Terning med rasleboks

Print Friendly

Terning med rasleboks_11

Denne søde terningekube er det helt ideelle projekt for en nybegynder og vil stensikkert vække glæde hos de allermindste. Den består udelukkende af luft – og fastmasker og den er relativt hurtigt hæklet. Så klø på – øvelse gør mester, og jeg tør næsten love, at dette projekt kan give dig blod på tanden til mere. 1-2-3: sæt i gang! ;-)

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmasker (lm)
Fastmasker (fm)

HVAD SKAL JEG BRUGE
Bomuldsgarn i forskellige farver. I dette tilfælde brugte jeg det fra Søstrene Grene.
Hæklenål str. 3.0
Fyld
Målebånd
En rasleboks. Jeg ved, at mange også bruger Kinderæg, som de fylder med lidt ris, bønner, linser eller lignende. Jeg ville dog undgå at bruge det, da du så kan vaske terningen uden at frygte udvikling af svampesporer. I stedet kan du fx bruge denne, som fås i Stof og Stil til bare 6,95 kr. Så kan bebs savle og gylpe nok så meget på den, uden problemer, da den nemt kan vaskes.

Rasleboks_1

 

 

 

 

 

 

 

VIL DU HELLERE KØBE DENNE KREATION SOM FÆRDIG VARE?
Garn Grammatik hækler Terningen med rasleboks af egen opskrift på bestilling. Se mere om Garn Grammatik bestilling og salg HER.

OPSKRIFT
Denne udgave giver en færdig terning på ca. 10 x 10 cm. Men du kan jo lave præcis i den størrelse du ønsker ved at slå færre eller flere luftmasker op.

Terningesiderne (6 stk.)
Slå 21 lm op.

1. rk.: hækl fm i alle lm, startende i anden maske fra nålen, og afslut med 1 lm til at vende på (du har nu 20 masker, og det skal du have hele vejen igennem).
2.-?? rk.: hækl fm i alle masker hele vejen hen og afslut med 1 lm til at vende på.

Fortsæt med at hækle indtil dit hæklestykke er helt kvadratisk. I mit tilfælde skulle jeg hækle 25 rækker, og det gav mig så et hæklestykke på præcis 9,3 x 9,3 cm. Men det kommer an på din hæklefasthed, så du er nødt til at måle undervejs på det første stykke. Når du har fundet ud af, hvor mange rækker du skal hækle på det første stykke, så hækler du naturligvis samme antal rækker på alle dine stykker.

På sidste række, klip garnet, træk det gennem løkken og hæft ender.

Terning med rasleboks_1

Sammenhækling
Når du har hæklet alle 6 sider, skal du nu hækle dem sammen. Det kan være lidt vanskeligt at forklare helt tydeligt på skrift hvordan dette skal foregå, så jeg har i stedet valgt at lave en fotoguide. Husk at proppe rasleboksen ind, samtidig med at du fylder din terning.

Terning med prikker
Ønsker du at give din terning prikker, så det bliver til en “rigtig” terning, så kan du hækle dem på følgende måde.
1. omg.: slå 6 fm op i en magisk ring (6m)
2. omg.: hækl 2 fm i hver maske hele omgangen rundt (12m). Stop her, eller gør prikkerne større ved at følge 3. og 4. omgang.
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (18m) (2 fm i én m hedder en udtagning – se mere HER).
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (24m)

God fornøjelse! :-)

 

Terning med rasleboks_2

Terning med rasleboks_3Terning med rasleboks_4Terning med rasleboks_5Terning med rasleboks_6Terning med rasleboks_7Terning med rasleboks_8Terning med rasleboks_9Terning med rasleboks_10Terning med rasleboks_11

God fornøjelse! :-)

Der er copyright på dette design. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Suttesmækker_1Slange_15Suttesnor_1

3 comments

  1. Kristina Elmo says:

    Hej,

    Jeg er lige begyndt at hækle. Jeg har hæklet alle siderne, men forstår ikke hvordan jeg skal hækle dem sammen. Det ligner, at de er hæklet sammen med fastmasker, men hvordan starter man det? Jeg håber at mit spørgsmål giver mening :)

    Med venlig hilsen Kristina.

Skriv et svar til Kristina Elmo Annuller svar