Hæklede øjne

Print Friendly, PDF & Email

Øjne_25Her kan du finde opskrifter på lidt forskellige typer hæklede øjne, i forskellige størrelser, som du kan bruge til at sy på dine hæklede dyr. De hæklede øjne er oftest at foretrække til dyr, der skal gives til små børn, da de så ikke ved et uheld kan komme til at tygge øjnene af. Alternativt kan sikkerhedsøjne selvfølgelig også bruges. De kan fx handles på eBay. Hvis du ikke er helt fortrolig med at handle på eBay, så kan du prøve at se den guide jeg har lavet til at købe dit tilbehør dér. Du finder guiden HER.

Men, hvis du vil kaste dig ud i “øko-øjnene” og hækle dem selv, så har jeg lavet et lille udvalg af forskellige øjne her.

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 2.0, hæklenål str. 2.5 eller hæklenål str. 3.0, afhængig af størrelsen på øjnene. Eller køb et helt sæt, så du har til alle fremtidige projekter.
Bomuldsgarn i hvid og sort og fx blå, gul, grøn, brun etc. til lidt ekstra detaljer.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Magisk ring (mr)
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstm)
Stangmaske (stm)

OPSKRIFTER

SORTE RUNDE ØJNE MED HVID GNIST (1 cm.)

Øjne_13

Hæklenål 2.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 4 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 1 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 1 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den skal du nu bruge til at sy øjet sammen med – i stedet for at afslutte med en km. Sy desuden rundt om den hvide gnist i kanten af øjet med det sorte garn, så det hvide kun står frem inde i selve øjet. Brug til sidst garnenden til at sy øjet fast på dit dyr med.

SORTE RUNDE ØJNE MED HVID GNIST (1,5 cm.)

Øjne_2
Hæklenål 2.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 4 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. afslut med en km i første fm.
8. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

SORTE RUNDE ØJNE MED HVID GNIST (2 cm.)

Øjne_3
Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. lav en km i første fm
7. 1 lm og herefter *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første fm.
9. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

SORTE RUNDE ØJNE MED HVID GNIST (3 cm.)

Øjne_4Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 2 lm, herefter 8 stm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 stm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 stm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender
6. lav en km i første stm
7. 1 lm og herefter *1 hstm i første maske, 2 hstm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første hstm.
9. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

OVALT HVIDT ØJE MED SORT UDSTÅENDE PUPIL (2×2 cm.)

Øjne_6

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 6 fm
3. luk ringen med en km i første fm
4. fæstn det hvide garn med en km – også i første m
5. for at undgå “stjerner” i øjnene, hækl 1 omgang med km
6. herefter *1 fm i forreste m-led på første m, 2 fm i forreste m-led på næste m*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. 1 hstm i hver af de næste 3 m
8. afslut med 1 km i næste m.

OVALT HVIDT ØJE MED SORT UDSTÅENDE PUPIL (2,5×3,0 cm.)

Øjne_8

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 6 fm
3. 2 fm i alle m hele vejen rundt
4. fæstn det hvide garn med en km
5. for at undgå “stjerner” i øjnene, hækl 1 omgang med km
6. herefter *1 fm i forreste m-led på første m, 2 fm i forreste m-led på næste m*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. 1 hstm i hver af de næste 4 m
8. afslut med 1 km i næste m.

RUNDE ØJNE MED FARVE (2 cm.)

Øjne_12

Hæklenål 2.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 4 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. afslut med en km i første fm.
8. tilføj din ønskede øjenfarve (her brun) med en km i samme m, som du lige afsluttede sidste runde med.
9. hækl km i alle m hele vejen rundt
10. skift til hvidt garn med en km i næste m
11. hækl *1 fm i bagerste m-led på første m, 2 fm i bagerste m-led på næste m*, gentag *-* hele vejen rundt og afslut med en km i første m.
12. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

RUNDE ØJNE MED FARVE (3 cm.)

