Denne opskrift så jeg første gang på Instagram. Jeg faldt pladask for vesten og spurgte, om der mon forelå en opskrift. Den superdygtige designer af vesten er søde Frederikke (@frederikke1978), og hun havde ikke skrevet noget ned – bare hæklet den. Pokkers også! Men, det lavede hun heldigvis om på. Hun hæklede nemlig vesten igen og skrev opskriften ned undervejs. Og jeg var så heldig, at jeg fik lov til at renskrive og bringe opskriften her på bloggen, og det er jeg virkelig glad for!
Jeg håber, at I er lige så vilde med vesten som jeg, og tag endelig et kig forbi Frederikke på Instagram – der er god inspiration at hente!
Opskriften er klassificeret som mellemsvær. Det trækker op på nemheds-faktoren, at den hækles i ét stykke, og når først man lige er i gang med at hækle, så er den virkelig lige ud af landevejen. Men helt nybegyndere skal nok holde tungen lidt mere lige i munden, når der skal hækles kanter, så derfor lander den på mellemsvær.
HVAD SKAL JEG KUNNE
Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstm)
HVAD SKAL JEG BRUGE
Bomuldsgarn – eller merinogarn. Garnforbruget er ca. 110 gram i bomuld og ca. 100 gram merino.
Hæklenål str. 3.5 til vesten og str. 3.0 til kanten.
5 knapper
STØRRELSE
Str. 6-9 måneder.
Vesten måler 24 cm. i bredden og 28 cm. i længden.
OPSKRIFT
Der er copyright på dette design. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.
Læs før du hækler:
Vesten hækles ud i et stykke. Man starter fra forsiden med venstre forstykke og hækler hele vejen rundt til højre forstykke. Det er kun stropperne, der sys sammen.
Vesten hækles i halvstangmasker (hstm). Hstm hækles skiftevis i forreste og bagerste maskeled i alle masker. Dog hækles første og sidste maske på en række gennem begge maskeled. En maske hæklet i forreste led på den ene række, hækles i bagerste maskeled på næste række. Dette giver vesten dens mønster.
Hver rk vendes med 2 lm. De 2 lm tæller IKKE som en m.
Vesten hækles skiftevis i bagerste (rød) og forreste (gul) maskeled:
Vesten
Slå 50 lm op + 2 vendemasker
1. rk.: startende i 3. m fra nålen, hækl 1 almindelig hstm i hver af lm hele rækken ud, 2 lm, vend (50)
2.-8. rk. (venstre forstykke): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50)
9. rk.: hækles som 2.-8. rk., men i slutningen af rækken hækles 8 lm + 2 lm, vend (58)
10. rk. (forsiden af venstre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 8 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 8 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
11.-14. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
15. rk. (venstre ærmegab): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 40 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 39, og 1 alm. hstm i m 40, 2 lm, vend (40)
16.-20. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (40)
21. rk.: hækles som 16.-20. rk., men i slutningen af rækken hækles 18 lm + 2 lm, vend (58)
22. rk. (bagsiden af venstre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 18 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 18 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
23.-26. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
27. rk. (ryg): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 50 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 49, og 1 alm. hstm i m 50, 2 lm, vend (50)
28.-44. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50)
45. rk.: hækles som 28.-44. rk., men i slutningen af rækken hækles 8 lm + 2 lm, vend (58)
46. rk. (bagsiden af højre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 8 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 8 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
47.-50. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
51. rk. (højre ærmegab): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 40 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 39, og 1 alm. hstm i m 40, 2 lm, vend (40)
52.-56. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (40)
57. rk.: hækles som 52.-56. rk., men i slutningen af rækken hækles 18 lm + 2 lm, vend (58)
58. rk. (forsiden af højre strop): startende i 3. m fra nålen (dvs. den sidste af de 18 lm du lige har hæklet ekstra), hækl 1 alm. hstm i alle 18 lm. Herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med forreste m-led i den m, der tidligere var din første m på rækken, og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
59.-62. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (58)
63. rk. (højre forstykke): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led. Men, hækl kun 50 m i alt, så afslut med forreste m-led i m 49, og 1 alm. hstm i m 50, 2 lm, vend (50)
64.-70. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50).
71. rk.: 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 1 lm (50).
Bryd IKKE garnet, medmindre du vil hækle din kant i en anden farve.
Sammensyning af skulderstropper
Klip to stykker af garnet fra den anden ende af dit garnnøgle. Brug ét stykke garn til at sy hver skulderstrop sammen med. Hæft ender.
Kant
1. omg.: Skift nu til hæklenål 3.0 og med ydersiden/retsiden af vesten vendt mod dig, start nu med at hækle fastmasker ned langs forstykket på vesten. Herefter hen langs bunden og op langs forstykket. Når du når til halsen hækler du *5 fm, 2 fm sm* hele vejen rundt langs halsstykket og til du når til dér, hvor du startede din kant. I alle hjørner hækler du 3 fm.
