Nytår og tid til status

Nytår 2014

Et lille udpluk af nogle af mine egne designs fra 2014…

Så er det nytår, og tid til at gøre status! Egentlig har jeg altid været lidt imod at status lige præcis skal gøres til nytår. For jo, selvom der da helt sikkert er år, der er bedre end andre, så tror jeg ikke på, at det er nytåret, der gør skellet som sådan. Et år kan vel også være fantastisk, eller op af bakke mellem 1. juli og 30. juni, eller? Og hvorfor gør vi ikke, bare sådan helt generelt, status én gang i kvartalet. Vender stenene og finder ud af, om vi er der, hvor vi ses bedst, rummes bedst, trives bedst og vokser bedst? Og hvis vi ikke gør – skal der så ryddes ud og skiftes spor, eller skal vi arbejde på tingene for at forbedre tilstanden?

Så dét der med at “så skal vi rydde ud og lægge en plan for, hvordan det hele bliver bedre i fremtiden” – blot fordi det er nytår – ja, den har jeg altså helt overordnet ikke fidus til. Men… jeg gør det nu lidt alligevel. Jeg gør det, fordi nytåret OGSÅ er en kærkommen mulighed for at gøre det. Jeg gør det, fordi de spændende samtaler med venner, nære og bekendte om netop det med at hive i håndtaget og skifte spor, ligger lige til højrebenet, når vi pludselig skal til at skrive andre tal i vores datoformat.

Mit 2014…

Det har været vildt. På flere områder. Og det ubetinget vildeste, der skete i 2014 var selvfølgelig, at jeg blev gravid. Det er fantastisk. Det er lykke. Det er livet (bogstaveligt talt). Jeg elsker, at der vokser en lille pige indeni mig. Jeg elsker, at hun puffer mod mit maveskind og kræver opmærksomhed på sin tilstedeværelse. Og jeg kan SLET ikke vente til vi skal møde hende i starten af maj 2015!! <3

I slutningen af 2013 flyttede jeg i hus med min dejlige kæreste. Så 2014 blev også året, hvor jeg begyndte at vokse i rollen som forstadsfrue. Jeg har altid godt kunnet mærke indeni, at jeg på sigt var sådan én, der ville elske ligusterhække, højt til himlen og legende børn på vejen. Men, jeg havde måske alligevel ikke helt forudset, at jeg var sådan én, der kunne blive nærmest lykkelig indeni af en tur på planteskolen, krukker i haven, hvidvin på terrassen (præ-graviditet, forstås), rene tagrender og beskeden om, at vi fik lov til at arve en trailer. Yes, folkens – en trailer! Er I klar over, hvor meget nemmere livet bliver i forstaden med hus og have, når man har en trailer? … ja, den lader vi bare lige stå et øjeblik, mens jeg forsikrer jer om, at vi dog endnu ikke er endt i hans/hendes ens blå/røde Bilka-habit… Men, I tell you – forstadslykke!

Og så var der Garn Grammatik. For et år siden sad jeg nemlig her, og havde aldrig hæklet før i mit liv (måske lige undtaget nogle minutters utålmodig garnfumlen som barn i SFO’en, eller hos min mormor). Men lige ud over, at jeg måske kunne have næret et spinkelt håb om, at garn-karma kunne videregives i DNA-strenge fra min mormor og min mor, som var/er garnguruer, så havde jeg så absolut ingen forudsætninger for at kunne noget med en hæklenål. Men det kunne jeg åbenbart. For lige pludselig fik jeg lyst til at prøve at lære at hækle og med god hjælp fra Google og YouTube fik jeg kastet mig ud i at hækle et multifarvet granny stripes tæppe til sofaen. Fint blev det altså, – hvis jeg selv skal være overdommer!

