Chip, Chap og hæklede julekugler
Er du også én af dem, som år efter år sidder foran skærmen den 24. december og ser Disney’s Juleshow? Jeg vil helst ikke undvære det. Der er så meget af barndommens forventnings glæde indeholdt i den traditionsbundne udsendelse, at jeg helt kan få den dér barnlige julekriller i maven, når jeg ser det.
Da jeg hæklede disse kugler kom jeg til at tænke på Disney’s Juleshow. Og mere specifikt den tegnefilm, hvor Mickey Mouse og Pluto tager ud i skoven for at fælde et juletræ. Hjem kommer de med juletræet, men også med Chip og Chap – i træet. Her render de to små jordegern rundt mellem kuglerne, mens de kører Pluto ud på randen af desperation. Banalt? Ja! Sjovt? Helt vildt, når man har en barnlig sjæl, der er spændt op som en flitsbue i juleforventning!
Link til julekuglens opskrift, lidt variationer og nogle tips kan du finde lige HER.
God søndag derude i stuerne!
0 kommentarer