Nussefåret Fifi

Jeg har længe haft lyst til at designe og hækle en nusseklud til min lille datter. Men jeg kunne simpelthen ikke blive enig med mig selv om, hvilket dyr det skulle være. Der er jo mange ultrasøde nusseklude derude, og uanset hvilket dyr jeg valgte, så var det jo nok set før. Men jeg ville alligevel gerne have noget lidt unikt, og ville gerne hækle selve kluden på en lidt anden måde end den “klassiske” granny stripes…

Så fik jeg idéen til fåret, og besluttede at gå videre med den. Jeg ville hækle boblemasker som uld på selve kluden, og boblerne kunne samtidig have den funktion, at de var lidt sjove og betryggende at nulre for den lille. Således opstod idéen til Nussefåret Fifi.

Opskriften er klassificeret som “svær”. Den kunne potentielt godt ‘nøjes med’ at være mellemsvær for nybegyndere. Men, der er alligevel lige lidt hækleøvelse, der skal være på plads, især mht. boblemaskerne og principperne i at hækle selve nussekluden. Så hvis du er HELT ny i hækleverdenen, så må du nok lige alliere dig med en hjælper face-to-face, hvis du vil prøve kræfter med Fifi. Opskriften har dog udførlige beskrivelser og billedguides.

HVAD SKAL JEG BRUGE

Hæklenål str. 3.0 og str. 2.0 til øjnene (hvis du hækler dem).

Ca. 65 gram hvidt bomuldsgarn 8/4 og ca. 15 gram gråt.

Fyld
Sikkerhedsøjne, hvis ikke du vil hækle dem.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Magisk ring (mr)
Fastmaske (fm)
Boblemaske
Miniboblemaske *
Stangmaske (stm)
Indtagning (2 fm sm)
Udtagning (2 fm i samme m)

* En miniboble hækles akkurat som en almindelig boblemaske. Men i stedet for at hækle ned i samme maske 5 gange (som ved almindelige boblemasker), så gøres det ved miniboblen kun 3 gange.

STØRRELSE
Hovedet er 8 cm. langt og 5 cm. bredt.
Selve nussekluden er i udslået tilstand 33 cm. fra det ene diagonale hjørne til det andet.

OPSKRIFT
Opskriften er opdateret i december 2025 og er tilgængelig med udførlige beskrivelser og billedguides på ETSY lige her.

Hashtag
Jeg elsker at se jeres hæklede udgaver af mine opskrifter. Så hvis du lægger din kreation på Instagram, må du rigtig gerne hashtagge med #nussefåretfifi

Rigtig god hæklelyst 🙂

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Barnevognsvedhæng_1Suttesnor_14Kugleuro_10

63 kommentarer til “Nussefåret Fifi”

  1. Hvor er du bare helt fantastisk kreativ og tusind tak fordi du vil dele dine fantastiske evner med os andre

      1. Helene Andersen

        Jeg har store problemer med selve kluden. Jeg kan simpelthen ikke få maskerne til at passe🥴🥴

  2. Hej.
    Den er SÅ fin, og vil gerne lave den! Men har lidt svært ved at forstå, når su skriver dette: *2 fm, 2 fm næste m* skal der så laves 2 fm i alle maskerne? For så kan jeg ikke få det til at passe med antal masker der står i parentesen… Jeg er forholdsvis ny i hækleverdenen, håber det er ok jeg spørger, for du har så fine opskrifter

    1. Hej Sofie. Det betyder at du skal hækle først 2 fm (1 i hver af 2 m). Og herefter 2 i den samme. Men hvis du er helt ny hækler vil jeg nok anbefale dig at starte med en anden opskrift… 🙂 Kh. Louise

  3. Hej. Tak for dette herlige får.
    Kluden: de 2 lm mam srarter med, tæller de med? Kan ikke få det til at passe i hjørnerne.
    Mvh. Heidi

    1. Hej Heidi

      Nej, det gør de ikke. Men når jeg hækler rundt, så starter jeg altid i den lille maske efter de 2 lm. Måske det er der, den driller?

      Kh. Louise

  4. Hejsa ☺️ Jeg forstår ikke lige opskriften til hovedet. I omg. 4 står der 2 fm, 2 fm næste m* hele vejen rundt (24 m) men hvis jeg laver 2 fm i hver maske hele vejen rundt får jeg meget mere end 24 m. Det samme i 5. Omg. Kan være det er mig der er lidt dum men er også ny hækle-mutter

    1. Hej Kristina. Du skal heller ikke hækle 2 m i hver maske. Du skal først hækle 2 alm. m, og derefter 2 m i næste m og så fremdeles hele vejen rundt. Kh. Louise

  5. Nu har jeg jo hæklet mig igennem de fleste af dine små jakker og kjoler, så nu blev det til et nussefår, og hun hedder nulle. Fantastisk sød, lige sådan en jeg har ledt efter!! Og når man først har boblerne i den rigtige maske hækler den jo næsten sig selv. Jeg seer frem til at afprøve flere af dine opskrifter!