Derfra gik det rimelig stærkt. Jeg kunne mærke, at jeg bare SLET ikke var færdig med dét der hækleri, så jeg kastede mig ud i nye, og mere udfordrende projekter. Jeg var selv nybegynder, og fik lyst til at formidle min iver over hæklingen. Således poppede idéen til Garn Grammatik i mit hovede. Hvor har det været en rejse, siden jeg postede mit allerførste indlæg, den 20. marts 2014. En rejse, der har budt på nye åbne døre, nye bekendtskaber (tak for jer!), nye kreative projekter og nye spændende muligheder i horisonten. Jeg er vildt glad, og endnu mere taknemmelig over den fantastiske måde I har modtaget mig på derude. Det er jo sørme ikke fordi der mangler lækre og inspirerende hækleblogge derude (ingen nævnt, ingen glemt). Men der var åbenbart lige plads til én mere. Mig! Så TAK for jer, og tak fordi I har lyst til at følge med.

Lige i skrivende stund sidder jeg på sofaen med computeren på skødet. Min kæreste pusler rundt i huset, og jeg kigger ud af mine vinduer og ser, at himlen er blå og solen skinner i min have. Ved siden af mig ligger der 6 nøgler med garn, som bare venter på at blive viklet sammen til noget hæklet. Bloggen har lige rundet besøgende nr. 50.000 – blot i december måned. Vores lille pige puffer til mig i maven, og om blot nogle timer skal vi hoppe ind i det nye år med nogle af vores gode venner. Det er lykke! Og det ér en status. Men ikke bare på året, der gik – også på lige nu og her. Og det skal man jo også huske… altså lige nu og her – og særligt, når “lige nu og her” er så fint!

GODT NYTÅR til alle jer, der læser med. Jeg håber vi ses i 2015! <3

Et billede af mig, som jeg meget ofte har været at finde i 2014…

Nytår 2014_2

Det er en hugorm, nej et tusindben – nej, det er Larven Laila!

Larven Laila_1

Som jeg har skrevet om flere gange før, så er jeg stor fan af Instagram. Ikke alene kan jeg søge på hashtags, når jeg savner inspiration til et eller andet. Men, jeg finder også god og stor inspiration i at følge andre IG’ere – og med min Garn Grammatik profil, særligt inden for kreaverdenen!

Én af de profiler, som jeg har fulgt næsten lige fra starten, da jeg oprettede Garn Grammatik er Birgitte aka. @haeklefeen. Jeg syntes det var hyggeligt, at hun var “lokal” (altså fra Fyyyyyns land, ikk’) – og så er hendes profil fyldt med dejlige hæklede kreationer, krydret med lidt hverdagsliv.

For lang tid siden hæklede Birgitte den skønneste lille larve (som vist nok hos hende var en hugorm, – og som også kunne være et tusindben, men du ved – potato/potaaaato). Jeg faldt pladask for den lille fyr og skrev mig bag øret, at den ville jeg hækle en dag. Og den dag blev så nu… Jeg spurgte Birgitte om hun var okay med at jeg ‘kopierede’ larven og lavede en opskrift på den, og det var hun heldigvis. Jeg endte også med at lave lidt om på den, men idéen og inspirationen kom helt sikkert fra Birgitte, og så er det jo god stil lige at spørge pænt, ikk?!

Det er egentlig lidt utroligt, at jeg havde mod på at hækle den, når man tænker på, at jeg for nyligt har pløjet mig hele vejen gennem den hæklede afrikanske savanne med farvestrålende fugle, klatrende aber, farvede elefanter – og for de der følger med på Instagram; flodheste/fabeldyr!

Men larven var lige ud af landevejen, og da jeg samtidig er gået i lidt halvtidligt hækle-redebygger-mode, så tænkte jeg, at larven også kunne tjene som en hyggelig lille sengerand i babysengen.

Så, uden at trække tingene i langdrag – HER er Larven Laila. Håber I kan lide hende? Og skulle I få lyst til at hækle hende i en lidt mere drenget udgave, så kan hun altså også godt hedde Lauritz hjemme hos jer…!

Larven Laila_2

Ingen Lille-Per seng uden Bodil Kjer

Elefanten Bodil_21

For nyligt postede jeg et indlæg lige HER, hvor jeg viste billeder af vores Juno-/Lille-Per seng, som er gået i arv i vores familie. Og kan man overhovedet sige Lille-Per, uden at sige Bodil Kjer?

