Vimpelranke (stor)

Print Friendly

 
Vimpelrække_2I april måned er der dømt “store-fødselsdags-måned” i vores familie. Så jeg besluttede mig for et stykke tid siden til at hækle en festlig vimpelranke, som kunne komme op at hænge på mærkedagene. Og tadaaaaaaa – her er resultatet.

Efter lidt søgen frem og tilbage fandt jeg ikke rigtig nogle vimpler, der havde helt den form jeg ønskede. Jeg ville nemlig gerne have dem i en vis størrelse, og jeg ville gerne have, at de blev lidt aflange trekantede, i stedet for retvinklede trekantede. Så jeg endte med at finde på opskriften selv. Du er, som altid, meget velkommen til at hækle ud fra den, men tjek bare lige min copyright ;-)

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3,5
Bomuldsgarn i en masse festlige farver

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)

OPSKRIFT
Selve vimplerne
For enden af hver række laver du 1 lm til at vende på.

1. omg.: Slå 20 lm op + 1 lm til at vende på
2.-4. omg.: 1 fm i alle lm (20m)
5. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (18m)
6.-8. omg.: fm hele rækken hen (18m)
9. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (16m)
10.-12. omg.: fm hele rækken hen (16m)
13. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (14m)
14.-16. omg.: fm hele rækken hen (14m)
17. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (12m)
18.-20. omg.: fm hele rækken hen (12m)
21. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (10m)
22.-24. omg.: fm hele rækken hen (10m)
25. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (8m)
26.-28. omg.: fm hele rækken hen (8m)
29. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (6m)
30.-32. omg.: fm hele rækken hen (6m)
33. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (4m)
34.-36. omg.: fm hele rækken hen (4m)
37. omg.: 2 fm sammen i hver ende af rækken (2m)
38. omg.: 2 fm sammen (1m)
Klip garnet, træk tråden igennem og hæft ender.

Hækl det antal vimpler du ønsker. Inden du hækler vimplerne sammen, kan du med fordel vælge af afstive dem.

Hækl vimplerne sammen
Hækl 100 lm i dobbelt garn. Hækl herefter den første vimpel på med fm i alle masker, stadig med dobbelt garn. Hækl herefter 15 lm, hækl den næste vimpel på etc. indtil du har hæklet alle vimpler på snoren. Afslut med 100 lm og klip garnet.

Du kan alternativt vælge at hækle ovenstående i enkelt garn og derefter hækle en række fm tilbage.

God fornøjelse! :-)

Vimpelrække_3
Vimpelrække_1

Der er copyright på dette design. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Farvet Granny_8Mellemlægsserviet_1Vimpelranke_lille_14

7 comments

  1. Sanne says:

    Hej :-)

    Håber du kan hjælpe mig lidt…

    Altså nu er jeg jo helt nybegynder… Sådan virkelig grøn… men jeg er da med, når det handler om luftmasker, fastmasker og stangmasker. Mit problem er at forstå opskrifterne…

    I denne opskrift ved omgang 5, skal man lave 2 fastmasker i hver ende af rækken… Vil det sige de skal sidde i samme maske? Og skal man rykke en maske ind, så man starter i maske 2?
    Så dvs i maske 2 laver man 2 fastmasker, så 16 alm. fastmasker og så igen 2 fastmasker i maske 19.?? og springer maske 20 over??

    Det bev vidst et lidt kringlet spørgsmål… :-)

    Er det forresten forkert at jeg laver en luftmaske hver gang jeg vender??

    Mvh.
    Sanne

    • Louise says:

      Hej Sanne

      Det skal du nok hurtigt komme efter ;-)

      Du har forstået det nøsten rigtigt. Først og fremmest, så er det helt korrekt, at du vender med 1 lm. Det skulle også gerne stå i opskriften.

      Dernæst, så er det næsten rigtigt forstået med de to masker. Bortset fra, at du skal hækle dem sammen. Så ikke to masker i én maske, men derimod to masker der skal hækles sammen til én. Dvs. den første og den næste maske sammen. Og så den næstsidste og den sidste maske sammen. Det hedder også en indtagning, og du kan se en guide til det her:

      http://garngrammatik.dk/haeklehjaelp/haeklebegreber/indtagning-af-masker/

      Held og lykke med det!

      Kh. Louise

  2. Sanne says:

    Hej Louise. Denne opskrift er super let at følge. Jeg har netop lavet en lille vimpelranke til en lille pige og jeg er så godt tilfreds med den. Tak for den fine instruktion. Ville gerne ligge et foto op af min, så du kunne se den, men det kan man vist ikke :-)
    Mvh Sanne

Skriv et svar til Sanne Annuller svar