Cupcakes

Print Friendly, PDF & Email

Cupcake_4På min 2-årige nieces opfordring (let hjulpet på vej med formuleringerne af hendes mor), har jeg kastet mig ud i bagekunstens verden. Den dér helt vildt gode bageverden, hvor cupcakes ikke feder – og aldrig tørrer ud!

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål, str. 3,5
Bomuldsgarn i brunt samt “glasur-farver”.
Bomuldsgarn i “krymmel/pynt-farver”.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Magisk ring (mr)
Fastmaske (fm)
Stangmaske (stm)
Kædemaske (km)
Udtagning af masker

HVAD SKAL JEG BRUGE

Hæklenål, fx str. 3.0 eller str. 3.5.

Bomuldsgarn.

OPSKRIFT
Opskriften har jeg fundet på bloggen Bitter Sweet HER. Opskriften er på engelsk, og det behøver jo ikke nødvendigvis at være problematisk. Men nogle gange er det bare nemmere på dansk, hvis man ikke lieg kan huske alle maskerne på engelsk, så jeg har valgt at oversætte den for dig her.

Kagen (brunt garn)

  1. Slå 6 masker op i en magisk ring. Og husk, at den første løkke du laver i ringen ikke tæller med i de 6 masker.
  2. Hækl 2 fastmasker i hver af de 6 masker. Hvis arbejdet er lidt for småt til at få ordentligt fat i masken kan du i denne runde evt. nøjes med at hækle i bagerste løkke af masken. Du har nu i alt 12 masker.
  3. Hækl 1 fastmaske i den første maske og dernæst 2 fastmasker i den 2. maske. Gør dette hele vejen rundt. Du har nu i alt 18 masker.
  4. Hækl 1 fastmaske i de første 2 masker og dernæst 2 fastmasker i den 3. maske. Gør dette hele vejen rundt. Du har nu i alt 24 masker.
  5. Hækl hele vejen rundt i bagerste løkke af alle 24 masker. Det er vigtigt, at du kun tager fat i bagerste løkke, da det er denne runde, der markerer din kages bund.
  6. Hækl 1 fastmaske i de første 11 masker og dernæst 2 fastmasker i den 12. maske. Gentag én gang mere, så du kommer hele vejen rundt. Du har nu i alt 26 masker.
  7. Hækl 1 fastmaske i de første 6 masker og dernæst 2 fastmasker i den 7. maske. Dernæst skal du hækle 1 fastmaske i de næste 12 masker og 2 fastmasker i den 13. maske. Afslut runden med 1 fastmaske i de sidste 6 masker. Du har nu i alt 28 masker.
  8. Hækl 1 fastmaske i de første 13 masker og dernæst 2 fastmasker i den 14. maske. Gentag én gang mere, så du kommer hele vejen rundt. Du har nu i alt 30 masker.
  9. Hækl en omgang fastmasker hele vejen rundt.
  10. Bryd garnet.

Glasuren (farvet garn)

  1. Som med selve kagen, slå 6 masker op i en magisk ring.
  2. Hækl 2 fastmasker i hver af de 6 masker. Du har nu i alt 12 masker.
  3. Hækl 1 fastmaske i den første maske og dernæst 2 fastmasker i den 2. maske. Gør dette hele vejen rundt. Du har nu i alt 18 masker.
  4. Hækl 1 fastmaske i de første 2 masker og dernæst 2 fastmasker i den 3. maske. Gør dette hele vejen rundt. Du har nu i alt 24 masker.
  5. Hækl 1 fastmaske i de første 3 masker og dernæst 2 fastmasker i den 4. maske. Gør dette hele vejen rundt. Du har nu i alt 30 masker.
  6. Hækl 3 runder fastmasker.
  7. Spring en maske over og hækl 5 stangmasker i næste maske. Gentag dette med at springe 1 maske over og hækl 5 stangmasker i næste maske til du når hele vejen rundt.
  8. Afslut med en kædemaske.
  9. Bryd garnet – men lad en LANG ende hænge.
  10. Brug den lange garn-ende til at sy din glasurtop på bunden. Hvordan du syr den på er vist underordnet. Jeg brugte bare nogle maskehuller, så selve syningen blev skjult lidt.
  11. HUSK at fylde din cupcake lige inden du syr den helt til. Du havde nok regnet den ud, men nu står det i hvert fald sort på hvidt 🙂

Pynt
Selvom pynten tit er det sjove på en rigtig cupcake, så håber jeg ikke, at du kom ind på denne opskrift kun for kirsebærret på den ene cupcakes skyld. Så er det i hvert fald nu, at du bliver slemt skuffet. For jeg havde ingen opskrift på kirsebærret og eksperimenterede derfor bare lidt med at lave 5-6 luftmasker i brunt garn, for derefter at skifte til rødt og så hækle lidt rundt i cirkler. Men kirsebærret kan altså på ingen måde tåle en lup (trust me!). Men det kan være, at jeg arbejder lidt videre på kirsebærret og lægger det under Pynt og kanter en dag 🙂

Jeg anbefaler i stedet, at du syr små stykker “krymmel” i forskellige farver på din cupcake à la den oprindelige opskrift, og som på denne cupcake:

Cupcake_3Du kan vælge at sy en klat “flødeskum” på, som her, hvor jeg har lavet en spiral med 20 luftmasker.

Cupcake_2

Eller du kan sy et lille bær på toppen. Mit kirsebær blev lidt sygt, men hvad fx med et lille mini jordbær?

Cupcake_1

Bon appetit! 🙂

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Frugt og Grønt_10Rugbrødsmad_1Cake_1

2 comments

  1. lone says:

    Fantastiske opskrifter så nemme at følge og det giver et super flot resultat. Tænkte om du også vil lave et konfekt fad og en slikpose da jeg ikke spiser søde sager længere men ville gerne have en sunde udgave stående

Skriv et svar