      1. Tak! I mellemtid har jeg opdaget en hvis lighed mellem nulle og andre beboer her i huset 😉

  6. Chalotte Madsen

    Hejsa 🙂 i nussekluden omg 2 får jeg 21 masker inkl kædemasken i nr 2 luftmaske. Er dette korrekt? Og skal jeg bare stikke pinden ned midt i luftmasken?
    Jeg kan ikke få det til at passe ellers 🙂

    1. Hej Chalotte

      Du skulle gerne ende med 20 m, som skrevet i opskriften. Men hvis du får det til at passe hos dig med 21, så er der jo intet til hinder for at du fortsætter derfra 🙂

      Kh. Louise

  7. Hej 🙂

    Tak for en super fin opskrift, som jeg nu meget snart er færdig med. Jeg har dog lige ét problem: hovedulden!! Jeg kan simpelthen ikke få den rigtig til trods for, at jeg gør præcis hvad der står i opskriften. Følger den maske for maske, men alligevel bliver den alt for stor og boblerne kommer ikke rigtigt til syne.

    Har du hørt om det før?

    Hilsen Line

    1. Hej Line

      Øv, det er jeg virkelig ked af at høre 🙁 Har ikke hørt det før… Nogle gange kan det hjælpe lige at ‘skubbe’ boblerne ud – men tænker at du nok har prøvet det?

      Har du mon en idé om hvor det kan være gået galt? Eller én, der kan hjælpe dig?

      Kh. Louise

  8. ARGH jeg kan simpelthen ikke få omg. 4 i selv kluden til at lykkedes. Lige meget hvad jeg gør så bliver den sidste boble forskudt i forhold til de to første jeg lavede i den omgang. De 2 lm er simpelthen i vejen. Kan det virkelig passe at man kun skal starte ud med at lave 2 bobler og afslutte med den sidste i den række?

      1. Men hvad gjorde du så? For det sker også hos mig, og jeg har pt lavet det om 287 gange. :S

  9. Er helt pjattet med fifi og gået i gang med den til min kommende niece. Men er desværre blevet helt blank på øjene, jeg tror jeg har brug for lidt hjælp.

  10. Tak for den fine opskrift 🙂 har bare lige et spørgsmål, hvordan syer man munden på :0

  11. Hej. Jeg har nu forsøgt mig med kluden 8 gange og har hver gang måtte pille op, da jeg ikke kan få det til at passe med at boblerne ligger forskudt af hinanden. Jeg får også 21 masker i 2. Omgang som en skrive. Hvor kan fejlen mon ligge? Skal de tre stm i samme maske, ligge under hinanden i HVER omg som du beskriver de skal i omg 3?

  12. Tusind tak fordi du vil dele opskriften på din fine Fifi 🙂
    Jeg er ved at hækle selve nussekluden (hækler i Drops Paris) og synes at kluden krøller sammen lidt som en hat.. Er det fordi, jeg hækler for stramt, at den krøller indad, eller er det helt normalt?

    1. Hvilket garn har du brugt til at lave din nusseklud? Du skriver nemlig i opskriften, at man skal beregne ca 80 gram hvidt garn, så jeg købte 100 gram drops Paris og har slet, slet ikke garn nok.. Plus at jeg synes, det hele er meget stift med det garn.. Din ser så fin og blød ud på billederne..

  13. Hejsa 🙂 Sikkert en fin opskrift.
    Jeg har desværre problemer med boblerne i selve kluden. Jeg kan ikke få dem til at ‘boble ud’. Burde der i stedet for stangmasker, måske være alm. fastmasker? Eller er der noget andet jeg kan gøre?
    På forhånd tak 🙂
    Hilsen Stine

  14. Jeg planlægger at lave den med garnet Drops safran. Men jeg skal lige høre: bruger du samme garn til øjnene, men bare med en tyndere nål? Eller bruger du noget andet garn der? 🙂

  15. Hejsa. I opskriften på hovedet er der ikke nævnt om der skal samles med kædemaske. Man kunne måske også bare fortsætte rundt?

  16. Den er så fin :). Det er lykkedes mig at lave det hele – indtil kluden. Jeg kan ikke få de 2 lm til at passe. Fx i 2. række, så får man jo det der ligner 3 stgm et sted, når der er 2 lm og 2 stgm efter hinanden. Er det mening, at de to indledende lm tæller for den første stgm? Hvis det gør, hvordan er det så, når en boble kommer efter de to lm? Hvis ikke, hvordan kan det så være, at der ikke kommer en linje hele vejen igennem kluden?

    1. Jeg tror vi er nogen stykker der har forsøgt en del gange på den del.
      Jeg har lavet en billede/illustration, der måske kan hjælpe nogen.
      Opskriften er selvfølgelig garngrammatiks, men kluden er den jeg selv har lavet efter opskriften. Billedet er taget fra bagsiden, da det er den man kigger på når man laver kluden.

