Kugleuro med spilleboks

Print Friendly

Kugleuro_10

Jeg havde længe haft en plan om at hækle en fin uro til at hænge over vores kommende pusleplads herhjemme. Jeg havde få krav: jeg skulle kunne inkludere en lille spilleboks (så man kunne trække uroen op), og den skulle være helt enkel og fin. Jeg havde derfor næsten besluttet mig for at hækle en uro med kugler, men var alligevel åben for input, så jeg gik på inspirationsjagt på Instagram og Pinterest. Med søgeord som ‘hæklet uro’ og ‘crochet mobile’ pløjede jeg mig gennem et næsten uendeligt antal uroer. Og ihhhh hvor var der bare mange fine!

Men pludselig på Instagram faldt jeg så over en uro, som fik mig bekræftet i, at det var kugleuroen jeg skulle hækle. Uroen var hæklet af profilen @rikkewitten, og den var så yndig – OG den havde også spilleboksen inkluderet. Rikke Wittendorff havde ikke lavet en opskrift, så jeg kontaktede hende for at høre, om hun var okay med at jeg gjorde det. Det var hun heldigvis! Derfor er nedenstående min opskrift, men uroen er stærkt inspireret af Rikkes.

Opskriften er klassificeret som nem – fordi den er nem at hækle! Monteringsdelen kan måske godt drille lidt, men det har jo ikke noget med hækleevner at gøre…

HVAD SKAL JEG KUNNE
Magisk ring (mr)
Fastmaske (fm)
Indtagning (2 fm sm)
Udtagning (2 fm i samme m)

HVAD SKAL JEG BRUGE
Uro-ring. Disse kan fås i fx Panduro Hobby, men du kan også gøre som jeg og bruge et bambus håndtag til en taske. Jeg købte mit i Stof og Stil.
Bomuldsgarn (jeg brugte 6 forskellige farver: natur, lys grå, mørk grå, pudder, beige-rosa og støvet lyng).
Hæklenål str. 3.0
Spilleboks. Jeg ved at de kan fås på forskellige danske hjemmesider (Google er din ven). Jeg købte min HEReBay (søg på “Pull String Cord Music Box”). Hvis du er lidt utryg ved at handle på eBay kan du fx prøve at følge denne guide, som jeg har lavet. Alternativt kan du også gå på jagt på Den Blå Avis, i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder efter gamle bamser med spillebokse i og så sprætte dem op og ‘stjæle’ boksen!

FORSLAG TIL MATERIALER
Clover Amour hæklenål str. 3.0
Drops Paris Bomuldsgarn
Fyld

STØRRELSE
Min uro måler ca. 20 cm. i diameter og 60 cm. fra top til bund, med selve uroringen hængende i midten ved de ca. 30 cm.

Forslag til alternativ uro
Hvis ikke du orker at hækle alle kuglerne, så kan uroen også laves som en superfin version med disse skønne og farverige filtkugler i flere størrelser. De skal blot trådes på sytråd, men ellers er princippet helt det samme, som den hæklede udgave!

Om mit valg af farver
Jeg må hellere få nævnt, at jeg GODT ved, at helt små spædbørn kun kan se sorte, hvide og røde nuancer – og når de er en tand ældre helst vil se på pangfarver. Men, inden vi nu åbner den snak (med lige så mange synspunkter, som der er mødre), så lad mig bare sige, at jeg valgte disse nuancer bevidst. Dels fordi jeg syntes de passede godt ind på vores pusleplads (hvilket også betyder noget, for mig). Dels fordi jeg har planer om, at uroen skal hænge længe – også efter at lillepigen får udvidet sin visuelle farveskala. Og så fordi jeg også føler mig rimelig overbevist om, at hun godt kan sætte pris på kuglerne, der bevæger sig, og lyden, der strømmer ud fra uroen – også selvom den ikke er sort/hvid. Heldigvis er der jo frit farvevalg! ;-)

