Om Garn Grammatik!

Print Friendly, PDF & Email

HVEM ER JEG?
Navnet er Louise, 1978’er og tilflyttet Odenseaner. Her bor jeg med min kæreste og hans to piger i vores udgave af et palads. Paladset er i virkeligheden en gul ét-plans murstensvilla fra 70’erne. Så vi har altså hverken voldgrave, eksotiske blomster eller livvagter. Men, vi har højt til himlen, skov, køkkenhave, viltre bede – og hæklenåle, og det er lykken for os (hæklenålene dog nok mest for undertegnede).

OM GARN GRAMMATIK
Idéen om Garn Grammatik opstod en grå vinterdag i 2014. Jeg havde udstyret mig selv med et sæt hæklenåle og var lige blevet færdig med at hækle mit allerførste granny stripes tæppe (som faktisk også var mit første hækleprojekt nogensinde), og jeg kunne mærke, at jeg slet, slet ikke var færdig med dét der hækling. Der sker så nogle gange det med mig, at jeg går i projektmode. Og det gjorde jeg sørme også her, for jeg var så hæklebegejstret, at jeg havde lyst til at råbe det ud til alle. Jeg havde lyst til at hjælpe andre begyndere i gang. Ikke mindst havde jeg også lyst til at have en side, som var min. Som jeg kunne pusle med, hygge med og som kunne mig holde mig til hækleilden. Voilà – idéen om Garn Grammatik var født!

HVAD ER FORMÅLET MED GARN GRAMMATIK
På Garn Grammatik vil jeg publicere hækleopskrifter. Fælles for dem alle vil være, at de er gratis! Nogle vil jeg linke direkte til på andre dygtige bloggeres sider. Nogle har jeg fået lov til at oversætte fra engelsk. Og nogle har jeg selv designet.

Alle opskrifter er kategoriseret efter deres sværhedsgrad i Nemme opskrifter, Mellemsvære opskrifter og Svære opskrifter. Det vil hjælpe nybegynderen til at vælge projekter, der ikke vrider al hækleglæde og entusiasme ud af projektet, fordi det er skudt over mål ift. hækleniveau. Jeg vil så vidt muligt forsøge at formidle opskrifterne med en nybegynders øjne, så er der noget jeg tror kan drille lidt undervejs, så vil jeg tage billeder og supplere dem med forklaringer under opskrifterne.

For nybegynderen er der desuden god hjælp at hente i hele afsnittet Åh nej, jeg er gået i stå! Her kan du finde billedeguides, videoer, tips og tricks til alt fra hvordan du hækler en bestemt maske, til hvordan du køber tilbehør på eBay.

Jeg håber, at du vil være glad for at besøge mig, og at du har lyst til at vende tilbage med jævne mellemrum!

Glade hæklehilsner

Louise aka. Garn Grammatik 🙂

36 comments

  1. Line Herlev says:

    Hej Louise,

    Det er så skægt at finde din blog, og jeg vil SÅ gerne følge med herinde (tak til Astrid fra Rock&Roll Hausfrau for some bloglove…). Du skriver så det er en fryd at læse, din tekst og billeder er super inspirerende, og du har bygget din side og indlæg virkelig godt op. – og apropos siderne… Hvor er det sjovt at se sit eget WP-tema gå igen – og så tage sig så anderledes ud. Virkelig flot blog du har.
    – og skønt at vide, at der er en blogger-frænde i Odense!

    – Line (www.alleelskeragnes.dk)

    • Louise says:

      TAK, Line! 🙂 Og jeg kan kun sige så rigtig meget i lige måde! Det er en skøn blog du selv har, med et dejligt levende sprog (og så er jeg dybt imponeret over dine syevner!)

      Og med to krea-bloggere i Odense må der være potentiale for et krea-træf på et tidspunkt. Der er sikkert andre fynske fæller, der gerne vil være med 🙂

  2. Louise says:

    Hej Louise – forelskede mig i et hæklet rundt tæppe for nogle måneder siden og efter mange timer tilbragt med stangmasker fandt jeg ud af jeg jo faktisk kunne hækle!!! Er nu fuldstændig hooked og hækler derudad – og må sige din side her bare er helt fantastisk – er lige nu igang med Olaf og har også fuldstændig forelsket mig i dine hæklede rugbrødsmadder!! Så bare lige 1000 tak fordi du deler alle dine skønne opskrifter til stor glæde for os andre – og ikke mindst de glade aftagere (mine børn) – mange hilsner Louise

    • Louise says:

      Hej Louise

      Haha – det lyder fuldstændig som da jeg startede. Måske skal du snart have din egen blog? 😉

      I mellemtiden (og senere) er du SÅ velkommen her. Og tusind tak for dine søde ord!

      Kærlig hilsen
      Louise 🙂

  3. Anne says:

    Hej Louise

    Det er en helt fantastisk side, du har lavet!

    Jeg er lige begyndt at hækle i sommers og er – med dine gode forklaringer på masker og metoder til hjælp – avanceret fra grydelapper til blomster, engle og tasker. Næste projekt bliver en poncho til en sød lille pige!

    Uden dine inspirerende billeder og opskrifter var det slet ikke gået – så: Tusind, tusind tak!

    MVH Anne

    • Louise says:

      Hej Anne

      Det er jeg bare SÅ glad for at høre. Det var jo lige netop én af grundene til, at Garn Grammatik opstod. Fantastisk! 🙂

      Kh. Louise

  4. conni andersen says:

    Hej

    Allerførst sikken en flot side du har med en masse skønne ting er faldet for Kaj men vil hører om du også har lavet andrea

    kh conni

    • Louise says:

      Hej Conni

      Tusind tak skal du have! Kaj er ganske rigtig skøn, og ville ønske jeg kunne tage æren for ham. Men hvis du nærlæser opskriften, så har jeg linket til Kaj og på den side ligger ligeledes link til Andrea.

