Warning: Use of undefined constant user_level - assumed 'user_level' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/garngrammatik.dk/public_html/wp-content/plugins/ultimate-google-analytics/ultimate_ga.php on line 524
Siden Disney lancerede filmen “Frost”, har der været dømt musical-agtige tilstande på hjemmefronten. Pigerne, på hhv. 7 og 10, har sunget, spillet skuespil, tegnet (bl.a. tegningen her), sunget lidt mere, filmet videoer, tegnet flere tegninger og sunget igen. Altsammen med temaet “Frost”.
Og jeg må simpelthen indrømme, at jeg er en sucker for Disney film, så jeg er HELT med på det hele, og synes at det er tophyggeligt. Bare lige mellem os, kan jeg da også godt indrømme, at playlisten fra Frost i øjeblikket kører temmelig ofte på min Spotify Og én af de rigtig søde sange kører med sætningen “Skal vi ikke lave en snemand, kom nu ud og leg med mig…” Prøv lige at Youtube den, den er faktisk mega sød
Nå, men snemanden, som de bygger i filmen hedder i hvert fald Olaf, og han er den søde, lidt tossegode Disney maskot. Jeg er vild med ham. Så jeg ville hækle ham.
Jeg gjorde mig ingen forhåbninger om at kunne Google mig frem til en gratis opskrift, så jeg gik egentlig bare i gang med lidt skitsetegninger for at fange de rigtige proportioner. Med et par enkelte tilretninger undervejs, er der kommet ham her ud af det. Jeg er faktisk blevet umådeligt godt tilfreds!! Du kan finde min opskrift HER. Hvad synes du om Olaf?
Warning: Use of undefined constant user_level - assumed 'user_level' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/garngrammatik.dk/public_html/wp-content/plugins/ultimate-google-analytics/ultimate_ga.php on line 524
Bedstemor med knapt så meget slag i... | Garn Grammatik