Jeg var i hvert fald overbevist om, at jeg blev nødt til at hækle en elefant, som lillesøster kunne have stående på børneværelset. Elefanten fandt jeg ved en enkelt Google søgning hos Lea fra bloggen Pif Paf Puf. Den lignte godt nok ikke helt Bodil Kjer, men den er til gengæld ret lig med den super søde elefant på hjul fra Sebra. Jeg var i hvert fald helt solgt.

Inden jeg hæklede elefanten, fedtede jeg lidt for min bedre halvdel, for jeg havde lige set for mit indre øje, hvordan han kunne være handymanden og hamre et eller andet device sammen, der mindede om Bodil Kjers trækvogn, som elefanten kunne stå på. Han var med på projektet! Wup wuuuup!

Så mig i gang med at hækle. Og jeg fik fundet nogle magneter i Stof og Stil, som kunne lægges i elefantens fødder, så den kunne stå fast på vognen. Magneterne røg i. Elefanten blev hæklet sammen. Og kæresten havde udtænkt en snedig Georg Gearløs vogn. Alt var godt! … indtil vi kunne konstatere, at hækletøj åbenbart fungerer som en slags magnet-panser! Magneter skal altså åbenbart være af en rimelig hardcore kaliber, før de kan magnetisere gennem garn. Det er jo faktisk meget godt at vide, hvis man nogensinde skal afværge magnetisme i voldsom grad… men lidt træls, når man har en (nu sammenhæklet) elefant, som ikke kan komme på hjul… Og som i øvrigt nu heller ikke kan vaskes, for de der magneter kunne sikkert godt lave lidt farvesnavs. Hmmm….

Well, elefanten er stadig vildt sød, og nu er det så en pynteelefant – UDEN hjul!

Hvordan den hækles kan du læse mere om, såvel som du kan finde link til opskriften lige HER.

Elefanten Bodil_24

Nostalgi i nye klæder

Vimpelranke_lille_10

Ude hos mine svigerforældre har der i en del år stået en herlig skønhed gemt væk i kælderen. En Junoseng! Af nogle bedre kendt som en “Lilleperseng”. Sengen er så smuk, og der var aldrig nogen tvivl om, at det var i den, at vores lille ny skulle sove. Men det var faktisk ikke kun det, at sengen var så fin (efter min mening), der gjorde, at det glædede mig helt vildt, at vi kunne lægge vores lille datter i den. Nej, det er sengens historie, der får mit hjerte til at slå et lille slag over og juble af glæde.

Sengen flyttede nemlig ind hos mine svigerforældre i 1972, da min svigermor ventede sig med min kærestes storebror. Således blev han det første barn i familien, der blev puttet i sengen. Fire år senere, i 1976 blev min kæreste lagt i barnesengen for første gang. Sengen fik så en ‘lille’ pause på 28 år, indtil min kæreste i 2004 ventede sin første datter, sammen med sin eks-kæreste. Min ældste bonusdatter blev således det 3. barn i familien, som kunne sove sødt i sengen, og to år efter hende fulgte lillesøster, som det 4. barn, der blev lagt i sengen – i 2006.

Jeg synes det er SÅ fin en historie. Og endnu finere er det, at der på lamellerne i bunden af sengen er skrevet navne og datoer for hvornår alle børnene for første gang sov i sengen.

Vi fik sengen ud til os, da vi havde fortalt nyheden om, at vi nu havde en lille på vej. Man kunne virkelig godt se på sengen, at den har nogle år på bagen. Den var skrammet i malingen og havde lidt hakker her og dér. Så vi valgte at give sengen en lille make-over. Den har derfor nu været en tur til autolakerer, og den er blevet SÅ fin! Helt neutral i hvid. Men stadig med patina i form af lidt hakker her og der, som nu bare er ensfarvede. Og så valgte vi selvfølgelig, at lamellerne IKKE skulle males. Så i bunden af sengen er lamellerne stadig i original træfarve, og med rester af den oprindelige turkise maling, så man både kan se sengens farvehistorie, men også navne-historien skrevet i bunden.

