Det forsømte forår?

Studenterhue_1Har du læst Haans Scherfigs “Det Forsømte Forår” – eller måske set filmen med Tomas Villum Jensen og Frits Helmuth?

Jeg kan huske dengang, da jeg var studerende og læste til eksamener. De lange, lange dage og aftener, plaget af dårlig samvittighed, præstationsangst og pres over at være bagud med læseplanerne (fordi solen havde skinnet endnu en dejlig forårsdag, så det var HELT umuligt at samle sig om bøgerne…). Alle de gange, hvor jeg sukkede efter at blive færdig. Få huen, og siden kandidatbeviset. “Tillykke, du er nu Cand.Selv. og kan gå ud og finde dig et rigtigt arbejde!” Nøøøøj, hvor jeg glædede mig til det. Glædede mig til det der arbejde, hvor man bare kunne gå, når man havde fri – og IKKE være plaget af al den dårlige samvittighed, for når man havde fri, havde man jo fri, ikk’? Tjene penge og få en masse mere frihed.

Snydt med snydt på! … For her sidder jeg (og sikkert mange andre) så en del år senere og sukker efter at være studerende igen! Ohhh hvilken fryd at kunne slænge sig i haven med en studiebog, når solen skinner. Ohhh hvilken fryd at kunne holde sommerferie fra midt juni til start september. Ohhh hvilken fryd at styre sit eget skema og tilrettelægge ‘arbejdsdage’, som det passede. Og vide, at selv på et “rigtigt” arbejde kan man altså sagtens være plaget af dårlig samvittighed og (en del) ekstra timer… OGSÅ når solen skinner!

Nu skal jeg godt nok ikke klage for højt, for jeg har i dag et job, hvor jeg arbejder en del på tværs af tidszoner. Så derfor har jeg fin fleksibilitet til at hoppe i haven, når solen skinner og så tage arbejdstimerne forskudt. Men, jeg tænker tit på hvor fedt det egentlig var at være studerende, og ville ønske, at jeg kunne hoppe tilbage i tiden og sige til “Louise i 20’erne” at hun da for hulen skal droppe den dårlige samvittighed og NYDE den frihed hun har!

Nå, men al denne mentale brainstorming kom sig jo af, at det snart er tid for alle studenterne til at springe ud i verden med huen på! Og det skal fejres! Hvis du kender én eller flere, der skal have en hue på, så giv dem et kram og hækl dem en hue. Og hvis de ikke liiiige synes, at hæklerier er top-cool, så behøver de måske ikke få huen i en broche-version – måske er lidt pynt på bordet tilstrækkeligt 😉

Find min opskrift HER.

God fornøjelse 🙂

 

4 comments

    • Louise says:

      Haha, ja!! Det ville være en festlig ranke! Du kan evt. krydre den med hæklede hjerter og stjerner, samt pasta kødsovs og et skvæt dårlig samvittighed. Så er den ved at være der! 😀

Skriv et svar