OPSKRIFT
Der er copyright på dette design. Dvs. at opskriften KUN er til privat brug. Du har derfor hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra den, eller gengive ordlyden i opskriften, hverken helt eller delvist, uden mit forudgående samtykke. Du må derimod meget gerne vise dine kreationer frem på alle sociale medier, og gerne med en henvisning til Garn Grammatik. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Kugler
Jeg har lavet kugler i 5 forskellige størrelser, foruden musikboks-kuglen. Jeg hang 3 kugler på hver snor, og jeg havde 6 snore på uroen i alt. Altså 18 kugler. Jeg fordelte dem således i størrelserne:

Til selve uroen
2 kugler str. XL
2 kugler str. L
6 kugler str. M
5 kugler str. S
3 kugler str. XS

Til ophænget
1 kugle str. L
1 kugle str. M

Du kan jo selvfølgelig hækle dine kugler i størrelse og farve præcis som du vil :-)

Kugleuro_2

Stor musikkugle
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (30)
6. omg.: *4 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (36)
7. omg.: *5 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (42)
8. omg.: *6 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (48)
9. omg.: *7 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (54)
10.-18. omg.: fm hele vejen rundt (sæt fx en lille stump garn ved starten af omgangen, så du ved, når du er nået en hel omgang rundt) (54)
19. omg.: *7 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (48)
20. omg.: *6 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (42)
Afhængig af størrelsen på din musikboks, sørg for at putte den ind i kuglen, inden hullet bliver for lille. Sørg selvfølgelig for at træksnoren stadig hænger ud af kuglen.
21. omg.: *5 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (36)
22. omg.: *4 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (30)
23. omg.: *3 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (24)
Fyld lidt fyldevat i kuglen rundt om spilleboksen.
24. omg.: *2 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (18)
Fyld mere fyld i kuglen.
25. omg.: *1 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld resten af fyldet i kuglen.
26. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6)
Luk kuglen med denne fremgangsmåde (sy uden om spilleboksen, som godt kan sidde lidt i vejen).

Lille musikkugle (til træk-snoren)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3.-5. omg.: fm hele vejen rundt (12)
Put den lille kugle ned i den hæklede halvkugle.
6. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6) (jeps, det er gnidret!)
Sy hullet sammen med denne fremgangsmåde.

Mini kugle (XS)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (18)
4.-6. omg.: fm hele vejen rundt (sæt fx en lille stump garn ved starten af omgangen, så du ved, når du er nået en hel omgang rundt) (18)
7. omg.: *1 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen.
8. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6)
Luk kuglen med denne fremgangsmåde.

Lille kugle (S)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (24)
5.-8. omg.: fm hele vejen rundt (sæt fx en lille stump garn ved starten af omgangen, så du ved, når du er nået en hel omgang rundt) (24)
9. omg.: *2 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (18)
10. omg.: *1 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen.
11. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6)
Luk kuglen med denne fremgangsmåde.

Medium kugle (M)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (30)
6.-10. omg.: fm hele vejen rundt (sæt fx en lille stump garn ved starten af omgangen, så du ved, når du er nået en hel omgang rundt) (30)
11. omg.: *3 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (24)
12. omg.: *2 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (18)
13. omg.: *1 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen.
14. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6)
Luk kuglen med denne fremgangsmåde.

Stor kugle (L)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (30)
6. omg.: *4 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (36)
7.-12. omg.: fm hele vejen rundt (sæt fx en lille stump garn ved starten af omgangen, så du ved, når du er nået en hel omgang rundt) (36)
13. omg.: *4 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (30)
14. omg.: *3 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (24)
15. omg.: *2 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (18)
16. omg.: *1 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen.
17. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6)
Luk kuglen med denne fremgangsmåde.

