De af jer, der følger med inde på Instagram, har måske bidt mærke i, at jeg lige er kommet hjem fra en uges ferie i Nordjylland. Ferien var en længe ventet reunion med en stor del af min amerikanske familie. Jeg har nemlig familie “over there”. I Pennsylvania, South Dakota og Californien.
Det hele startede med min oldefars bror, “Onkel Bernt”. Han besluttede sig for at søge lykken på den anden side af Atlanten. Han pakkede alt hvad han ejede og flyttede til “The land of opportunities”, før 2. verdenskrig i Europa. I USA skabte Bernt sig en familie med “Grandma Harriet”. Egentlig var både Bernt og Harriet 100% danske, men i deres iver efter at integrere sig godt og solidt i det amerikanske samfund, så blev der kun talt engelsk hjemme. Måske lige på nær ordene “æbleskiver”, “frikadeller” (og så lige lidt bandeord)… for dem kan deres efterkommere da huske endnu 😉
Min mormor rejste over for at besøge sin elskede onkel, og boede hos ham i “The Midwest” på en gård “in the middle of nowhere”, uden strøm og rindende vand. Her boede hun i en længere periode og nød det amerikanske liv, indtil hun fik hjemve og søgte dansk jord under fødderne igen. Men hun var god til at holde kontakten. Ikke bare til Bernt, men også siden til hans 5 efterkommere. Og hun var god til at videreformidle glæden over (og information omkring) vores amerikanske familie. Så god, at jeg selv fik lyst til at tage i min mormors fodspor over Atlanten, da jeg modtog en invitation til besøg for 8 år tilbage. Det var med en del sommerfugle i maven, at jeg for første gang satte fod i San Francisco Airport, hvor jeg skulle hentes af min “fætter”. Sikkert samme slags sommerfugle, som da min mormor gik fra borde på den færge, der bragte hende til staterne. Men al nervøsitet blev bragt fuldstændig til skamme. For sikke dog en dejlig familie jeg havde “over there”!
Siden har vi holdt kontakten, og besøgt hinanden flere gange. Det samme har mine forældre gjort – og onkel Bernts søsters efterkommere i en anden linje af familien. Denne kontakt udsprang så i et initiativ. Vi skulle holde en “family reunion” – i Danmark. 19 amerikanere endte med at valfarte til lille Danmark, og vi har tilbragt en uge sammen i Løkken, 40 mennesker (+/-) i alt. Både amerikanerne, men også nye danske “tanter”, “onkler”, “kusiner” og “fætre” – alle efterkommere af mine tip-oldeforældre. Sikke en succes. Og sikke en vidunderlig flok mennesker… men kunne man forvente andet – de er jo familie 😉
Jeg er stadig høj på stamtræer og familiehygge. Så mens jeg “ruser af”, så bringer jeg lige lidt stemningsbilleder. Og til jer – opskriften på en sød lille badeand lige HER. Den tror jeg godt, at jeg kan linke sammen med noget Vesterhav og dermed holde den røde hækletråd, ikk’? 🙂
Det ser så skønt ud, Louise!! Det må være fantastisk med familie “over there”. Jeg elsker det land 😀
Tak, Katrine! Ja, det er også virkelig skønt! Og en super god undskyldning for at rejse derover – ofte! 😀