Øjne_10

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. lav en km i første fm
7. 1 lm og herefter *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første fm.
9.
tilføj din ønskede øjenfarve (her blå) med en km i samme m, som du lige afsluttede sidste runde med.
10. hækl km i alle m hele vejen rundt
11. skift til hvidt garn med en km i næste m
12. hækl *1 fm i bagerste m-led på første m, 2 fm i bagerste m-led på næste m*, gentag *-* hele vejen rundt og afslut med en km i første m.
13. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

RUNDE ØJNE MED FARVE (4 cm.)

Øjne_11

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 2 lm, herefter 8 stm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 stm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 stm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender
6. lav en km i første stm
7. 1 lm og herefter *1 hstm i første maske, 2 hstm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første hstm.
9. tilføj din ønskede øjenfarve (her gul) med en km i samme m, som du lige afsluttede sidste runde med.
10. hækl km i alle m hele vejen rundt
11. skift til hvidt garn med en km i næste m
12. hækl *1 fm i bagerste m-led på første m, 2 fm i bagerste m-led på næste m*, gentag *-* hele vejen rundt og afslut med en km i første m.
13. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

HVIDE RUNDE ØJNE MED SORT OG FARVET GNIST (1,5 cm.)

Øjne_14

Hæklenål 2.0
1. lav en magisk ring i hvidt garn
2. i ringen, hækl 4 fm
3. uden at klippe det hvide garn, skift til sort garn og hækl 2 fm i sort med ind i ringen. Sørg for at hækle det hvide garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i hvidt garn, hvor du hækler rundt om det sorte garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, hvide garnende og stram derefter det sorte garn til ved at hive i begge sorte garnender.
6. *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. afslut med en km i første fm.
8. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din hvide garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.
9. afslut med at sy to sting med et farvet garn langs den sorte gnist i øjet.

HVIDE RUNDE ØJNE MED SORT OG FARVET GNIST (2 cm.)

Øjne_15

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i hvidt garn
2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
3. uden at klippe det hvide garn, skift til sort garn og hækl 2 fm i sort med ind i ringen. Sørg for at hækle det hvide garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i hvidt garn, hvor du hækler rundt om det sorte garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, hvide garnende og stram derefter det sorte garn til ved at hive i begge sorte garnender.
6. lav en km i første fm
7. 1 lm og herefter *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første fm.
9. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din hvide garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.
10. afslut med at sy to sting med et farvet garn langs den sorte gnist i øjet.

HVIDE RUNDE ØJNE MED SORT OG FARVET GNIST (3 cm.)

Øjne_16

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i hvidt garn
2. i ringen, hækl 2 lm, herefter 8 stm
3. uden at klippe det hvide garn, skift til sort garn og hækl 2 stm i sort med ind i ringen. Sørg for at hækle det hvide garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 stm videre i hvidt garn, hvor du hækler rundt om det sorte garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, hvide garnende og stram derefter det sorte garn til ved at hive i begge sorte garnender
6. lav en km i første stm
7. 1 lm og herefter *1 hstm i første maske, 2 hstm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første hstm.
9. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din hvide garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.
10. afslut med at sy to sting med et farvet garn langs den sorte gnist i øjet.

HVIDE RUNDE ØJNE MED SORT OG FARVET GNIST SAMT SORT KANT (1,5 cm.)

Øjne_18

Hæklenål 2.0
1. lav en magisk ring i hvidt garn
2. i ringen, hækl 4 fm
3. uden at klippe det hvide garn, skift til sort garn og hækl 2 fm i sort med ind i ringen. Sørg for at hækle det hvide garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i hvidt garn, hvor du hækler rundt om det sorte garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, hvide garnende og stram derefter det sorte garn til ved at hive i begge sorte garnender.
6. *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. afslut med en km i første fm.
8. fæstn det sorte garn med en km i samme maske, som du lige har hæklet i.
9. hækl 1 km i alle m hele vejen rundt og afslut med en km i første km.
10. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad én af dine lange garnender være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere (vælg hvilken på baggrund af hvilken farve du helst vil hækle øjet fast med).
11. afslut med at sy to sting med et farvet garn langs den sorte gnist i øjet.

