Muslingekant

FORBEREDELSE TIL MUSLINGEKANTEN
Hvis din muslingekant skal sidde på et Granny Stripes tæppe, så synes jeg, at det ser fint ud at have en omgang Granny stripes hele vejen rundt om tæppet i samme farve som muslingekanten – inden du når til selve muslingekanten. Men det er jo selvfølgelig en smagssag. Hvis ikke du skal hækle Granny tæppekant, eller du ikke er enig med mig, så hop ned på bunden af siden til teksten “SELVE MUSLINGEKANTEN”.
HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål i samme størrelse som den du har brugt til resten af dit projekt.
Samme garn – hvad enten du har hæklet med bomuldsgarn, uldgarn eller andet.
Hvis du vil følge mit eksempel:
- Sørg for at slutte dit Granny stripes af med en række i samme farve, som du startede med.
- Når du når til sidste række i dit tæppe, så slut af med en række fastmasker. Dvs. du hækler fra øverste højre hjørne til øverste venstre hjørne med fastmasker. På den måde får du matchet mønstret fra din start-række, hvor du jo også lige hæklede en række fastmasker, inden du gik i gang med at hækle vifter.
- Når du kommer til øverste venstre hjørne, så fortsæt med den samme farve ned langs tæppets venstre side og hækl nu Granny stripes vifter i alle mellemrummene – fuldstændig som da du hæklede selve tæppet.
- Når du når til nederste venstre hjørne af dit tæppe, så vend og hækl endnu en række Granny stripes vifter tilbage til øverste venstre hjørne.
- Hækl til sidst en række fastmasker, klip garnet og lad enden hænge til senere hæftning.
- Få nu fat i tæppets nederste højre hjørne og gentag processen på tæppets højre side. Dvs. frem og tilbage med granny stripes og slut af med en række fastmasker.
Se også denne illustration:

SELVE MUSLINGEKANTEN
Nu har du dit Granny tæppe færdigt, omkranset af granny stripes i samme farve og en kant af fastmasker hele vejen rundt. Så nu er du klar til at hækle muslingekanten på for at give dit tæppe det sidste “touch”.
Hendes Verden har lavet en fin lille beskrivelse af, hvordan du hækler en muslingekant. Kanten er enkel for dig, fordi du ikke skal bruge andet end stangmasker og fastmasker. Og dem har du jo lige lært, mens du hæklede dit Granny. Se guiden HER.
Hvis du hellere vil se trin for trin i billeder, så se her:









Og lige pludselig er du færdig. Tillykke! Er det ikke bare den fineste kant?


0 kommentarer