Babytæppe – og lidt private nyheder… :)

Babytæppe med lige muslingemønster_1

Nogle har måske allerede gættet det pga. den type opskrifter, der for nyligt har præget bloggen. Nogle ved det, fordi de kender mig. Nogle har måske mødt mig derude i virkeligheden og har dermed opdaget det. Og den er god nok. Jeg er gravid i 20. uge og skal sammen med min kæreste have et længe ventet ønskebarn i starten af maj 2015 <3

Vi skal have en lille pige, og vi er HELT vildt glade og spændte. At det blev en pige var ikke rigtig nogen overraskelse, for det er vi eksperter i at “producere” i min familie, og min kæreste har jo også to dejlige piger i forvejen. Den stolte far var også den første til at udbryde “Hurra, så får jeg et helt hus fyldt med prinsesser” 🙂

Og min hæklenål gløder! Jeg var blevet præcis lige så glad, hvis vi havde ventet en dreng. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg begyndte at tænke i hæklede kreationer så snart jeg hørte ordet “pige”. Så jeg undskylder også på forhånd til drengemødrene/drengebedsterne, for der kan nok godt komme til at være lidt meget babytøseri herinde det næste stykke tid. Jeg skal dog anstrenge mig for ikke at glemme jer, og også satse på lidt unisex-hæklerier.

Apropos unisex hæklerier har jeg faktisk kreeret det første. Det blev til dette lille babytæppe. Jeg har prydet mit med en gammelrosa pyntesnor, men den snor kan fint erstattes med en blå, så det passer til alle!

Jeg håber I kan lide tæppet, som I finder opskrift på lige HER. Og selvom det ikke er noget jeg har gjort mig så meget i indtil nu, så vil jeg i anledning af familieforøgelsen dele et billede af mig selv og maven 🙂

Gravide Louise_1

37 comments

  1. louise bang says:

    Hej Louise.
    kæmpe stort tillykke med den kommende prinsesse, håber alt går godt. Glæder mig til at se den lille ny som model i nogle af dine kreationer.
    Glædelig jul fra Louise

  2. Ditte says:

    Stort tillykke! Jeg har selv lige født en lille pige i sidste uge, så har været glad for alle de fine babyting du har delt med ios:0)

  3. Ingrid says:

    Hot mama, hvor ser du godt ud!! Og kæmpestort tillykke! Sikke en skøn nyhed:-) og piger er jo dejlige;-) stort virtuelt kram fra mig (ps. Skønt babytæppe!)

  4. Ditte says:

    Iih, hvor fint! Stort tillykke! Jeg er selv lige blevet mor til en lille pige i mandags, så jeg vil glæde mig til endnu flere lækre opskrifter til pigerne 🙂

  5. Helle With says:

    STORT tillykke Louise. Hvor dejligt…:-) Jeg vil glææææde mig til en masse tøse-hæklerier herinde.

    God jul!

  6. Trine K//FabrikkenByK says:

    WAUW Louise <3 Jeg har vist været lidt langsom på aftrækkeren her !
    STORT tillykke med graviditeten. Håber du får en dejlig "nem" graviditet, uden alt for mange gener. Glæder mig til at se lillemusen til maj <3
    KNUS

Skriv et svar