Jeg har været på en sand ørkenvandring den sidste uges tid, i jagten på det perfekte, hæklede påskeæg. Så her til morgen, på en dejlig fridag, blev jeg helt eksalteret og glad indeni, da jeg faldt over Lisbet fra LLL & Co.’s fuldstændig magiske version af ægget. Dette æg er nærmest hele påsken manifesteret i 4 farver garn!
HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3 eller str. 3,5
Bomuldsgarn i lyserød, lysegrøn, gul og hvid
HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstm)
Stangmaske (stm)
OPSKRIFT
Selve opskriften finder du HER.
Jeg skulle trykke på “tænd” knappen i den logiske del af min hjerne et par gange undervejs, for at afkode hele opskriften. For ved første gennemhækling er den ikke helt vildt nem, når man er nybegynder, som jeg. Men stol på mig, når jeg siger, at det kun er første gang – og resultatet er det HELE værd! For at hjælpe dig godt på vej har jeg taget et par billeder undervejs. Så jeg håber du har mod på at kaste dig ud i det!
Kronbladene bliver til i 3. omgang
Blomsten efter 3. omgang
Jeg har her visualiseret med hårnåle, hvor det er du skal hækle dine kædemasker i 4. omgang. Hækl 10 kædemasker hele vejen rundt, som beskrevet i opskriften.
Start på kædemaskerne i 4. omgang. HUSK at dit garn skal komme ud fra denne side af blomsten.
Kædemasker er hæklet hele vejen rundt i 4. omgang (bagside).
Kædemasker er hæklet hele vejen rundt i 4. omgang (forside).
Stangmaskerne hækles på bagsiden af blomsten i 5. omgang.
Stangmasker hele vejen rundt, efter 5. omgang.
Hiv det lysegule garn ind til 6. omgang.
Når der i parantes står fx: (1 fm, 1 hstgm) betyder det, at du skal hækle disse to masker i samme maske.
Således ser ægget ud efter 6. omgang
Og således ser ægget ud efter 7. omgang
Følg resten af opskriften og glæd dig over det helt fantastiske resultat! Og så kan du jo gøre som jeg, at sende en varm forårstanke til Lisbet fra LLL & Co for at dele denne dejlige opskrift på hendes blog.
Hvad synes du – er det ikke bare det fineste påskeæg? 🙂
Måske vil du også kunne lide disse opskrifter: