Jeg er viklet ind i garn og hormoner, men jeg lever endnu!
Der har været stille på bloggen længe. Og jeg har nok heller ikke været helt så flittig med at poste billeder på Instagram heller. Det er altså ikke fordi, der er noget galt. Jeg er bare røget i den nok så omtalte “barselsboble”.
Der er i dag nøjagtig 29 dage til min termin, som ligger 6. maj. Og jeg må sige, at jeg er røget totalt i mine hormoners vold. Jeg havde da nok hørt og læst om det dér “redebyggerinstinkt”, men wow – jeg er alligevel blevet lidt overvældet over, hvor meget det har lagt mig i benlås. Det er lige pludselig begyndt at føles som et fysisk behov at få gjort rent, ryddet op, sorteret, vasket, indrettet, klargjort osv.
Nu ligger landet bare sådan, at jeg her under graviditeten har haft et bækken, der ikke leger på helt samme legeplads, som min øverste etage. Det skal jeg ikke trætte jer yderligere med, men det betyder, at mit mentale energiniveau er et HELT andet sted end mit fysiske.
Så I kan sikkert også regne ud, hvilken fest det er for min kæreste, når fruen kommer med denne her: “Ja, og så kunne vi også…. Og vi kunne også… Og vi kunne også…” For gæt lige hvem “vi” er i 95% af tilfældene, hehe…?!
Nå, lige om lidt så er jeg tilbage i topform, og jeg sværger, at jeg skal hoppe, gå lange ture, danse og bukke mig ned. Jeg skal bukke mig meget ned – bare fordi jeg kan! Og det hele skal foregå uden at jeg lyder som en rusten blæsebælg (håber jeg)…
Noget af al min energi har jeg heldigvis kunnet lægge ned i hæklenålen, for det er jo også en slags redebygning at sørge for, at lillepigen kan få tøj på krop og hovede.
Så hej herfra – jeg lever endnu og jeg har det godt. Men er bare lige lidt opslugt af at bage baby!
Skulle du være nogenlunde samme sted i livet, eller kender du en mor, der skal forkæles med en barselsgave – ja så kan du jo gøre som jeg og kaste dig over de sødeste hæklede djævlehuer, den lille cardigan i stangmasker eller måske et vedhæng til barnevognen.
Kh. Louise


0 kommentarer