HVIDE RUNDE ØJNE MED SORT OG FARVET GNIST SAMT SORT KANT (2 cm.)

Øjne_19

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i hvidt garn
2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
3. uden at klippe det hvide garn, skift til sort garn og hækl 2 fm i sort med ind i ringen. Sørg for at hækle det hvide garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i hvidt garn, hvor du hækler rundt om det sorte garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, hvide garnende og stram derefter det sorte garn til ved at hive i begge sorte garnender.
6. lav en km i første fm
7. 1 lm og herefter *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første fm.
9. fæstn det sorte garn med en km i samme maske, som du lige har hæklet i.
10. hækl 1 km i alle m hele vejen rundt og afslut med en km i første km.
11. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad én af dine lange garnender være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere (vælg hvilken på baggrund af hvilken farve du helst vil hækle øjet fast med).
12. afslut med at sy to sting med et farvet garn langs den sorte gnist i øjet.

HVIDE RUNDE ØJNE MED SORT OG FARVET GNIST SAMT SORT KANT (3 cm.)

Øjne_20

Hæklenål 3.0
1. lav en magisk ring i hvidt garn
2. i ringen, hækl 2 lm, herefter 8 stm
3. uden at klippe det hvide garn, skift til sort garn og hækl 2 stm i sort med ind i ringen. Sørg for at hækle det hvide garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 stm videre i hvidt garn, hvor du hækler rundt om det sorte garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, hvide garnende og stram derefter det sorte garn til ved at hive i begge sorte garnender
6. lav en km i første stm
7. 1 lm og herefter *1 hstm i første maske, 2 hstm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
8. afslut med en km i første hstm.
9. fæstn det sorte garn med en km i samme maske, som du lige har hæklet i.
10. hækl 1 km i alle m hele vejen rundt og afslut med en km i første km.
11. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad én af dine lange garnender være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere (vælg hvilken på baggrund af hvilken farve du helst vil hækle øjet fast med).
12. afslut med at sy to sting med et farvet garn langs den sorte gnist i øjet.

SKRÅ KATTEØJNE (2 cm.)

Øjne_22

Hæklenål nr. 2.0
1. i en magisk ring, hækl 2 fm, 1 hstm, 1 stm, 1 lm, 1 hstm, 2 fm, 1 hstm, 1 stm, 1 lm, 1 hstm
2. luk øjet med 1 km i første m.
3. sy en sort pupil på ved at stikke nålen op i centrum af øjet og sy et sting op til den øverste del af øjet. Stik herefter nålen tilbage i centrum af øjet og sy et sting nedad mod bunden af øjet. Således får du mere fylde i midten, hvilket giver pupillen den “rudeform” den skal have. Fortsæt til pupillen har den størrelse, du foretrækker.

STORE UDSTÅENDE ØJE MED ØJENLÅG (3,5 cm)

Øjne_23
Hæklenål 3.0

Øje
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. lav en km i første fm
7. 1 lm og herefter *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt med det sorte garn.
8. afslut med en km i første fm.
9. tilføj din ønskede øjenfarve (her grøn) med en km i samme m, som du lige afsluttede sidste runde med.
10. hækl km i alle m hele vejen rundt
11. klip og fæst garnet
12. vend nu øjet om, og fra bagsiden af øjet fæstner du det hvide garn med 1 km i en tilfældig sort maske. Husk at få fat i begge maskeløkker!
13. 2 lm, herefter 1 stm i alle sorte masker. Du skal stadig hækle fra bagsiden af masken, og husk at hækle rundt om begge sorte løkker. OBS! Hvis du vil have øjet lidt større og tættere kan du her i stedet hækle 2 stm i alle m hele vejen rundt.
14. afslut med 1 km i den øverste af de 2 lm.
15. klip og fæstn garnet.