2. omg.: Du skal nu hækle en runde mere med fm. Men først skal du tage stilling til, om du vil have knaphuller, eller om du vil have løkker til dine knapper. Hvis du vil have knaphuller, skal du først beslutte hvis knapperne skal sidde. På det modsatte forstykke hækler du huller, der hvor knaphullerne skal være. Hullerne laves ved at hækle 2-4 lm og herefter springe det samme antal m over, før du hækler videre med fm. Dvs. fx 2 lm + spring 2 m over (ved små knaphuller), eller 4 lm + spring 4 m over (ved store knaphuller). Resten af omgangen hækles som 1. omg. Hvis du vil have løkker, skal der ikke ske noget før 3. omg., så omgangen hækles som 1. omg.
3. omg.: Hvis du hæklede knaphuller i 2. omg., hækles denne omgang nu som 1. omg. Hvis du ikke hæklede knaphuller, skal du nu hækle løkker. Dette gøres ved at hækle ca. 3-6 lm der hvor du vil have løkkerne. Hækl herefter videre med fm fra samme m, hvor du startede med at hækle løkker. Dette gøres 5 gange i alt.
4. omg.: Hækl 1 km i alle m hele vejen rundt. Klip garnet og hæft ender (også selvom du vil hækle 5. omg., da muslingekanten ikke skal startes hvor 4. omg. ender).
5. omg.: Du kan vælge at springe denne omgang over, hvis din vest fx er til drenge. Ellers kan nu hækles en muslingekant i hstm rundt langs halsudskæring, ærmehuller og underkant. Dette gøres ved at fæstne garnet med 1 km (med retsiden af arbejdet mod dig) og herefter hækle flg.: *spring 1 m over, 4 hstm i samme m, spring 1 m over, 1 km i næste m*. Hvis dit maskeantal ikke passer helt, når du når afslutningen af kanten, så sørg for at tilpasse ved enten at droppe at springe 1 m over, eller springe 2 m over. Det vil ikke kunne ses på det færdige arbejde.
Klip garnet, hæft ender og sy dine knapper på ud for knaphullerne/løkkerne.
Begyndelsen på kantens 1. omg.:
God fornøjelse! 🙂
Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.
Hvor er vesten flot og anderledes fra de mønstre, jeg tidligere har set.
Nu sidder jeg så og venter på, at der er en, der ændrer mønstret til størrelse 2 -.3 år.
Hej Hanne
Ja, det ville være dejligt! 🙂
Kh. Louise
Åh ja hvor er den skøn. Jeg ville også blive rigtig glad for en opskrift i str 2 år, til mit barnebarn
Hej Louise
Jeg har lige et spørgsmål til garnvalg..
Du skriver at man eksempelvis kan bruge Drops Fabel eller Drops Muskat.
Drops Fabel har en løbelængde på 205m/50g og Drops Muskat har en løbelængde på 100m/50g, altså næsten dobbelt så tykt som Fabel.
Mener du dermed at man blot kan lægge Fabel tråden dobbelt og dermed få samme løbelængde som Muskat, eller hvordan?
Hvilket garn har du selv brugt, og med hvilken løbelængde?
Mange hilsner
Dorte
Hej Dorte
Fabel er hvis man vil hækle i strømpegarnet, som Frederikke selv gjorde. Det har jeg ikke eksperimenteret med.
Muskat bliver lidt finere. Jeg har selv hæklet i Tante Grøns bomuldsgarn, Havblik (har lige opdateret, så det står i opskriften). Men det ved jeg, at mange ikke vil hækle med, fordi de synes det er for dyrt. Det har en løbelængde på 275 meter pr. 100 gram. Jeg brugte også lidt mere, og vesten blev lidt “robust”. Derfor jeg anbefaler Muskat, for det er en smule “lettere” i strukturen.
Mvh. Louise
Hejsa
Kan man hækle denne vest (eller den fine babycardigan?) i for eksempel drops baby alpaca silk eller drops babymerino og forvente at opskriften stadig vil passe?
Er vild med dine nemme forklaringer – er total nybegynder, men på et absolut hæklehigh 🙂 og snart færdig med et grannystripes barnevognstæppe… Det inspirerer mig, at du ikke har flere år på bagen som “hækler” 🙂 så kan og vil jeg også…
Hilsen Anna
Dejligt at høre, at du også er ramt af “hækle-bacillen”, Anna 😀
Du kan sagtens hækle i det andet garn – men jeg ville nok gå et par nålstørrelser op og måle godt efter undervejs, så den ikke bliver for lille.
Kh. Louise
Hej Louise
2.-8. rk. (venstre forstykke): 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m, og 1 alm. hstm i sidste m, 2 lm, vend (50).
Det betyder, at når jeg færdig med ” 1 alm. hstm i første m, herefter 1 hstm i skiftevis forreste og bagerste maskeled, startende med bagerste m-led og afsluttende med forreste m-led i næstsidste m” , skal jeg gentag “-” , eller bare hsm bagefter
Hej Hang
Uha – jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål med “-“…
Men du skal slutte rækken med 1 alm. hstm og så vende…
Jeg tænker det samme – at str vil blive meget anderledes ned forskellige løbelængder.
Jeg har hæklet den i garn med løbelængde på 275 meter pr. 100 gram.
Som du —-
Men den bliver ca min 2 cm bredere og meget kortere så jeg må hækle ekstra fm rækker forneden
Hvad hvis man hæklet i en 8/4 bomuld på nål 3? Kan man være heldig at få en mindre str ? Vh Annette