Ekstra stor kugle (XL)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (30)
6. omg.: *4 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (36)
7. omg.: *5 fm,  2 fm i næste m* gentag *-* hele vejen rundt (42)
8.-14. omg.: fm hele vejen rundt (sæt fx en lille stump garn ved starten af omgangen, så du ved, når du er nået en hel omgang rundt) (42)
15. omg.: *5 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (36)
16. omg.: *4 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (30)
17. omg.: *3 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (24)
18. omg.: *2 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (18)
19. omg.: *1 fm,  2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld kuglen.
20. omg.: *2 fm sm* gentag *-* hele vejen rundt (6)
Luk kuglen med denne fremgangsmåde.

Kugleuro_1

 

MONTERING AF UROEN
Monteringen af uroen kræver altså lige lidt tålmodighed. Og når man som mig er født uden ét eneste tålmodigt stykke genmateriale, hvad den slags angår, så skal man (red.: jeg!) liiiige tage sig sammen til den del – så er du advaret ;-)

Jeg samlede uroen på “gefühl”, som det gav mening for mig. Det er altså ikke nødvendigvis den bedste eller mest logiske måde for dig. Hvis hvad jeg skriver derfor er helt sort for dig, så opfordrer jeg dig til at bruge din fantasi og logik til samling af din uro ;-)

Garnbeklædning af bambusring
Tååålmodighed er ordet! Jeg havde besluttet mig for at jeg VILLE have uro-ringen beklædt med garn, så den havde garn-looket, men også samtidig præcis samme farve som nogle af kuglerne. Nu hvor den er færdig er jeg glad for mit valg. Men, undervejs overvejede jeg flere gange, om en spraymalet version mon ikke ville være lige så fin!

Så, spraymaling kan være vejen frem, hvis du ikke orker garnet… Ellers skal du vikle garnet rundt og rundt og rundt (og rundt og rundt og rundt…… ) om din ring, indtil hele ringen er dækket. Du skal ikke fortvivle over, at den gaber lidt rundt omkring, hvis den ikke er helt glat rund (som fx bambushåndtagene). Når du når hele vejen rundt, så hæft garnenderne ved at tråde dem på en tynd nål og sy dem lidt ind og ud i det viklede garn, på indersiden af ringen. Det fæstner bedre end det lige lyder til, hvis du har viklet garnet godt stramt.

Tag herefter en runde til med garnet, hvor du får det ind i de små sprækker, der måtte være fra første omgang. Hæft ender igen – og VOILÀ – du har den fineste uro-ring beklædt med garn.

Hvis du har valgt spraymalings-versionen, så skal du nu bore nogle små fine huller i uro-ringen til at få garnet igennem. Bor så mange huller, som du vil have snore med kugler på – og vær sikker på, at hullerne er store nok til at du kan få din nål med garn igennem, når kuglerne skal monteres….

Kugleuro_11

 

Montering af kugler
1. Klip 6 stykker garn i den farve, som du gerne vil bruge til at hænge kuglerne op med. Hvert stykke garn skal måle ca. 120 cm. Det lyder måske af lidt meget med alle snorene, men jeg klippede kun af til 100 cm, og jeg fortrød i sidste ende, at jeg ikke havde lidt mere at give af. Skal din uro være længere end mine samlede 60 cm., så skal du selvfølgelig klippe mere garn af.

2. Sortér kuglerne i 6 bunker og rækker, som du vil have dem op at hænge på uroen. Forsøg at tænke lidt i både vandret og lodret symmetri i størrelse og farve.

3. Tråd et stykke garn og stik det ind i foroven i lukningen på én af de kugler du vil have til at hænge nederst. Nu skal garnet fæstnes i kuglen, og det skal gøres usynligt, da garnet jo ikke nødvendigvis er samme farve som din kugle. Sy derfor garnet lidt frem og tilbage INDE i kuglens fyld-kerne, samt ind i maskerne, men på indersiden af kuglen. Du skal ligesom ind og fange bagsiden af maskerne. Klip til sidst den korte garnende af (eller hiv den ind i kuglen). Den lange garnende stikker stadig ud af kuglens lukning, som den skal.