Øjenlåg
1. slå 13 lm op
2. startende i 2. m fra nålen, hækl de to første fm hækles sm, herefter fm hele rækken hen, indtil de sidste 2 fm, som også hækles sm, 1 lm, vend
3. gentag pkt. 2 indtil du har 2 m tilbage.
4. klip garnet af med en god ende, som du nu bruger til at sy øjenlåget på dit øje. Sy det ind i begge løkker på de hvide stangmasker og sy det herefter fast på dyret med samme garnende, mens du forsigtigt putter fyld i øjet.

SMÅ UDSTÅENDE ØJE MED ØJENLÅG (3 cm)

Øjne_26

Hæklenål 2.5

Øje
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 3 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 1 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. lav en km i første fm
7. 1 lm og herefter *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt med det sorte garn.
8. afslut med en km i første fm.
9. tilføj din ønskede øjenfarve (her gul) med en km i samme m, som du lige afsluttede sidste runde med.
10. hækl km i alle m hele vejen rundt
11. klip og fæst garnet
12. vend nu øjet om, og fra bagsiden af øjet fæstner du det hvide garn med 1 km i en tilfældig sort maske. Husk at få fat i begge maskeløkker!
13. 1 lm, herefter 2 hstm i alle sorte masker. Du skal stadig hækle fra bagsiden af masken, og husk at hækle rundt om begge sorte løkker.
14. afslut med 1 km i den første m.
15. klip og fæstn garnet.

Øjenlåg
1. slå 10 lm op
2. startende i 2. m fra nålen, hækl de to første fm hækles sm, herefter fm hele rækken hen, indtil de sidste 2 fm, som også hækles sm, 1 lm, vend
3. gentag pkt. 2 indtil du har 3 m tilbage.
4. klip garnet af med en god ende, som du nu bruger til at sy øjenlåget på dit øje. Sy det ind i begge løkker på de hvide stangmasker og sy det herefter fast på dyret med samme garnende, mens du forsigtigt putter fyld i øjet, eller sørger for at det “bobler” lidt ud, når du syr det på.

Er der andre øjne, du gerne vil have på listen, så vil jeg gerne kaste mig ud i lidt mere eksperimenteren. Bare skriv til mig!

God fornøjelse! 🙂

For en god ordens skyld…!

Da jeg havde lavet opslaget med de hæklede øjne, var jeg glad og tilfreds og havde lyst til at dele – som jeg altid gør. Denne gang gjorde jeg det også i to hæklegrupper på facebook, som jeg er med i. Meget hurtigt blev jeg dog mødt med spørgsmålet, om jeg mon selv havde lavet alle øjnene, eller om jeg havde “glemt” at linke til de oprindelige designeres hjemmesider.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man kan tænke tanken, og jeg ved også, at der mange steder ude i det kreative cyberspace foregår ret solide gradbøjninger af “dit og mit”. Men jeg blev faktisk lidt ked af. For hele min pointe med denne side er nemlig at dele gratis opskrifter til glæde for alle – og ikke kun mine egne opskrifter. Og når jeg hækler andres ting, eller oversætter (med tilladelse) fra engelsk, så er jeg altid meget omhyggelig med at linke tilbage til designernes hjemmesider (ligesom jeg håber de er det samme den anden vej).

Så, når jeg bruger mange timer og energi på at lave så mange forskellige øjne som I kan se her, til glæde for alle jer derude, og fordi en af mine læsere havde efterspurgt det, ja så svier den altså lidt når det insinueres, at jeg er en cybertyv…

Derfor, lige for at slå det fast. Har jeg selv lavet opskrifterne på alle de øjne du kan finde på denne side? JA! Er jeg blevet inspireret af andre øjne, som jeg har set rundt omkring i tidens løb? Naturligvis – det er jo trods alt begrænset hvor forskelligt et øje kan se ud, og inspirationen er jo heldigvis det der får nye idéer og projekter til at blomstre!

