Kaj frø (fra Kaj og Andrea)

Kaj frø (fra Kaj og Andrea)

Kaj frø (fra Kaj og Andrea)

OBS! Denne opskrift er desværre udgået. Men jeg lægger mine notater og guides ind herunder, hvis nogle skulle sidde med den oprindelige opskrift stadig.

 

Kaj og Andrea – Vennesang
Jeg er Kaj, jeg er Andrea,
Jeg er frø, jeg er en fugl,
Jeg kan svømme, jeg kan flyve,
Vi kan begge lege skjul.

For selvom der er forskel på os to,
Så er vi gode venner kan I tro…

Arrrrmen, er det ikke bare lyden af herlig barndom? Jeg er så vild med denne hæklede Kaj frø. Og meget taknemmelig for, at den er blevet delt af Lisbeth Hansen… TAK også til Lisbeth fordi hun var så sød og behjælpsom, da jeg skrev til hende fordi opskriften drillede lidt 

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3.0 eller str. 3.5, afhængig af din hæklefasthed.
Bomuldsgarn i grønt, orange, hvidt – og til vesten, hvis ikke du vil sy den.

HVAD SKAL JEG KUNNE
maske (m)
luftmaske (lm)
fastmaske (fm)
Halv stangmaske (hstm/hstgm)
Stangmaske (stm/stgm)
Dobbelt stangmaske (db stm/db stgm)
Magisk ring (mr)

OPSKRIFT
Opskriften til Kaj finder du HER. Opskriften til vesten er publiceret i Word, og der er lige lidt med noget linkeri, der ikke rigtig virker for mig der, så i stedet kan du finde linket HER hos Haandarbejdsom, hvor du i øvrigt også finder et link til Andrea. Så er der lige slået to fluer med ét smæk 

TIPS
Der var lige et par gange undervejs, hvor jeg gik lidt i stå. En gang faktisk helt i stå. Og det er næsten pinligt at skrive det, for det var faktisk bare min egen utålmodighed, der endnu en gang lavede et lillebitte selvmål. Jeg fik nemlig ikke lige læst opskriften til ende, før jeg nåede til noget, der ikke gav mening. Munden….. Så, gør dig selv den tjeneste at læse opskriften igennem og opdag at der er en orange mund, der skal hækles og at det er dén, der skal hækles ind i Kaj med de 80 fm. Så behøver du nemlig ikke forstyrre Lisbeth, som nogle andre måske kom til, ahem ahem….

Derudover har jeg taget et par billeder undervejs. Første lille serie er af Underfoden. Den skulle jeg nemlig lige lure på. Men, underfoden hækles også i grønt og hækles derefter fast på Kaj, så den netop kommer til at vende nedad, som en slags trædeflade (se billeder):

Dernæst er det værd at poste et par billeder af, hvordan jeg hæftede Kajs ben og fødder. Det gjorde jeg nemlig ved først at sy benene fast, og derefter sy fødderne fast på benene (se billeder). Jeg syede desuden også “knæet” fast på kroppen, for at han ikke kom til at ligne en zen-agtig Buddha aaaalt for meget…


Sidst, men ikke mindst, så tog jeg et par billeder af vesten undervejs. Princippet er, at du på samme understykke hækler 3 seperate stykker; sidestykkerne (15m) og midterstykket (34m). Det kludrede jeg lidt i, så muligvis disse billeder kan hjælpe dig:


 

Er der mere du vil vide om hvordan jeg hæklede Kaj, ja så skriver du bare! Ellers er der kun tilbage at ønske rigtig god hæklefornøjelse!  Hvad siger du – er han ikke bare fin?

 

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.