      Tommelfingerregel:
      Bobbel skal være over stangmaske
      I lige rækker (4, 6, 8 osv) skal der være stm, bobl skiftevis.
      I ulige rækker (5, 7, 9 osv) skal der være bobl, stm skiftevis.

      1. Kan se at det blev lidt småt
        Blå: 3 stm i samme maske
        Rød: stm
        Grøn: bobble
        Sort: 2 luftmasker

  17. Mimi Steenberg

    Hej
    Super sød nusseklud, som jeg gik i gang med.
    Kan dog ikke få boblerne frem. Har forsøgt med forskellige garntyper-desværre uden held.
    Mit stykke bliver bare helt faldt

    1. Hej
      Jeg er færdig med at hækle fifi men jeg kan ikke rigtigfinde ud af nøjagtig hvordan på hovedet og armene skal sys på i forhold til hinanden ( måske et billede af hvordan det skal se ud når man løfter hovedet)
      Vh Nolita Matzen

  18. Nolita Matzen

    Hej
    Jeg er ved at være færdig med den skønne nusseklud fifi, jeg kan dog ikke rigtig finde ud af nøjagtig hvor armene skal sys på i forhold til hovedet og kluden.
    Vh Nolita

  19. Super sødt får, så derfor måtte jeg selv lige prøve.

    Nu har jeg så forsøgt 6 gange! (har kun hæklet i et par måneder)

    Men alle 6 gange går det galt for mig i selve nussekluden i omg 5.

    Når jeg er færdig med at lave omg 5, så er der et vidt gab til sidst, der mangler at blive fyldt ud i 5 masker?

    Det forstår jeg ikke.

  20. Hej Hej

    Åhhh jeg er ved og gå ud af mit gode skind!!! Jeg kan ikke få den opskrift til at gå op på nussekluden!!!

    Jeg er så bund frustreret og ked af jeg bare ikke fatter det…

    Tror dette bliver den 1. Opskrift jeg ikke kan fuldføre af dine super skønne opskrifter :'(

  21. Hej kloge hæklere!
    Jeg forstår simpelthen ikke hvad **_** betyder? Det er noget med at gentage nogle runder, men hvilke? Jeg er strandet ved symbolet i omgang 4. Kan I hjælpe?

  22. Hej.
    Så prøver jeg et mere af dine mega fine projekter. Men pludselig bliver jeg i tvivl om, hvordan jeg skal hækle rundt. Hækler man hovedet i spiral eller slutter man med en km i første fm og starte den nye runde ned en lm?
    Min datter skal føde om 5 uger. Og det er mit første barnebarn. Så haft travlt med at få lavet mange af dine projekter.
    Mvh Bettina

  23. Hej

    I omg 2 på selve kluden bliver jeg ved med at få 21 masker. Hvad kan fejlen skyldes. Jeg kan se at flere har haft samme problem.

  24. Værste projekt EVER! Jeg må ha’ misset at opskriften lå under de svære, for havde jeg set det var jeg sikkert ikke gået igang. Det lykkedes mig dog langt om længe at få noget der omtrent lignede ud af det, men først efter jeg havde droppet at kigge mere i opskriften 😀 😀

  25. Dejlig opskrift, har fulgt den nøje og er selv ret glad for resultatet, så det synes jeg lige du skulle se 🙂

  26. Er i gang med nussekluden men er kommet i tvivl om armene jeg har hæklet dem færdig men er i tvivl om skal armen lukkes til inden den bliver syet på kluden og kan ikke finde ud af hvordan den skal syes på kluden

  27. Hej Louise.
    Jeg er i gang med at hækle fifi, men jeg er nybegynder og han ikke helt forstå hvordan jeg skal hækle en miniboble, kan du måske fortælle mig lidt mere detaljeret?

    Ellers en super fin og sød nusseklud! Den ville jeg meget gerne hækle til min datter.

  28. Hjælp til øjnene!!!!!!!!

    Jeg er i gang med at hækle det søde nussefår, men kan ikke rigtig fonde ud af øjnene. Er der mon en der kan forklare øjnene mere detaljeret – særligt række 2.

    Mine øjne bliver slet ikke så store som på opskriften billede.

  29. Pingback: Hæklet nusseklud til baby ⮞ Alle de sødeste hækleopskrifter samlet her !

  30. Jeg kan se at der er en del der ikke kan få kluden til at gå op og at der ikke rigtig kommer et svar på det.

    Jeg kan ikke komme videre end omg 3, for ved omg 4 går det galt.
    Omg 4: km i lm og IKKE i første m. SÅ er der 36 m.
    Omg 5: mangler en m. til den sidste stm før km. Men er allerede oppe på 45 m i stedet for 44.
    Det vil sige 46 m i alt, hvis den sidste stm kunne være der.

Der er lukket for kommentarer.

Scroll to Top