Denne opskrift fandt jeg på Mette fra Farmorfabrikkens blog. Hun havde her linket videre til den oprindelige opskriftsdesigner, som er Lise fra bloggen Lises Manier. Således kan man surfe rundt i blogland for inspiration og opskrifter, og halleluja for det!
HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3.0
Bomuldsgarn – hækl fx med dobbelt garn for et tættere udtryk.
Fyld
Bjælde(r)
HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Farveskift
OPSKRIFT
Lise har lavet en super fin opskrifts-DIY til ranglen. Den finder du lige HER. Der er kun få bemærkninger jeg vil tilføje.
1. Jeg valgte at lave en lille stribe i kontrastfarve, i stedet for at lave hele ranglen stribet. Hvis du gør det samme, så vær lige opmærksom på Lises #6. Her står der, at der skal hækles 28 omgange i alt – men det er altså 28 farvede omgange. Og da hver af hendes farvestriber består af 2 omgange, så skal du altså i alt hækle 56 omgange!
2. Når du syr ringen sammen til sidst skal man lige holde tungen lige i munden for ikke at få en alt for stor indsnævring ved sammensyningen. Jeg havde derfor lidt mere held med at sy den sammen i 2. omg. fra starten, hvor der er 14 masker – og ikke helt nede i bunden, hvor vi jo kun startede med 10 masker, og åbningen derfor er mindre.
Ellers er der kun tilbage at sige: God fornøjelse! 🙂
Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:
Har endelig kastet mig ud i disse fine rangler, men jeg har lige et spørgsmål til opskriften. Kan du forklare hvordan man laver det der “nedslag i sidste omgangs fm?”