Jeg er blevet hacket – oprydning i gang!

Computer Code_1Sent tirsdag aften skulle jeg lige forbi bloggen og blev så – gys og gru – mødt af en blank side! Som i helt blank, og meget hvid. Nå, ro på! Det var alt for sent til at panikke, og jeg tænkte (med en lille spire af uro i maven), at tingene sikkert var tilbage til normalen her til morgen.

Øhmm… det var de så ikke! Gode råd var dyre og Google var min bedste ven! Jeg fandt en temmelig nedslående WordPress artikel om “The White Screen of Death” (altid herligt med lidt drama til morgenkaffen). Jeg fik rodet rundt i plugins, koder, back-ends og ftp servere, mens jeg sendte en kærlig tanke til mit job, som rent faktisk har givet mig lidt skills i den retning. Jeg kunne dog ikke finde fejlen,- andet end at der var lidt rod med mit tema.

Men inden kaffen var blevet kold fandt jeg så den nok egentlige grund til denne hvide ‘døds-side’. Jeg har nemlig bakset lidt med spam brugerregistreringer på siden, og én af dem har nok været særligt spam-agtig. Flere af mine sider var nemlig blevet blanket ud, og erstattet med gode tilbud om at købe viagra! Det var jo egentlig meget flinkt, hvis jeg altså nu lige havde stået og manglet viagra…… det gjorde jeg så bare ikke.

Nå, men nu står der altså virtuel hovedrengøring på programmet, når jeg har fri fra arbejde. Så bær lige over med mig – og med siden! Den gode nyhed er, at de fleste af siderne med opskrifter vist har overlevet (7-9-13). De ligger bare og putter sig i back-enden. Så hvis du lige står og er i gang med en opskrift, og ikke har linket, så send mig en mail og så kan jeg sende dig det direkte link.

Matrix-hilsner
Louise

Keep calm_you have been hacked_1

 

4 comments

  1. Line/alleelskeragnes says:

    Oh Lord! Du har lige sat mig en skræk i livet! Og jeg har ikke det fjerneste begreb om hvor jeg finder mine back-ends – eller hvad de er for en størrelse for den sags skyld! Den tager vi lige over kaffen og brunsvigeren på søndag, ikke?! ^_^

    • Louise says:

      Oh yes mylady – den gav også mig lidt kortere negle. Jeg har styr på (det meste) af teknikken. Men den kræver helt klart brunsviger!!

Skriv et svar til Katrine/gugge Annuller svar