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Olaf_14Slange_15Kähler vase_1

54 comments

  1. Kirsten Ingemann says:

    flere øjne, f.eks større ovale til større dyr, de runde udstående med øjenlåg.
    Evt også forskellige næser, snuder o.lign.
    samt ører som er foreslået, og evt også montering af de forskellige

  2. Mia Clément says:

    Hamrende god idé, Louise!!! Jeg har lige siddet og bøvlet med at lave øjne til Sangfuglen, faktisk så sent som i går aftes. Har delt dit opslag på Pinterest 😉

  3. anette larsen says:

    Hej, har du en ide til en snude til egernet fra ice age som jeg gerne vil lave .
    synes dine øjne er super gode så jo tak til flere ting som de andre skriver om.
    Anette

    • Louise says:

      Tusind tak, Anette! Listen med projekter vokser, men den snude havde jeg ikke lige tænkt på. Men det får min til at tænke, at snuder i det hele taget kunne være sjove at lave.

      Egernets snude er vist lidt spids, så tror jeg ville forsøge mig med en magisk ring med 4 fm og så derefter øge antallet pr. runde ved at hækle flere masker i samme m. Fx. så du får 8 i anden omgang, 12 i tredje etc.

      Kh. Louise

      • Louise says:

        Hov, jeg roder. Du skal selvfølgelig lave et par omgange med samme maskeantal mellem hver runde, så den bliver spids, og ikke bare rund. Håber det giver mening 🙂

  4. Craftwitch says:

    Thank god I found your eyes. Just what I need for my nephews Christmas presents. Now I don’t have to worry about the 1 year old eating the eyes off his brothers dragons.( Yes he can get safety eyes off.)Thank you, thank you

    • Louise says:

      Hi Craftwitch

      How wonderful that you found your way to my blog! I’m indeed happy that you find the patterns useful (I’m guessing with a helping hand from Google translate?!) 🙂

      Have a nice day!
      Louise

  5. Hanny swensson says:

    Hello svar

    Great eyes 🙂
    Is there an english version?
    Google translate is not an option.
    Greeting from the netherlands
    🙂

  6. Hanny swensson says:

    Hello Louise

    I was to quick writing you because now I see the link to look at drops 🙂
    Best regards

  7. rubini christine says:

    thank you very much for your tutorial, I often amigurumi crochet for children in my family or toys of any kind and this will serve me enormously. thank you

  8. Ditte Pedersen says:

    Først og fremmest tak for en rigtig god hjemmeside.

    Jeg har nu hæklet min første sprutte og skal nu i gang med øjnene.

    Jeg vil gerne hækle de ovale øjne med ud sort udstående pupil.

    Men jeg forstår ikke, hvordan jeg skal fæstn det hvide.
    3. 2 fm i alle m hele vejen rundt
    4. fæstn det hvide garn med en km

    Sådan lyder opskriften, men kan ikke helt gennemskue det.. Har prøvet et par gange, men jeg kan se det sorte i det hvide.. HVis det giver mening?

    • Louise says:

      Hej Ditte

      Ja, det kan godt drille lidt. Og det sorte bliver aldrig helt usynligt. Men meningen er, at du stikker nålen ind i en maske, trækker det hvide garn igennem og så afslutter som var det en kædemaske; altså trækker dit garn videre ind igennem masken. Og derefter hækler du så videre. Håber det lykkes!

      Kh. Louise

  9. Jeanette says:

    Hej Louise

    Tak for en fantastisk hjemmeside og en ny hobby (perfekt til barsel til maj 😉 )

    Jeg er ved at lave larven Laila (den hedder Largo herhjemme og er en dreng) og nu er jeg så kommet til øjene, og de driller SÅ meget.
    Det er første gang i mit liv at jeg hækler og er derfor rimelig hjælpeløs 🙂

    Jeg vil lave: STORE UDSTÅENDE ØJE MED ØJENLÅG (3,5 cm) og jeg kan ikke rigtig komme igang.

    1. lav en magisk ring i sort garn
    Hvor mange og hvilke masker skal der laves heri og skal ringen lukkes?

    2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
    Ellers skal man starte med at lave disse masker?

    3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
    Skal man tage begge farver med ind, så det ligger dobbelt, synes den hvide bliver meget svær at se.

