Blæksprutte (til et godt formål)

Blæksprutte (til et godt formål)

0,00 DKK
Gå til produktoplysninger
Blæksprutte (til et godt formål)
1/3

Blæksprutte (til et godt formål)

0,00 DKK
For ikke så længe siden så jeg den sødeste, hæklede blæksprutte på Instagram. Jeg besluttede mig lige dér for, at en sprutte skulle blive mit næste projekt. Jeg Googlede derfor “hæklet sprutte” og frem på min skærm kom som ét af de første links en opskrift fra Spruttegruppen. Og så var min interesse vakt! Spruttegruppen er nemlig en gruppe af frivillige, der har påtaget sig at indsamle hæklede sprutter til landets 18 neonatalafdelinger.

“Hvorfor”, spørger du måske så dig selv? Fordi de for tidligt fødte børn ved at kramme blækspruttens arme, får associationer til tiden i mors mave, hvor de lå og krammede navlestrengen. Jeg synes personligt, at projektet er så fint, så fint – og min hæklenål blev straks svunget til fem hæklede sprutter. De første fem, men ikke de sidste… For en sprutte tager faktisk kun lige et par små timer at producere, inkl. pynt.

HVAD SKAL JEG BRUGE
Bomuldsgarn i forskellige farver. Det er vigtigt, at det er bomulds- og ikke akrylgarn, af hensyn til de små nyfødte.
Hæklenål str. 3

HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Magisk ring (mr)

OPSKRIFT
Opskriften er så fint lavet, og utrolig nem at følge. Se bare HER. Opskriften foreslår tillige lidt forskelligt pynt til sprutterne. Jeg ville dog gerne have en lille blomst til mine “dame”-sprutter, så jeg hæklede denne miniblomst til at sy på.

HVORDAN AFLEVERER JEG MIN SPRUTTE
Det kommer an på, hvor i landet du bor, og dermed hvilken afdeling, der skal doneres sprutter til. Men alle afdelinger har en “Spruttegruppe-koordinator”, som du skal tage kontakt til for at koordinere afleveringen.

VIGTIGT: Tag IKKE selv kontakt til afdelingerne – denne forholdsregel har bl.a. været et kriterium for neonatalafdelingernes tilsagn om at være med i projektet. Har du spørgsmål til selve projektet kan henvendelse ske på mail@spruttegruppen.dk.

God fornøjelse! 

Sprutte_3

Andre er også vilde med...