Taknemmelighed, pynt og lir…

Fladt hjerte_1Det er ikke lang tid siden, at jeg valgte at klistre lidt tilfældige fjer på ryggen og kaste mig ud fra den helligste klippe – blogger-klippen – og håbede på, at fjervingerne kunne bære mig! 2 måneder i morgen faktisk, for at være helt præcis. Jeg havde ikke lige set i kortene, at jeg var sådan en, der skulle have en blog. Og spoler vi tiden længere tilbage, havde jeg slet, slet, slet ikke troet, at jeg var sådan en, der skulle have en HÆKLE-blog. For jeg kunne jo ikke hækle! Men det kunne jeg så alligevel… altså hækle. Inspireret af en kollega, og med Google og Youtube trykket hårdt i hånden, så blev hæklenålen til min tryllestav!

Dem der kender mig godt, havde måske heller ikke lige set den med hæklingen komme rullende. Men jeg har jo nok hørt mere end én gang i mit liv, at jeg er sådan lidt en “all-in-type”, så bloggen kom ikke rigtig som nogen stor overraskelse for de fleste. Skal det være, så lad det være, det er en livsstil jeg har fået i fødselsgave i form af stærke DNA-kæder fra min far. Min kæreste mener nu, at jeg skal starte et hækleimperie. Men da jeg er lidt usikker på, om jeg kan finde ud af at hækle kejserinde-rober, og jeg ikke er helt vild med idéen om hvidpudrede parykker, så starter vi bare med bloggen… Så er der nok også bedre chance for, at evnerne følger med udviklingen undervejs! ;-)

Så nu sidder jeg altså her med min blog. Og er SÅ glad. For hvad jeg startede op, bare sådan lidt for sjov, har vist sig at give mig helt utroligt Sommerfugl_11meget glæde. Jeg hygger mig helt vildt med min hækling, og har på meget kort tid fået udviklet mig et temmelig intenst afhængighedsforhold til garn og hæklenåle. Jeg elsker at holde bloggen ved lige og løbende gøre den bedre. Jeg bliver så bundhamrende glad for hver og én af jeres “likes” og kommentarer. Virkelig glad! Og jeg bliver bare SÅ motiveret til at fortsætte, når jeg bliver mødt med roser og back-up. Derfor skal en KÆMPE tak også gå til Astrid fra bloggen Rock & Roll HausFrau, som i denne uge har kastet “Blog Love” efter mig. TAK, Astrid – det betyder rigtig meget for mig! Og TAK mine læsere, fordi I gider at kommentere, læse, følge med og besøge min blog.

Jeg har lyst til at vise jer alle hvor glad jeg er, og hvordan kan jeg gøre det bedre, end at kaste lidt mandags-pynt-og-lir efter jer alle! Så – glædelig mandag – og her er opskrifterne til søde, nemme og hurtigt hæklede Hjerter, Stjerner og Sommerfugle. Tre stykker pynt, der symboliserer følelsen i min mave, når jeg mærker, at det jeg laver også kan skabe værdi for andre! :-)

Flad stjerne_1

10 comments

  1. Line Herlev says:

    - og jeg har opdaget din blog! Det er jeg så glad for! Du skriver fantastisk og bare vent… når vi når hen på efteråret kommer jeg til at stå og råbe efter forskellige udgaver af iskrystaller til mit juletræ! ^_^

    – Line

    • Louise says:

      Haha – jeg har selv spekuleret lidt på, om julen i år kunne komme til at tage lidt “hækle-overhånd” for mig! Så TAK, Line – nu har jeg da i det mindste én god undskyldning på plads ;-)

Skriv et svar