    4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
    Menes der 2 fm i hver maske hele vejen rundt eller skal man “kun” hækle 2 fm før man går videre (det hvide er jo lige lavet og kan først hækles over efter en omgang).

    5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
    Jeg har også prøvet at hækle alt det overstående inden jeg strammer ringen, men så kommer der et stort hul i midten.

    Så er jeg ikke rigtig kommet længere da det ser mærkeligt ud og jeg ender med at pille det hele op igen 🙂

    Håber du kan hjælpe mig med mine dumme spørgsmål 😀

    Baby hilsner

    Jeanette (og Lincoln).

    • Louise says:

      Hej Jeanette

      Dejligt at du kan lide min side, og at du har kastet dig ud i hækleriet 🙂

      Jeg er dog ikke sikker på, at jeg helt forstår dine spørgsmål rigtigt, for nogle af dine spørgsmål står sort på hvidt i opskriften? Men vi prøver…

      1. lav en magisk ring i sort garn
      Hvor mange og hvilke masker skal der laves heri og skal ringen lukkes?
      – som der står i opskriften: i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm. Og ja, en magisk ring skal altid lukkes til sidst. Men det står også i pkt. 5 (jeg antager, at du har læst hele opskriften igennem, før du spørger?) … 5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.

      2. i ringen, hækl 1 lm, herefter 8 fm
      Ellers skal man starte med at lave disse masker?
      – Spørgsmål ikke forstået.

      3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
      Skal man tage begge farver med ind, så det ligger dobbelt, synes den hvide bliver meget svær at se.
      – Den hvide er kun til at lave en “nist”. Hvis du synes den bliver for svær at se, så hækl 1 hvid m mere.

      4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
      Menes der 2 fm i hver maske hele vejen rundt eller skal man “kun” hækle 2 fm før man går videre (det hvide er jo lige lavet og kan først hækles over efter en omgang).
      – Du hækler stadig i selve ringen. Den er ikke strammet endnu.

      5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
      Jeg har også prøvet at hækle alt det overstående inden jeg strammer ringen, men så kommer der et stort hul i midten.
      – Stram godt til – og vær sikker på at du: 1. har styr på en alm. magisk ring (lav evt. et par tests) og 2. at du hiver i de rigtige garnender. I så fald vil hullet lukkes.

      Håber det lykkes. Ellers vil jeg nok anbefale dig lige at få fat i en livline, der kan hjælpe dig face-to-face, for kan nok ikke rigtig forklare det bedre på skrift.

      Kh. Louise

  10. Cora says:

    Lige et spørgsmål ang. øjenlågene.
    Man laver først de 13 lm, så skal man starte i anden lm, så skriver du “hækl de to første fm hækles sm” Men der er jo ingen fastmasker endnu, så skal indtagningen være i lm?
    Eller er det 2 fm og så sm i 2 lm?

    Håber du kan forstå mit spørgsmål 🙂
    Og, ved godt jeg har sagt det før, men det er en super blog du har lavet og synes at du er god til at forklare hvordan tingene hænger sammen for os nybegyndere 😀

  11. Pia Grønbech says:

    Suuuuuper indlæg, meget inspirerende.
    Jeg laver også runde øjne med farve. Nøj, jeg brugte lang tid på at knække koden på hvordan jeg skulle lave dem!
    Har en lamaze elefant til min datter med nogle så søde øjne. De var inspirationskilden. Men hold da op jeg pillede op mange gange, før jeg fandt den rigtige opskrift.
    Så respekt for de mange varianter du har og flot at du deler dit store arbejde!