      God fornøjelse med det! 🙂

      Kh. Louise

  5. Anna Marie says:

    Har fornylig opdaget din side og er næsten færdig med HOT grydelapperne – og tak for alle de fine opskrifter. De er lige hvad jeg har brug for, når jeg sidder og nørkler mens jeg hører radio.
    Kh
    Anna Marie

  6. Nicoline says:

    Hej Louise.
    Nu må jeg hellere give mig til kende – jeg har fulgt din blot siden efteråret, da jeg bestemte mig for at lære at hækle. Først og fremmest, tak fordi du gjorde det muligt at lære 🙂 uden dig og dine fantastiske opskrifter og vejledninger, havde det nok ikke lykkedes.
    Jeg bruger ivrigt dine opskrifter, og kombinerer på kryds og tværs – det er et fantastisk arbejde du laver ift. oversættelse og forenkling. Desuden anbefaler jeg garngrammatik.dk, så snart muligheden melder sig i diverse facebookgrupper. 🙂 Bliv ved med det gode arbejde, vi er nogle der er blevet afhængige af at følge/lege med.

    Og stort tillykke med de lykkelige omstændigheder 🙂

    Kh Nicoline

    • Louise says:

      Kære Nicoline

      Arhmen SIKKE en dejlig besked at få. Mine mundvige røg lige op til begge ører og jeg blev husket endnu mere på. at der rent faktisk er “publikum”, der kan bruge min side til noget. TAK for din besked!!

      Kh. Louise

  7. Pia says:

    Hej Louise.
    Tusind tak for en helt igennem skøn blog. Hækling bliver lige pludselig noget nemmere for en nybegynder:)
    Jeg faldt for dit babytæppe i lige muslingemønster.
    Er det mon muligt at få et billede, hvor tæppet er slået ud. Jeg er i tvivl om mit er for tæt. Bruger nål 4,5 og Drops Cotton Merino – et virkeligt lækkert garn.
    Mange hilsner Pia

    • Louise says:

      Hej Pia

      Hvor dejligt at høre, at du kan lide bloggen. Der ligger indtil flere andre billeder af tæppet inde på selve opskriften (nederst på siden) – og også et, hvor det er udslået 🙂

      Kh. Louise

  8. Trine says:

    Hej Louise.

    Hækler du aldrig noget i zpagetti garn? Jeg kunne super godt tænke mig at se en brødkurv eller et tæppe til gulvet ala’ Louise. Du har nemlig en super lækker hæklestil og jeg tror du kunne lave rigtig fine ting i zpagetti

    • Louise says:

      Hej Trine

      Det er sjovt du spørger, for her for nyligt begyndte jeg at lægge i den mentale kakkelovn til et tæppe… Meeen, lad os nu se hvor langt der bliver fra tanke til handling 😉

      Kh. Louise

  9. Trine says:

    Det lyder super… Det vil jeg rigtig gerne se. Jeg vil nemlig gerne selv lave et til min datters værelse, men øver mig lige lidt med nogle kurve inden jeg kaster mig over det store projekt

  10. Gitte says:

    Hej Louise
    Så har jeg også fået hæklet Nussefåret Fifi til mit første barnebarn. Super hjemmeside du har:-)

  11. Jette Berg says:

    Nøøøøjjjjjj en dejlig blok. Hvor er jeg glad for at jeg fandt den.
    Louise – tak fordi du vil dele dine opskrifter med os andre. Jeg er rimelig til at hækle, men kan ikke selv finde ud af at kreere nye ting, så jeg har virkelig brug for dig. Elsker at hente inspiration fra blogge som denne. Glæder mig til at følge dig.

  12. Elsebeth says:

    Er denne blog stoppet?? Kunne godt bruge et par råd til KB-aben! 🙂

    Venlig hilsen
    Elsebeth

  13. Malene says:

    Hej.

    Kan du huske hvilket garn og hvad farverne hedder på det Granny stripes tæppe du har lavet med de mørke røde blomster?

    Hilsen malene

  14. Pia says:

    Hej jeg har et problem som jeg håber du kan hjælpe med. Jeg hækler øre til en hund, men har svært at tyde opskriften som lyder. Omg 1. Mr med 4 fm omg 2 2 fm i hver m. Omg 3. ( 1 fm 1 fm udt ) og det er når jeg kommer til omg 3 så ligner mit hækle arbejde at ligne en kurv. Jeg ved ikke hvad jeg gør galt vh pia

  15. Helle Koch says:

    Hej
    Tusind tak for at jeg må følge din fantastiske side, bruger den meget, super fine og lærere ting du laver.

    Kaj og Lise dukkerne du har lavet er så find, hvor har du opskriften på Lise fra?

    Kaj kan jeg selv kreere, men Lise k Iben det lidt med hovedet.

    Rigtig god aften og weekende

  16. Lyne Laramee says:

    Hej jeg er interesseret i at have dette hæklede sweatermønster! Er det muligt at sende det til mig? Med venlig hilsen Lyne

  17. Helle Degn says:

    Kære Louise. Har for mange år siden hæklet etui til hæklenåle fra Lutter idet. Ville nu i gang med et nyt, men opskriften findes ikke mere på nettet. Mon du har den? Vil du sende den til mig, hvis det kan lade sig gøre? Mange hilsener Helle

Skriv et svar