Kundeservice på Afrikanske Blomster

Afrikansk Blomst_1For et stykke tid siden besluttede jeg mig for at hækle nogle bedstemorfirkanter, og jeg faldt pladask for disse helt fantastiske “afrikanske blomster”. Jeg havde set dem på Instagram i flere opslag, og har hele tiden syntes de var så fine, så der skulle da prøves kræfter med dem. Jeg fik så en dag lavet et par stykker og lagde et billede på Instagram. Og ærligt, så kom jeg faktisk helt fra at få lavet et indlæg om dem på bloggen, for så blev jeg lige spundet ind i andre projekters spindelvæv…

Men, så er det jo godt, at jeg har nogle eminente følgere, der kan holde mig lidt i ørene 😉 En af mine søde følgere på Instagram spurgte nemlig her i weekenden, om jeg havde en side med opskriften på min blog. Wooops!

Det var vist mit stikord til lige at få den fikset, så nu er siden lavet, og du finder den HER. Så håber jeg, at jeg som minimum har én glad læser 😉

Hvad angår mine egne firkanter? Mon ikke jeg inden for en mindre uendelighed af tid får postet billedet af et helt tæppe lavet af disse skønne firkanter? Garnet er i hvert fald købt…

God fornøjelse! 🙂

Skriv et svar