  12. DivinityCeaciones says:

    Hello and congratulations on the creations as beautiful and easy to follow that you are carrying out, so hopefully continue for many years.
    I take this opportunity to tell you that very soon you will have one more place to share their talents.
    Soon and to all of you Divinitycreaciones, more than a blog, a place to share creativity and passion for the craft.
    greetings:
    Noelia Delvalle
    Marketing Director

  13. Maja says:

    Hej Louise.
    Jeg bliver moster for 3. Gang om to uger og jeg har flittigt brugt din hjemmeside til mange flotte opskrifter. Du skal have tusind tak og rigtig godt initiativ! Du er bestemt ikke en cybertyv. Tag dig ikke af det. Nogle gange skal man tænke “Hvem er det, der har problemet?”.
    Fortsat rigtig god sommer (selvom vejret ikke er godt).
    Mvh Maja fra Frederikshavn.

  14. Dorthe says:

    Hejsa
    Jeg er ved at lave larven 🙂 og dertil forsøger jeg at hækle de store udestående øjne men kan ikke komme videre så håber du kan hjælpe.
    Jeg er ved pkt 12 og forstår ikke hvordan jeg skal gøre det med at lave km af de hvide garn.. Pkt 13 – er det “fyldet” inde i øjet..
    Tak
    Mvh Dorthe

  15. Sofie says:

    Hej! Tusinde tak for en super god blog der har hjulpet mig igang med hækling! 🙂
    Jeg er igang med at lave Larven Laila, og skal nu til at lave øjne, men jeg kan virkelig ikke knække koden efter fem forsøg! Er der mulighed for at du kan lave en video hvor du hækler øjnene med øjenlåg? 🙂 kunne så godt bruge noget hjælp, da det er til julegave! 🙂

  16. Martine Krantz Moheim says:

    Ahhhh, tusen takk, det er helt perfekt med alle disse forskjellige øynene. Akkurat det jeg trengte for å hekle øyne til hai-teppet jeg lager (i oppskriften skulle man bruke knapper. PFFFFF!). God jul 😀

  17. Tina Bebe Hansen says:

    Det er virkelig en lækre hjemmeside du har og virkeligt et flot arbejde med at lægge opskrifter op, som jeg har stor glæde af.
    Det næste jeg skriver er derfor også kun ment som et venligt råd for en anden ivrig hækler, din opskriver kunne optimeres med en parantens (6) over hvor mange masker, Omgangen sluttes med.
    Samtidig med at hvert punkt (som 1., 2.) alene beskriver en omgang, således at en omgang ikke strækker sig over flere punkter.
    Det synes jeg er logisk, men det kan man selvføgelig være uenig med.
    Som sagt blot et venligt råd. Alt det bedste

  18. Pingback: HÆKLET DUKKE »
  19. Corinna says:

    Så fandt jeg dine smukke øjne, havde læst om dem et sted i hæklegruppe på FB.
    Jeg laver opskrifter på dukker af forskellig slags, og deler disse opskrifter gratis . Når jeg nu laver et sæt øjne med inspiration fra dig (ikke helt magen til) vil det så være ok at skrive i min opskrift at jeg er inspireret fra din hjemmeside og at man evt. kan gå herind og finde opskrift på øjne. Jeg vil undlade at skrive opskrift selv.
    Jeg har hidtil selv broderet øjne eller monteret plastikøjne; umiddelbart vil et sæt hæklede øjne passe så godt til min Ariel fra Disney som jeg er igang med.
    Mvh Corinna 🙂

  20. Jean says:

    Hejsa
    Jeg sad lige og læste om copyright balladen på larven Laila og kom lidt i tvivl om noget.
    Jeg har henvist til dine hæklede øjne på Facebook hvor en anden søgte nogle søde øjne.
    Er det okay at jeg har lavet den henvisning?

    • belinda_holdsworth says:

      Hi, if you use Chrome it will automatically translate the page for you using Google Translate. That’s how I have accessed the page 🙂

  21. Elin knappe says:

    Hej.
    Er i gang med flodhesten, men kan ikke finde id af øjnene…Hvad vil det sige at hækle i ringen…er det at hækle i centrum af den magiskeing
    Mvh elin

  22. Jane says:

    Jeg er helt ny i monteringsarbejdet.
    Jeg har ledt på din side, men kan ikke finde hvor du viser, hvordan du syr øjnene fast på bamsen…
    Kan du vise/forklare det?

Skriv et svar