En meget lang ponyfødsel…

En meget lang ponyfødsel…

En meget lang ponyfødsel…


Pheeew… Hvis jeg en anden gang får lyst til lige hurtigt at smække en hæklet My Little Pony sammen, så mind mig for guds skyld lige om, at jeg IKKE er glad for at montere. Som i virkelig ikke særlig glad for at montere. Folingen af denne super kære pony fra Krudtuglens mors blog startede derfor for længere tid siden. Og det tog jo heller “ingen tid” lige at få hæklet de dér kropsdele. Men…. så lå der jo en dissekeret ponykrop dér. Hvis den havde haft øjne på det tidspunkt er jeg faktisk sikker på, at den ville have sendt mig sådan nogle store, lange øjekast i et inderligt håb om montering, hver gang jeg greb ud efter andre projekter…
Men, så kom fødselsdagen… Torsdag aften blev ponyaften! (yes, I know – coolness faktoren er til at overse her…!) Så kort inden jeg slog øjnene i, slog den søde pony øjnene op for første gang. Og hold nu op, så var den pludselig det hele værd, for jeg synes altså, i al beskedenhed, at den blev virkelig, virkelig sød!

Hvad synes du? Du finder min udgave lige HER.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.