To tæpper stævner ud på en rejse… #garngrammatikvandretæppe

Garn Grammatik_Eksperiment_2

Det er med lidt ekstra kriller i maven, at jeg skriver dette indlæg. Jeg har nemlig i dag for alvor søsat initiativet Garn Grammatik hækler for den gode sag. Jeg har nemlig sendt tæpperne af sted! Ja, tæpperNE – i flertal. Der har nemlig været overvældende god tilslutning til projektet – tak for jer! <3 Derfor endte jeg med at sætte to tæpper i gang, og er tilmed allerede startet på en deltagerliste til tæppe nr. 3.

De to tæpper, der er i gang nu, kommer på forskellige geografiske rejser. Jeg har nemlig delt deltagerne ind i hhv. Team Jylland og Team Norge, Sjælland og Fyn. Alle 21 deltagere på Team Jylland skal hækle 8 cm. tæppe hver, i valgfrit mønster, farve og garn. Og alle deltagere på Team Norge, Sjælland og Fyn hækler 10 cm. ditto.

Jeg glæder mig SÅ meget til at følge tæppets rejse. Og nu hvor min indledende indsats er gjort, så skal jeg til at arbejde i baglandet. Vi skal nemlig sætte de færdige tæpper på auktion – og donere indtægterne til et godt formål, som deltagerne stemmer om! Kender DU en god auktion, eller nogle helt rigtige kontakter, som kunne være interesserede i at hjælpe os på vej – så hører jeg meget gerne fra dig!

Følg tæppernes rejse på Instagram under:
@garngrammatik
#garngrammatikvandretæppe
#garngrammatikhæklerfordengodesag
#teamjylland
#teamnorgesjællandfyn

Ærgerlig over, at du ikke fik meldt dig?
Jeg er faktisk allerede gået i gang med at samle deltagere til tæppe nr. 3, pga. overvældende god tilslutning. Så send mig en mail hvori du skriver dit navn, adresse, tlf.nr. og Instagram profilnavn, hvis du har en profil dér :-) Du finder min mailadresse HER.

Garn Grammatik_Eksperiment_4Garn Grammatik_Eksperiment_3

 

10 comments

  1. Sanne Povlsgaard says:

    Sikke da en sjov ide :-) Kunne være rigtig sjov at følge, men det der instagram er jeg ikke så dus med, så håber du viser de færdige tæpper frem her på bloggen :-)

    • Louise says:

      Hej Sanne

      Det kan du tro, at jeg gør! Så hvis du bare bliver her på “kanalen”, eller finder mig på Bloglovin, så skal du nok få lidt glimt af tæppet undervejs i dets rejse :-)

      Kh. Louise

Skriv et svar