Kugleuro_3

4. Tråd den lange garnende og stik den igennem den næste kugle i den magiske ring, og ud igennem kuglens lukning. Her valgte jeg IKKE at fæstne, da de faktisk sad rimelig godt fast pga. kuglefyldet, og som bonus kunne jeg så trække dem lidt op og ned til sidst. Og gør det samme med sidste kugle.

5. Hvis du har spraymalet og boret huller i din uroring, skal du nu blot stikke garnet op igennem hullet. Har du lavet garn-versionen af ringen skal du ny sy garnet fast på indersiden af ringen. Dette gøres ved at sy garnenden frem og tilbage et par gange i garnet på uroringen, så garnenden sidder ordentligt fast. Det kan faktisk gøres så godt som usynligt, hvis du blot syr frem og tilbage meget tæt på hinanden. Prøv dig frem! Husk at være opmærksom på, at du får fæstnes snoren i en højde, der passer med din

6. Hiv nålen ud af garnet og lad den lange garnende hænge til senere.

7. Gentag pkt. 3-6 indtil du har alle 6 garnender med kugler monteret og de 6 garnender hænger lange og frie.

Montering af musikkugle
Musikkuglen er jo lidt tungere end resten af dine kugler, fordi den indeholder musikboksen. Desuden skal den kunne trækkes i, uden at alt styrter sammen, så den kan derfor ikke bare monteres, som de andre kugler.

1. Klip et stykke garn til musikkuglen på ca. 160 cm. Stik nu garnet ind på den ene side af den magiske ring i musikkuglen og træk lidt mere end halvdelen af garnet igennem. Sy nu garnet godt frem og tilbage inde i kuglen (udenom musikboksen) og hæft det på samme måde som de andre startkugler. Træk til sidst garnet ud på den anden side af den magiske ring, så din musikkugle hænger i to snore.

OBS! Uanset hvor godt du monterer musikkugle og uro, så vil jeg altid anbefale at du holder på musikkuglen, når du hiver i musiksnoren. Bare et tip, og det er hermed givet videre…

Kugleuro_4

 

Uroens ophæng
1.  Put din musikkugle ind i midten af uroen og saml nu de to snore fra musikkuglen i hånden sammen med de 6 lange snore fra kuglerne.

2. Hold uroen op, så du er sikker på, at der er balance i den og den hænger lige.

3. Bind en fast knude på de 8 snore.

Kugleuro_5

 

Nu kan der varieres i det uendelige. Du kan fx vælge at klippe de 7 ender af og lade din uro hænge i 1 tynd snor. Jeg var bare bange for, at det ikke ville være holdbart i længden, så jeg jeg gjorde som følger:

4. Tråd de 8 ender én for én og stik dem op igennem den første af dine ophængskugler.

5. Når alle 8 ender er igennem kuglen, del dem da i 3 dele (3 snore, 3 snore, 2 snore) og flet dem i den længde du vil have mellem din første og anden ophængskugle.

6. Tråd de 8 ender én for én og stik dem op igennem den anden af dine ophængskugler.

7. Flet snoren videre og afslut med at lave en solid løkke på din fletning, som du kan bruge til at hænge uroen op med.

8. Jeg havde ikke mere garn tilbage på dette tidspunkt, så jeg klippede enderne lige af. Havde jeg nu haft bare lidt længere garnender havde jeg nok valgt at sy dem ind i fletningen én for én, så løkken blev rigtig flot afsluttet…. med det er måske bare mit detaljeøje ;-)

Variation
Hvis du har højt til loftet, eller hvis uroen skal hænge længere nede (fx over en seng), så kan du også vælge at gøre de 6 garnender med kugler meget forskellige i længden. Det giver et superfint udtryk, synes jeg!

Hæng din uro op og nyd resultatet!!

