Vis mig din værktøjskasse!

… det lyder jo egentlig mest som en samtale, der kunne tage plads over et par kolde Carlsberg i en kælder, proppet med testosteron. Men, det var kun indtil jeg fik min egen lille værktøjskasse. Hækle-værktøjskasse!

Mens jeg var sydpå og fik lidt dejlig sol på næsen, så arbejdede det engelske og danske postvæsen nemlig sammen, så jeg kunne få leveret en meget ønsket pakke. En pakke med mine nye hæklenåle; Clover Amour.

Udstyr_1De er bare så lækre. Både at holde på og arbejde med, men bestemt også at se på! Og jeg håber de er hele investeringen værd. For efter 1 måned med temmelig intens hækleaktivitet på adressen her, så må jeg sande, at jeg muligvis spænder lidt meget i hænderne, for det er sket mere end en enkelt gang, at mine fingre har værket og knaget om morgenen. I hvert fald har jeg Googlet på livet løs, inden investeringen, og har læst mig frem til, at disse skulle være “The Rolls Royces” inden for hækling 🙂

Jeg fik så også samtidig den idé at lave en side med de ting, der befinder sig i min “værktøjskasse” lige p.t.. Måske de kan inspirere jer andre til at give jeres værktøjskasser vokseværk!? Og, så ville jeg da synes det var sjovt, hvis du selv ville uploade et billede af dine egne uundværlige dimsedutter? 🙂 Se min værktøjskasse HER.

One comment

Skriv et svar