Larven Laila

Print Friendly, PDF & Email

Larven Laila_1

Her er Larven Laila – lige til at pynte, til at kramme, til at sove med og til at knuselske! Hun kom til med god inspiration fra Instagram, som du kan læse mere om lige HER. Jeg måtte bare lave hende, og det har jeg ikke fortrudt siden. Først da hun blev helt færdig, og jeg tog billederne, opdagede jeg, at hun oven i købet er blevet en lille smule skeløjet. Og hvis du spørger mig, så synes jeg faktisk bare, at det gør hende endnu sødere! 😀

Opskriften er NEM – og også lige til at gå til for nybegyndere. Bare brug guides’ene nedenfor under “Hvad skal jeg kunne”. Det eneste sted, hvor du som nybegynder måske lige skal holde tungen lige i munden, er ved øjnene. Men, du kan også sagtens hækle andre øjne, eller vælge at smykke hende med sikkerhedsøjne!

HVAD SKAL JEG KUNNE
Magisk ring (mr)
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Kædemaske (km)
Indtagning (2 fm sm)

Desuden, hvis du vil hækle øjnene:
Stangmaske (stm)

HVAD SKAL JEG BRUGE
Hæklenål str. 3.5 og hæklenål str. 3.0 hvis du vil hækle øjnene. Eller køb et helt sæt (du bliver glad for det).

Bomuldsgarn i 2-3 forskellige farver. Lyset snyder lidt på billederne, men jeg har kun brugt 3 forskellige farver (foruden øjnene). Jeg har ca. brugt 20 gram pr. kropsdel, og ca. 30 gram til hovedet. Strik med dobbelt tråd, hvis du vil have et tættere udtryk.

Sikkerhedsøjne – hvis ikke du vil hækle dine egne.
Fyld

STØRRELSE
Hvert kropsled er ca. 12 cm. langt og ca. 10 cm bredt.
Hovedet er ca. 14 cm. langt og ca. 12 cm. bredt.
I alt er Laila med 5 kropsled og hovede ca. 75 cm. lang.

OPSKRIFT
Der er copyright på dette design. Dvs. at opskriften KUN er til privat brug. Du har derfor hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra den, eller gengive ordlyden i opskriften, hverken helt eller delvist, uden mit forudgående samtykke. Du må derimod meget gerne vise dine kreationer frem på alle sociale medier, og gerne med en henvisning til Garn Grammatik. Læs mere om Garn Grammatiks Copyright.

Kropsdele (så mange du vil)
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i alle m hele vejen rundt (12)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (30)
6. omg.: *4 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (36)
7. omg.: *5 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (42)
8. omg.: *6 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (48)
9. omg.: *7 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (54)
10.-30. omg.: 1 fm i alle m hele vejen rundt (54)
31. omg.: *7 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (48)
32. omg.: *6 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (42)
33. omg.: *5 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (36)
34. omg.: *4 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (30)
35. omg.: *3 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
36. omg.: *2 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
Fyld kropsdelen godt op.
37. omg.: *1 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld lidt mere i kropsdelen til den har den rette fasthed. Pas på at du ikke kommer til at overfylde, så dine masker gaber.
38. omg.: *2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (6)
Klip garnet af og efterlad en lang garnende, som du kan bruge til at sy kropsdelen fast på den næste kropsdel med senere. Sy hullet til, fx ved at benytte denne teknik.

Hovede
1. omg.: slå 6 fm op i en mr (6)
2. omg.: 2 fm i alle m hele vejen rundt (12)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (30)
6. omg.: *4 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (36)
7. omg.: *5 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (42)
8. omg.: *6 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (48)
9. omg.: *7 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (54)
10. omg.: *8 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (60)
11. omg.: *9 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (66)
12.-32. omg.: 1 fm i alle m hele vejen rundt (66)
33. omg.: *9 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (60)
34. omg.: *8 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (54)
35. omg.: *7 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (48)
36. omg.: *6 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (42)
37. omg.: *5 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (36)
38. omg.: *4 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (30)
39. omg.: *3 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
40. omg.: *2 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
Fyld hovedet godt op.
41. omg.: *1 fm, 2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (12)
Fyld lidt mere i hovedet til det har den rette fasthed. Pas på at du ikke kommer til at overfylde, så dine masker gaber.
42. omg.: *2 fm sm*, gentag *-* hele vejen rundt (6)
Sy hullet til, fx ved at benytte denne teknik og “massér” hovedet lidt rundt, så det ikke bliver aflangt, som kropsdelene.

