Det er videnskabeligt bevist, at lugtesansen er den sans, der i allerhøjeste grad er i stand til at slynge os lige fluks ned af “memory lane”. Og vi har nok også alle den der “ting”, hvor det virkelig vækker genklang i mellemhjernen (eller hvor den slags hukommelse nu gemmer sig)… For mig kunne det fx være duften af regn på varm asfalt. BUM – sommer på barndommens gade. I dén grad!
Men, jeg kan sørme også godt skrive under på, at synets magt er rimelig stor, når det kommer til nostalgien. Jeg fandt nemlig denne mellemlægsserviet – og wrooom, med 100 km/t blev mindet om min mormor kørt lige i ansigtet på mig. Min elskede mormor, som var verdens sejeste. Hun var højere end de fleste mænd, gik altid med rank ryg, spillede på luftguitar til familiefesterne, havde en hæs stemme af et langt live med grønne Cecil og hun lærte mig at synge “Jeg ved en lærkerede”, da jeg var en helt lille pige. Og meget, meget mere, der tilsammen gjorde hende til verdens bedste mormor.
Det ironiske er, at jeg faktisk ikke engang kan huske, om hun havde sådan nogle hæklede mellemlægsservietter. Men den mindede mig alligevel om hende, så hækles skulle den!
Opskriften fandt jeg hos dygtige Filihunkat HER.
Min side med lidt kommentarer finder du HER.
God fornøjelse og god tur ned af “memory lane”, hvis servietten vækker samme genklang hos dig 😉
De er bare søde og jeg genkender dem også fra mine bedsteforældre!
Ja, nemlig Susanne! Jeg er glad for, at det ikke bare er mig 😉