Blomst

Print Friendly, PDF & Email

BlomsterDa jeg første gang ville hækle en blomst kom jeg på lidt af en opgave. Jeg måtte først og fremmest indse, at billeder af hvordan man gjorde, ikke var nok for en nybegynder, som jeg var på det tidspunkt. Jeg måtte derfor på YouTube. Men uhhh, hvor kan kvaliteten også bare svinge derinde… Men så fandt jeg Mom of 5 Daughters‘s video-guides til de sødeste blomster. SÅ fin guide hun har lavet!

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3.0 – men kan varieres afhængig af, hvor fast/fyldig din blomst skal være.
Hvilket som helst garn, men gerne med lidt tekstur og ikke for fint, da det giver en klasket blomst. Tykt bomuldsgarn som fx DROPS Paris vil give en flot blomst.

HVAD SKAL JEG KUNNE
Chain stitch (luftmaske)
Slip stitch (kædemaske)
Single crochet (fastmaske)*

* OBS! Det er dog ikke helt fastmasken, som vi kender den. For i stedet for at trække garnet gennem begge løkker på én gang, når du afslutter masken, så skal du her trække garnet gennem først den ene løkke, så slå om garnet igen, og så trække gennem den anden løkke. Prøv at holde øje med hvordan hun gør det på videoen.

Meget pædagogisk har Mom of 5 Daughters valgt at dele sin videoguide op i 3 dele. HUSK ikke at klippe dit garn over efter hvert skridt, som “en anden” måske kom til, ahem ahem…

Følg videoerne én af gangen. Hold tungen lige i munden. Og glæd dig over den amerikanske entusiasme 🙂

VIDEOGUIDE – DEL 1

VIDEOGUIDE – DEL 2
http://youtu.be/qcnD5OM-O1s

VIDEOGUIDE – DEL 3

OPSKRIFT I BILLEDER
Vil du hellere have guiden billede for billede, så se i stedet HER.

Du kan også vælge simpelthen blot at lave blomsten fra det søde rose bogmærke og så udelade stilk og blade. Der er lidt mere syarbejde, men jeg synes personligt, at resultatet bliver mindst lige så fint.

Blomst_1

God fornøjelse! 🙂

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:

Miniblomster_2Sommerfugl_11Rose_1

3 comments

  1. Berit Hansen says:

    Meget fin og pædagogisk video, men jeg bliver helt elendig og får lyst til at rive arbejdet fra hende, når jeg ser den måde hun holder på det hele på 🙂

    • Louise says:

      Hahahaha, Berit! Ja, der er vist lige så mange måder at holde tingene på, somd er er hæklere… Men mellem dig og mig (og resten af bloggen), så holder jeg også anderledes 🙂

  2. Lonnie says:

    Første gang jeg skulle prøve at hækle noget, det blev så denne blomst fra vidio jeg lavede 🙂
    Super nem og hyggelig blomst 🙂

Skriv et svar