Øjne
Jeg har hæklet de store udstående øjne, som du finder lige HER. Jeg hæklede den store version, hvor jeg hæklede 2 stm i hver sort maske (som beskrevet under øjnene).

Følehorn (4 stk.)
1. Slå 15 lm op.
2. Startende i 2. m fra nålen, hækl 1 km i alle 14 m til enden af lm-snoren.
3. Sy følehornene sammen to og to, så de får lidt fylde og kan stå af sig selv, og fold dem lidt ud til siden.

Sammensyning
1. Kropsdelene syes sammen mellem 4. og 5. række.
2. Hovedet syes på kroppen, men ikke centralt, som de andre led. Derimod skal undersiden af hovedet flugte med undersiden af kropsdelene, så Laila kan ligge plant på en hvilken som helst overflade.
3. Øjnene syes på, så de sidder harmonisk.
4. Følehornene syes på 2-3 rækker over øjnene.
5. Mund syes på med sort garn, hvis du synes. Jeg var selv meget i tvivl, for den var dylme også sød uden mund. Men munden giver et fint, mildt udtryk, som jeg gerne ville ramme.

God fornøjelse! 🙂

Larven Laila_4

Larven Laila_2

Larven Laila_3

Larven Laila_5

Siden indeholder affiliatelinks. Læs mere om Garn Grammatiks Reklamepolitik.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter:
Vimpelranke_lille_14Kay Bojesen Abe_24Elefanten Bodil_21

 

126 comments

  1. Marie says:

    Hejsa. Jeg faldt lige over din lækre larve på Facebook og den blir jeg da nødt til at lave til min kommende pige 🙂 Men vil lige høre hvor meget garn du ca har brugt?

      • Amanda says:

        Hvad mener du med dette?, er lidt nybegynder til at forstå det ordenligt?

        ( 2. Hovedet syes på kroppen, men ikke centralt, som de andre led. Derimod skal undersiden af hovedet flugte med undersiden af kropsdelene, så Laila kan ligge plant på en hvilken som helst overflade. )

  2. Line says:

    Hej Louise.
    Godt nytår 😉 Super dejlig blog du har, dine hækleopskrifter er bare fantastiske 😉 venter selv en dreng til april og har lyst til at lave larven laila (blot i blå nuancer naturligvis). Har blot et spørgsmål. Hvad vil der ske hvis jeg bruger en nål nr. 3 i stedet for 3,5 ?

    Hilsen Line

    • Louise says:

      Hej Line

      Stort tillykke! 🙂 Du kan sagtens lave Laila (Laurits!) med nål 3.0. Så bliver han bare lidt mindre. Ville supergerne se ham, når du er færdig 🙂

      Kh Louise

      • Line says:

        Hej Igen 😉
        Nu har jeg lavet den første kropsdel på nål 3. Størrelsen er fin, men den er ikke blevet flot rund ligesom dine. Den er mere aflang og måler ca. 12 x 9 cm. Er det som det skal være tror du ?

        Kh.

        • Louise says:

          Hej Line

          Ja, det kan være, at du skal hækle et par omgange færre på det “lange” stykke, hvis det passer bedre med din hæklefasthed, når nu du er gået en nål ned. Men, det lyder nu ikke super problematisk i mine ører. Så bliver larven bare lidt mere aflang 🙂

          • Line says:

            Ok. Tak for de hurtige svar 😉 Jeg iler videre med larven. Har du en mail adr. Jeg kan sende det færdige resultat til ? Og også tillykke med din graviditet ! Der bliver jo kun endnu mere spændende at følge dig når du engang har født 😉

            Kærligst Line.

