Ja, hvad er den nu lige af? Strukturerede rodehoveder, findes den slags i virkeligheden? Jeps, det tror jeg vist nok lige, at de gør – for sådan ét er jeg!
Hvis du åbner min computer, så vil du se, at alt er sorteret i logiske ordensrækker. ALT (I tell you!). Ikke noget med en tilfældig mappe her og der. Næh nej, billeder, dokumenter, mapper – you name it – de er alle sammen sorteret effektivt efter dato og/eller indhold, så jeg altid kan finde alt hvad jeg har brug for på nul-komma-fem. Kom ind i mit hjem og opdag, at kasserne i kælderen har indholdsetiketter udenpå, og billederne hænger lige. Det sidste kan min kæreste i øvrigt bevidne, for jeg er også udstyret med en helt særlig superhelte-evne; nemlig indbygget vaterpas i øjnene (staaaakkels ham med boremaskinen)! Brrrr… lidt belastende type, hvis nu det var sådan hele tiden, ikk’!?
Men… hvis du er allergisk overfor rod, så lad lige være med at komme uanmeldt. Og lad for guds skyld være med at åbne skuffer og skabe! Du må helst heller ikke gå ud i vores kontor, og bagsiden af huset er totalt no-(wo)man-zone! … for bare lige at tage et par eksempler.
Så ja, selvom jeg egentlig godt kan lide orden, så er jeg også lidt af et rodehovede på den private front. Og det er måske meget godt. Det giver huset mere sjæl, at det er sådan ét man godt må være i. Og rode lidt i… Det gode er så, at min indre Struktur-Sisse holder Rode-Ronja lidt i ørerne. Så titanernes kamp udspiller sig, og et sted midt imellem lever jeg i en blanding af orden og kaos. Glad og tilfreds!
Derfor kan jeg altså så også bruge utroligt lang tid på at planlægge, søsætte og udføre projekter, der skal skabe struktur og orden omkring mig herhjemme, mens der roder betragteligt imens! Garn, sakse, papir, snore, knapper, kuglepenne, klip-affald… alt sammen kan rode om mig. Men, når der så i sidste ende fx kommer dette her labre hæklenålsetui ud af strabadserne og rodet, ja så er det jo, at der lige pludselig er skabt en velafbalanceret kosmisk rod-balance! Og jeg er lykkelig, for prøv lige at se hvor fint det er! Opskriften er fra superdygtige Lutter Idyl, og du kan læse meget mere HER.
One comment