Frugt & Grønt

Print Friendly

Frugt og Grønt_106 om dagen skal man have – altså frugt & grønt! Hvis du, som jeg, ikke altid lige får samtlige 600 gram på tallerkenen, så kan det være, at du skal erstatte et par enkelte stykker med de hæklede vidundere fra Drops.

Tålmodighed – og evnen til at holde tungen snorlige i munden. Det må være kodeordene til denne dejlige bunke frugt & grønt. Af samme årsag har jeg også klassificeret opskrifterne som Svære opskrifter – for en nybegynder.

Opskrifterne finder du HER. Men da enkelte af dem fortjener lidt tips og kommentarer, så kan du også læse med i mine betragtninger nedenfor.

HVAD SKAL JEG BRUGE

  • Drops siger hæklenål str. 4,5. Jeg brugte nu godt nok str. 3 og fik rimelig naturtro størrelser. Men det hele kommer jo an på din hæklefasthed, så prøv dig frem!
  • Bomuldsgarn i frugt – og grønt farver. Drops giver selv listen over farver inde på selve opskriften.
  • Fyld til frugt og grønt
  • Tålmodighed (og har du opskriften på dét, så må du hjertens gerne dele!)

 

PÆRE
Denne grønne pære var rimelig lige ud af landevejen, så har du lyst til et aftenhygge-projekt, så sæt hæklenålen i denne søde sag.

Tip! Medmindre du har fingre så tynde som hæklenåle, så fyld din pære et par omgang før opskriften siger det.
Frugt og Grønt_2HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Stangmaske (stm)
Halvstangmaske (hstm)
Indtagning
Udtagning
Magisk ring

 

 

 

 

BANAN MED SKRÆL
Tradaaaa – mød min mutant-banan… Og ja, kameraet har været gavmildt, så bare stol på mig, når jeg siger, at den ser temmelig mutantet ud i virkeligheden! For det var så ikke lige nogen fest for en nybegynder, at få hæklet ham her. Jeg baksede ret meget med, at maskerne blev alt for store i indtagningerne, fordi der skulle tages masker ind samme sted på runden hver gang. Desuden må jeg have talt forkert på et tidspunkt, for den begyndte at bøje på en ret besynderlig og ikke-banan agtig måde! Nå, men prøv at kast dig ud i det, hvis du er frisk! ;-)

Frugt og Grønt_3

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Indtagning
Udtagning
Farveskift

 

 

 

 

 

 

JORDBÆR
Jeg er HELT forelsket i disse små, søde, buttede jordbær. Jeg får lyst til at hækle spandevis af dem, fx til at pynte op på et festligt bord. Men, hvis jeg skal have lidt indhold på bloggen her, så må disse to gøre det ud for jordbærstyrken – lidt endnu… Heldigvis er de ret hurtige at hækle, så jeg kan altid snige dem ind hist og her ;-)

Frugt og Grønt_5

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Indtagning
Udtagning

 

 

 

 

 

Tip! Der er flere ting at bemærke ved disse bær, som kan gøre hækleriet en del nemmere.

Efter 12. runde, når du har 12 masker tilbage, anbefaler jeg, at du syr dine små jordbærkerne-sting på. Drops anbefaler gult garn, men jeg synes nu hvidt er pænest :-)

Tråd et lille stykke garn og sy det på dit jordbær. På jordbærrets inderside har du nu to løse ender. Hæft en dobbeltknude og klip garnet af. På denne måde har du dine hæftninger på indersiden af jordbærret, og du behøver ikke sidde at bakse med det, efter bærret er fyldt.

Når du har syet dine sting på, så hiv jordbærrets “hale” af garn ind i selve jordbærret. Så slipper du nemlig også for at hæfte det :-) Og SÅ skal du fylde dit jordbær, inden du hækler 13. række.

Se billederne her:

Tips_1Tips_2

 

Tips_3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GULEROD
Endnu en af de nemme, så det er bare om at kaste dig ud i det! :-)

Frugt og Grønt_6

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Indtagning
Udtagning

Tip! Som med de andre, fyld guleroden FØR opskriften siger det. Ellers kommer du til at bakse alt for meget.

 

 

 

 

ÆBLE
Et æble om dagen holder doktoren fra bagen. Så det er bare om at komme i gang med at hækle!

Frugt og Grønt_7HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Stangmaske (stm)
Halvstangmaske (hstm)
Indtagning
Udtagning
Magisk ring

 

 

 

 

CLEMENTIN
Så sød! Og utroligt nem at lave. Sæt i gang!

Frugt og Grønt_9HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Stangmaske (stm)
Halvstangmaske (hstm)
Indtagning
Udtagning
Magisk ring

 

 

 

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Cupcake_4Rugbrødsmad_1Cake_1

One comment

  1. Maria says:

    Har du nogen guldkorn til starten på den alm banan? Man skal slå luftmasker op, men alligevel hækle i en cirkel?
    Synes slet ikke jeg kan finde ud at komme igang.

    Hilsen Maria

Skriv et svar