Der er en lige blanding af ramaskrig, harme, jubel og klap-i-hænderne over det danske land i dag. Hvorfor? Black Friday! To ord, der kan dele vandene, og som alle har en holdning til.
For Black Friday kommer jo fra det store land “over there”. United States of the Great America! Nogle elsker at hade amerikaniseringen af det danske samfund, og nægter at lade sig rive med. Andre lader sig indhylle i det og dyrker det i større eller mindre grad.
Mig? Jeg har intet problem med amerikaniseringen ‘what-so-ever’.
Valentines Day
Modstanderne vil ikke have blomster bare fordi en dato og en amerikansk tradition dikterer det. Mig? I don’t care. Jeg siger kommer der blomster, så tager jeg pænt imod. Uanset om manden er blevet husket på det af Interflora, bannere, TV2 reklamer mv. Og så synes jeg faktisk det er dødromantisk med en hel dag, der hylder kærligheden. Jeg er meget ligeglad med om det bliver sukkerklistret, for jeg er og bliver en håbløs romantiker!
Halloween
Hvad skal vi bruge den til – vi har jo vores Fastelavn! Ja…. men er der virkelig en universel regel, der dikterer, at man ikke må klæde sig ud 2 gange om året? Når jeg ser den glæde det vækker hos pigerne herhjemme kunne jeg faktisk næsten ønske, at der var traditioner, der foreskrev udklædning 4 gange om året! Bonus? Børnene hygger sig HELT vildt. Kostumet kan OGSÅ bruges til fastelavn (med lidt held), og så er det da mega hyggeligt med udskæring af græskar og oppyntning. Jeg hepper på alt, der samler familien i hyggelige aktiviteter, så hep hep på Halloween!
Black Friday
Okay, måske er det LIDT skørt at holde Black Friday, når vi ikke fejrer Thanksgiving (endnu?!), da de to ting jo hører sammen i Guds eget land. Men hey – shopping rabatter på 20-50% lige op til jul. Helt ærligt, what’s not to like?
I rest my case – “American Style”.
Og så lige til sidst, så vil jeg også sprede lidt Black Friday stemning her på bloggen. Nu er alt jo gratis herinde i forvejen, så det er svært med rabatter… Men, I får denne lille babycardigan, som jeg helt selv har designet! Værsgo, den er lige HER.
Hvis du vil spare penge, af den mere rigtige slags, så kan du lige nu tage et kig hos rito.dk.
Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.
Jeg har heller intet imod de fleste af amr-smitterierne;-) Gode rabatter. Ja tak.
Den er SÅ skøn den cardigan. Dejligt du deler:-)
Hej Jonna
Ja hvem kan sige nej til gode rabatter, ikk’!? 🙂
Dejligt, at du kan lide cardiganen!
Kh. Louise
Jeg kunne ikke havde sagte det bedre selv – jeg synes også det er så hyggeligt med de amerikanske traditioner 😉 Og den cardigan er virkelig sød, godt gået 🙂
Ja, jeg er altså en af de sure…. Lidt i hvert fald. Jeg sad sgu da bare herre-meget i kø på vej hjem fra arbejde i fredag kl.18! om aftenen. Og i dag er det så åbenbart Cyber-Monday, hvilket jeg faktisk ikke aner, hvad er.
Og jaja…. Det er skide fint med flere helligdage og jeg vil da også gerne have blomster og græskar og alt muligt. Men I skal holde jeres unger væk fra min dør til Halloween, for jeg har altså ikke en masse kg slik liggende, som de kan få og det er altså herrepinligt at skulle skulle uddele en halv pose chips og lidt cornflakes. Jeg siger det bare!
Men altså… hvor er den bare skøn den cardi. 🙂 Så tusind tak, fordi du deler.
Kys og kram fra hende den gamle. 🙂
Hahaha – du fik virkelig smilet frem dér, Astrid! Det er helt okay at være hende den sure, når man er nødt til at give sin morgenmad væk. For helt ærligt, hvad skal du så lige have at spise næste morgen!? 😉
Jeg sender dig et stort hjerte til Valentines – også selvom det vist ikke er helt efter reglerne!
Knus herfra