Nu glæder jeg mig bare helt usandsynligt meget til maj, når vi for første gang kan vise vores lille datter sengen. Også selvom hun jo nok ikke kommer til at sove i den fra dag 1… 😉

Sengen er sat på plads i værelset, og jeg har nu udsmykket den med en lille, sød vimpelranke af eget design. Den finder du en opskrift på lige HER.

Junosengen før makeover:
Junosengen_1

 

Junosengen efter makeover:
Vimpelranke_lille_14 

Ingen fugl uden abe…

Kay Bojesen Abe_24

I går postede jeg et indlæg med den supersøde fugl inspireret af Kay Bojesen. Og det skal da selvfølgelig følges op med et indlæg med denne lille, frække abe – ligeledes inspireret af den gode Hr. Kay Bojesen… altså i den hæklede udgave.

Opskriften har jeg fundet hos Lærke, fra bloggen Kreaposen. Du så måske Lærke en anden morgen i Go’ Morgen Danmark, hvor hun var inde at forklare om den virak, der har været om aben? I hvert fald er hun den dygtige designer bag opskriften! Jeg har dog lavet en lille DIY med supplerende billeder, så selv nye hæklere kan være med på abe-bølgen.

Opskriften skal du over hos Lærke for at hente, men jeg har selvfølgelig linket til hende på siden, hvor jeg også har lavet DIY’en. Den finder du lige HER.

God 3. søndag i advent derude i stuerne! 🙂

Den smukke sangfugl inspireret af Kay Bojesen…

Kay Bojesen fugl_1

Ja, den behøver vel nærmest ikke yderligere introduktion, denne smukke lille, hæklede fugl, inspireret af Kay Bojesen? Disse to sangfugle har længe prydet vores hylde herhjemme (ja, man skal jo da for søren kunne se, at der bor en hækler i huset, ikk’!?). Og jeg har egentlig ærgret mig, men dog accepteret, at de ikke måtte postes i det offentlige rum, grundet hele sagaen om Kay Bojesens ophavsret, copyright mv.

Men det er ændret nu! Der er givet tilladelse til at vi må dele så meget vi lyster, så længe vi ikke sælger. Der opfordres oven i købet til, at man på Instagram hashtagger med #mitkaybojesen. Sååå, uden yderligere omsvøb – HER er opskriften, og mon ikke også disse sangfugle flyver en tur på Instagram?

God lørdag derude! 🙂

 

Babytæppe – og lidt private nyheder… :)

Babytæppe med lige muslingemønster_1

Nogle har måske allerede gættet det pga. den type opskrifter, der for nyligt har præget bloggen. Nogle ved det, fordi de kender mig. Nogle har måske mødt mig derude i virkeligheden og har dermed opdaget det. Og den er god nok. Jeg er gravid i 20. uge og skal sammen med min kæreste have et længe ventet ønskebarn i starten af maj 2015 <3

Vi skal have en lille pige, og vi er HELT vildt glade og spændte. At det blev en pige var ikke rigtig nogen overraskelse, for det er vi eksperter i at “producere” i min familie, og min kæreste har jo også to dejlige piger i forvejen. Den stolte far var også den første til at udbryde “Hurra, så får jeg et helt hus fyldt med prinsesser” 🙂

Og min hæklenål gløder! Jeg var blevet præcis lige så glad, hvis vi havde ventet en dreng. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg begyndte at tænke i hæklede kreationer så snart jeg hørte ordet “pige”. Så jeg undskylder også på forhånd til drengemødrene/drengebedsterne, for der kan nok godt komme til at være lidt meget babytøseri herinde det næste stykke tid. Jeg skal dog anstrenge mig for ikke at glemme jer, og også satse på lidt unisex-hæklerier.

Apropos unisex hæklerier har jeg faktisk kreeret det første. Det blev til dette lille babytæppe. Jeg har prydet mit med en gammelrosa pyntesnor, men den snor kan fint erstattes med en blå, så det passer til alle!

Jeg håber I kan lide tæppet, som I finder opskrift på lige HER. Og selvom det ikke er noget jeg har gjort mig så meget i indtil nu, så vil jeg i anledning af familieforøgelsen dele et billede af mig selv og maven 🙂

Gravide Louise_1