Der er nogle kreationer, som jeg glæder mig meget til at vise jer. Og så er der nogle kreationer, som jeg glæder mig HELT VILDT meget til at vise jer! Dukken her falder helt klart i den sidste kategori.

Idéen til dukken opstod for længe siden, da jeg oprettede hende som favorit inde på Ravelry – og egentlig også fik lov til at oversætte opskriften. Der var bare den lille hage, at opskriften på hende var tyrkisk… hmm… Så jeg røg videre i teksten.

For nylig viste jeg så et billede af min gravide mave inde på Instagram, og opfordrede mine følgere til at hjælpe mig med forslag til, hvad jeg kunne hækle til den lille. Forslagene var mange – og gode! Men særligt ét satte tankerne i gang. En sød følger sendte mig nemlig et billede af en dukke hun havde hæklet – uden opskrift. Og så begyndte dukken fra Ravelry at rumstere i min bevidsthed igen. Så jeg besluttede mig for at springe ud i oversættelsen (tak, Google Translate!)

Der skete så det magiske, som der nogle gange sker, når man hækler. Dukken blev mere og mere sød, og hun tog virkelig form og ‘personlighed’, mens garnet blev hæklet til flere og flere kropsdele. Jeg kunne bare mærke, at jeg ville komme til at knuselske hende!

Med en voksende persona, skulle dukken naturligvis også have et navn. Jeg ville gerne respektere hendes tyrkiske ophav, så jeg gik på jagt efter tyrkiske pigenavne. Det måtte gerne være et navn, der var til at udtale for alle, og som havde en fin betydning. Så da jeg endelig faldt over det rette, var der ingen tvivl. Dukken hedder Samira. Samira har nemlig på tyrkisk betydningen “underholdende ledsager”, og det er jo netop lige det jeg håber, at hun bliver for min lille datter – og for nogle I har kær, rundt om i landet.

Jeg håber meget, at I kan se det samme i Samira, som jeg kan (… og at jeg ikke bare er ved at blive til en skør hækledame, der ender med at oprette et helt rum til alle sine dukker…!?)

Opskriften på hende finder I i hvert fald lige HER.