God fornøjelse! :-)

Kugleuro_8Kugleuro_9

 

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Barnevognsrand_18Barnevognskæde med kugler_5Dukken Samira_6

33 comments

  1. Anne-Louise says:

    Jeg ELSKER dine designs, dine ideer og dine farvevalg! Wauw! Jeg er ikke så heldig, at du kan lokkes til, at lave en kugleuro i samme støvede farver, bare i drengenuancer, på bestilling, vel? Jeg er så forelsket i den :-)

    • Louise says:

      Hej Anne-Louise

      Jeg havde faktisk godt overvejet at sætte uroen til bestilling. Men det er ét af de produkter, der både tager lang tid at lave – og er dyrt i materialer med musikboks og uroring foruden ‘det sædvanlige’. Så har været i tvivl om folk vil betale hvad den er nødt til at koste, for at det løber rundt her med materialer og arbejdstid.

      Men prøv at send mig en mail på louise (a) garngrammatik (dot) dk, så kan vi tage den derfra :-)

  2. Janne says:

    Hej Louise :-)

    Den er bare så fin! Jeg er i gang med at lave den, men synes mit slutresultat er “mindre” end dit. Jeg tænker det måske er fordi jeg har valgt en for stor uroring. Hvad er diameteren på din ring og ca. hvor langt er stykket af snorene, som kuglerne hænger på? – altså fra undersiden af uroringen og til den nederste/første kugle?

    Mvh. Janne

  3. Charlotte says:

    Elsker din blog og har laver flere ting herindefra! Har netop lavet denne uro færdig – den er en del anderledes, lidt mindre og ikke helt så flot som din :) men den pynter så fint over puslepladsen.

  4. Lene ahrendtsen says:

    Hej Louise.

    Er en ikke så kreativ kvinde, som for 8 år siden ventede min datter. Som ventetids projekt gik jeg igang med at strikke et tæppe… Åhh Gud det blev helt forfærdeligt.
    Nu er jeg så heldig at jeg venter mig igen, og selvfølgelig skal jeg da have et projekt.
    En kollega anbefalede mig at hækle, da det efter sigende skulle være lettere…
    Såååå nu har jeg besluttet mig at hækle din uro til min kommende søn.
    Jeg har aftalt starthjælp med min kollega, så hun hjælper mig igang

  5. Lene ahrendtsen says:

    Hej Louise.

    Er en ikke så kreativ kvinde, som for 8 år siden ventede min datter. Som ventetids projekt gik jeg igang med at strikke et tæppe… Åhh Gud det blev helt forfærdeligt.
    Nu er jeg så heldig at jeg venter mig igen, og selvfølgelig skal jeg da have et projekt.
    En kollega anbefalede mig at hækle, da det efter sigende skulle være lettere…
    Såååå nu har jeg besluttet mig at hækle din uro til min kommende søn.
    Jeg har aftalt starthjælp med min kollega, så hun hjælper mig igang…
    Pyha… Heldigvis.
    Men jeg er meget uerfaren, så ville høre hvor mange garnnøgler du har brugt til din uro?
    Hvis resultatet bliver, så den kan komme op og hænge, så sender jeg dig billeder- lover dog intet …
    Hehe,.. Men prøves skal det…

    Tak for nogle ufattelige flotte ting, og skøn inspiration.
    Kærligt Lene

    • Louise says:

      Hej Lene. Først og fremmest tillykke med familieforøgelsen – og med dit gå-på-mod! :-D Jeg synes det lyder som en fantastisk idé! Ift. garnforbrug, så har jeg ikke målt det, for det er minimalt hvad der går til kuglerne. Så har du ét af hvert nøgle, og evt. lidt ekstra i den farve du vil bruge til ringen og den største kugle, så er alt godt. Go for it! Kh. Louise

  6. Kirstine says:

    Åh den er så fin altså, jeg er ret vild med den <3
    Jeg har termin om et par dage og har hæklet rigtig meget på det seneste, så med lidt held kan jeg lige nå en større ting mere. Nu er garnet i hvert fald købt i farver der passer til de billeder der også skal op på vægen ved puslebordet og så må vi se hvad tiden bringer <3 Mangler bare et ophæng og så er jeg klar.

