helt samme princip, men da en barnevognskæde skal være knapt så lang, laver du kun snoren ca. 90-95 cm lang og du skal kun hækle 5 kugler. Kuglerne hækles desuden en størrelse mindre, så de ikke fylder så meget i åbningen på barnevognen.

Kugler (diameter ca. 3,5 cm.)
1. omg.: med nål 3.5, slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i alle m hele vejen rundt (12)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
5.-8. omg.: 1 fm i alle m hele vejen rundt (24)
9. omg.: *2 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
10. omg.: *1 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen
11. omg.: *2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (6)
Klip garnet, men efterlad en garnende på min. 25 cm. og luk dem som beskrevet ovenfor ved de større kugler.

Sørg for at hæfte kuglerne på de midterste ca. 28-30 cm. Således vil kuglerne hænge symmestrisk foran åbningen på langt de fleste barnevogne/kombivogne, som har en åbning mellem 35-48 cm. Allerbedst er det dog altid, hvis du kan måle efter på vognen først!

Slutteligt fæstner du siderne af snorene på to seleclips.

Barnevognskæde med kugler_6

BARNEVOGNSVEDHÆNG
En anden variation af kugleranken er et barnevognsvedhæng, hvis du ikke vil have en kugleranke henover åbningen på barnevognen. Kuglerne hækles efter helt samme princip, men kan varieres i størrelse. Til sidst hæfter du kuglerne på en clips, som kan fæstnes i den øverste del af barnevognens skygge. Du finder kugler i varierede størrelser lige HER.

Barnevognsvedhæng_1

God fornøjelse! 🙂

Kugleranke_3Kugleranke_2Kugleranke_4

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:
Larven Laila_1Vimpelranke_lille_14Babytæppe med lige muslingemønster_1

21 comments

  1. Trine says:

    da jeg tilfældigt fald over denne tænkte jeg – hvor er den bare fin! Den måtte jeg bare prøve at lave. Så nu er jeg gået igang med at lære at hækle 🙂 og den er såmen snart færdig

  2. Trine says:

    Så blev den færdig. Tak for opskriften. Nu mangler vi bare at få købt babysengen, så vi kan få den derpå

  3. Line Kristiane Vincentz Pedersen says:

    Meget flot kæde og rigtig god/letforståelig opskrift til en hækle-nybegynder som mig. Har kastet mig over opgaven med iver, men jeg synes, at mine kugler får nogle “store” hulder, når jeg skal tage ind. Hvad gør jeg mon forkert?

    • Louise says:

      Hej Line. Hyggeligt at du har fundet vej her forbi 🙂

      Du får de lidt større huller fordi du laver en almindelig indtagning (2 m sm). Prøv i stedet at lave en usynlig indtagning. Den beskriver jeg på siden om indtagninger, under ‘Åh nej, jeg er gået i stå’.

      God hæklelyst!
      Kh. Louise

  4. Maja says:

    Hej Louise
    Tak for dine gode hækleopskrifter! Jeg har netop kastet mig ud i hækling og synes det er så sjovt. Din side har været en stor hjælp undervejs.
    Jeg står nu og vil videre til næste projekt – en barnevognskæde til min veninde.
    Jeg har forsøgt at lave kuglerne og alt går godt indtil jeg skal begynde at indtage maskerne. Kuglen bliver hel og maskeantallet passer, men de fine lige linjer i kuglen ophører ved “indtagningsrunderne” og kuglen bliver ujævn eller rodet at se på i den ende. Ved du hvad jeg gør galt? Jeg kan se, at du har sagt til en anden, at man skal lave usynlige indtagningsrunderne og det har jeg prøvet, men jeg synes stadig den ser lidt ujævn ud ved indtagningsrunderne.
    Jeg håber, at det giver mening. Jeg ville gerne have taget er billede af dem, hvis jeg kunne have vedhæftet dem her.
    Jeg håber, at du kan hjælpe mig.
    Vh Maja

  5. Trine says:

    Hej Louise.
    Jeg er som nybegynder gået igang med denne her kæde – men jeg går helt i står ved 4. omg. Jeg forstår slet ikke “2 fm, 2 fm” – kan du forklare det nærmere?

    Mvh Trine

  6. Line says:

    Hejsa.
    Super fin opskrift (Jeg er generelt ret vild med ret mange af de ting du har her på bloggen).
    Jeg har dog lidt svært ved hvordan jeg får syet kuglerne på rankerne på en pæn måde. Kan du beskrive nærmere om hvordan du har gjort?

    Mvh Line

  7. Pernille says:

    Hej Louise! Tak for en fed hjemmeside! Er lige blevet færdig med denne kugleranke, som blev mit 2. hækleprojekt nogensinde. Jeg synes selv den blev udemærket!

  8. Ditte says:

    Tak for opskriften, det er lige sådan en kæde jeg gerne vil hækle til barnevognen! 🙂
    Ved du hvad jeg gør forkert siden jeg under indtagningerne får “huller” i den færdige bold? Altså i den omgang hvor jeg hækler 2 fastmasker sammen kontinuerligt. Har at hækle forfra 3 gange nu, men bliver ved med at få “huller” hvor man kan se ind til fyldet – ved du hvad jeg gør forkert? 🙂
    Håber det giver mening 🙂
    Vh. Ditte

  9. Lotte Rahbæk says:

    Hej igen Louise – har lige skrevet på din smukke uro. Og nu finder jeg også den her fine fine kugleranke, som jeg synes kunne være sød som barnevognskæde (men igen på bestilling, da jeg virkelig er uhandy hvad angår hækling!)
    Håber at høre fra dig 🙂

    Bedste Hilsner
    Lotte

  10. Imran says:

    Hej, det ser flot ud og jeg er ved at hækle kugler, mit garn er således coton 5 står der og ca. 100 gr- ca. 120m, jeg har ikke forstand på garn type jeg fik anbefaldet det af en garnforretning, mit spørgsmål går ud på at mine kugler er hårde, jeg har hæklet med en nål nr 3… hvad vil du anbefalde til lidt bløde kugler

Skriv et svar