Bedstemor med knapt så meget slag i…

Bedstemor med knapt så meget slag i…

Bedstemor med knapt så meget slag i…


Vi var til fest i går. Stor fest, hos min lillesøster og svoger. Og nøøøj for en god fest! Kender du ikke de fester, hvor der bare er god stemning lige fra starten af? Hvor alt går op i en højere enhed, og hvor det er som om alle gæsterne har telepateret på forhånd til hinanden om, at nu skal den have én over nakken. Min svoger er desuden et gudsbenådet kokkereringstalent, og går meget op i vin. Så god mad, god vin, god musik, søde mennesker og dans til den lyse morgen. Det er overflødigt at sige, at jeg er en lille smule musegrå i ansigtet og har lidt ømme hårspidser i dag…

Bedstemor (aka: moi) er derfor krøbet på sofaen med dyne, joggerdrenge og hæklenål! Og det er der kommet en længe ventet brugsgenstand ud af. Jeg har nemlig haft alle mine nåle liggende løst i en æske, og hver gang jeg har skullet finde en, så har jeg roooodet rundt efter dem.

Så nu har jeg lavet mit eget lille, og utroligt nemme, synålsetui. Opskriften er hjemmedesignet, og du finder den HER.

God fornøjelse! 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.