  7. LineOlesen says:

    Hej Louise :)
    Jeg venter min anden søn og har besluttet mig for at jeg vil forsøge at hækle en uro, garn mm er købt mangler dog musikboksen.. Jeg har været nærmest alle steder men kan ikke find en :( Hvor ha du købt din henne.? :)
    Super fede opskrifter for resten :D

  8. Camille says:

    Hvad er diameteren på de forskellige kugler du har brugt? Det lidt svært st hvide hvilke der passer til opskriften ;)

  9. Rikke says:

    Hej Louise!
    Jeg er vild med uroen og overvejer at gå i gang. Men jeg er lidt ked af ikke at kunne skifte batterier, har du en løsning på det? Eller har det ikke været et problem?

  10. Elin Lynnerup says:

    Den er så fin den uro. Jeg fandt på at slutte den med at hækle sidste snor i dobbelt længde, hæfte enderne i den sidst påsatte kugle og på den måde få gemt enderne. Der er altså en stor løkke over den sidste kugle.

  11. Nura says:

    Så fin! Er gået i gang med den til min kommende datter, men er nybegynder og allerede gået i stå ved *1 fm, 2 fm i næste m* – gentag *-* hele vejen rundt. Vil det sige 3 fm i næste m eller hvordan?

  12. Line says:

    Jeg har hygget mig med denne variation – uden musikkugle og uden de helt små kugler – de er skiftet ud med store perler. Tak for dine gode vejledninger og opskrifter!

  13. Christina says:

    OMG den må jeg bare lave!!! Havde sat mig for, at lave en, men manglede en opskrift.. Den er jo SÅ fin!!
    Og oprkiften ser rigtig god ud!! :D
    Hvilken opstår på sådan en søndag :)

    • Christina says:

      Der skulle have stået “optur sådan en søndag” :D

      Mon man kan bruge fiskesnor i stedet for, når de skal hænges på ringen? :)

  14. Lise says:

    Hej hvilken garn tykkelse har du brugt. Og hvor meget. Skal lave den som gave til en lille Ny pige så skal ha købt garn.

  15. Mia says:

    Rigtig fin uro!

    Lige et spørgsmål til den spilleboks du har købt. Er det KUN melodien, eller er det med sang på? Er nemlig meget i tvivl hvilket jeg skal vælge – hvilket snag/melodi valgt du??
    og kan du måske huske hvor længe der gik før du fik din hjem fra du bestilte den??:-)

    Mvh.

    Mia L.

  16. Dorte says:

    Hej Louise.
    Jeg er igang med at hækle din søde kugleuro meeen hvor kan jeg bestille musikdelen der skal bevæge uroen?

  17. Julie says:

    Ihh den er godt nok fin!
    Det er super dejligt med folk som dig som kan være med til at inspirere os andre til at være mere kreative, og komme med gode ideer :)

    Jeg skal hvert fald have lavet sådan en her til når jeg engang skal have børn det er helt sikkert! Hold nu op hvor er den fin!

  18. Mia loft says:

    Wow wow wow. Jeg har forelsket mig i den uro!!
    Farverne og det hele. Hvad ville de koste tror du, hvis man kunne bestille sådan en ved dig?

  19. Emilie says:

    Hej Louise
    Jeg vil også med gerne høre hvad du tager for at lave sådan en uro? Laver du også barnsevognkæder samt suttesnor? Mange hilsner Emilie

  20. Marie says:

    Hei Louise. :)
    Tusind tak for alle de fantastiske opskrifter, det er jo helt fantastisk. :D
    Jeg har lige et spørgsmål mht uroen, ved du sådan ca hvor store kuglerne er i diameter? :)

    Mvh Marie

Skriv et svar til Nura Annuller svar