          • Louise says:

            Det ville være helt super, hvis du vil uploade billede i kommentarfeltet herinde – så kan andre også se det færdige produkt 🙂

            Og TAK – jeg håber, at jeg kan holde hækleilden i gang, når lillepigen kommer. Men frekvensen på nye opslag kommer jo nok an på hvilket barn vi får 😉

  3. Lise-Lotte says:

    Tusind tak for en dejlig nem opskrift 🙂
    Jeg har lavet denne til en veninde der pt er gået 3 dage over tid og venter en dreng 🙂
    Og ja min endte også med at være lidt skeløjet efter påsyning af øjne

  4. Line says:

    Hej Louise
    Hvilken tykkelse er det garn du har brugt ? Har lavet to forskellige kropsdele i to forskellige str. Kan ikke bestemme mig for hvad der er bedst.

    Kh. Line

    • Louise says:

      Hej Line

      Jeg har brugt Havblik fra Tante Grøn. Det er rimelig tykt, og også tykkere end det fra fx Stof og Stil, som er 8/4. Men, om det er klassificeret som 8/8, det ved jeg faktisk ikke (det står ikke på banderolen)…

      Kh. Louise

  5. Stella says:

    Hej. Hvor er den fin. Og super fine farver. Kan du huske hvad de to lyseste farver hedder? Og det er Havblik du har hæklet i ikke?
    Vh Stella.

  6. Kristina says:

    Hejsa…. Hvilken farve er den sidste mon? Kunne være rart at ramme samme farver som du har brugt, det ser super godt ud.

    • Louise says:

      Hej Kristina

      Tusind tak! Men billedet snyder faktisk lidt. Den sidste farve er nemlig den samme som den første på kroppen. Så jeg har i alt kun brugt 3 forskellige farver.

      Kh. Louise

  7. Camilla says:

    Hej Louise 🙂
    Jeg er nybegynder i hækling og larven Laila var mit første færdige produkt. Den er Ikke blevet helt som din udgave, og valgte også at lave den mindre. Men jeg er godt tilfreds, synes simpelthen den er så sød. Du skal have tak for gode opskrifter. Jeg skal helt sikkert i gang med mange flere ting fra din side.

  8. Christina says:

    Hej Louise
    Tak for alle de gode opskrifter og råd.. Her er min fortolkning hvor larven er blevet en slange, med lidt inspiration fra din oversize slange.. 🙂

    Mvh. Christina

  9. Mette says:

    Her er så min debut som tøjdyrshækler! Kan godt forstå at du er bidt af det:) tak for den fine opskrift og pædagogiske vejledninger.

  10. pernille says:

    Jeg er ved at være færdig med Laila, men er nædtil at høre dig om du har fyld i øjnene? Mine er nemlig ret flade og på dine billeder ligner det de er lidt ud ad stående?!

  11. Pernille says:

    Her er mit bud på Larven Laila.. Hæklet i dobbelgarn. Tak for endnu en skøn opskrift. Absolut ikke sidste gang jeg laver den…

  12. Trine says:

    Så blev min første hæklede bamse færdig. Herhjemme hedder den Luna, for vores kat hedder Laila, så det navn var taget

    • Trine says:

      For at gøre larven sjov, har jeg hæklet noget ståltråd ( dem som nyt legetøj er bundet fas til kassen med) ind i følehornene. På denne måde kan larven få forskellige udtryk

      • Mari says:

        Hej Louise.

        Jeg er gået i gang med Laila, som mit første hækleprojekt. Mit hoved (og de andre kropsdele) laver en “stjerne” ved udtagningen ligesom du kan se, at det også gør det på Trines billede. Jeg har også hæklet i lyserødt garn ligesom Trine. Er det fordi jeg gør noget forkert? Jeg håber, at du kan hjælpe 😉

  13. Pia says:

    Hej Louise,
    Kan til min store fortrydelse se at opskriften er fjernet fordi folk ikke kunne styre sig. Jeg var netop gået i gang med at hækle Laila til min lille pige, som har termin om 5 uger. Hvis jeg lover ikke at sælge opskriften videre, kunne jeg så få den igen, så jeg kan lave Laila færdig?
    Mvh Pia

  14. Line says:

    Hej Louise,
    Hvor er det virkelig ærgerligt, at der er nogen der skal ødelægge det for alle os andre. Jeg er, lige som Pia, i gang med at hækle Laila til min kommende datter. Er der mulighed for, at jeg kan få opskriften på Laila? Jeg kunne aldrig drømme om at misbruge den(har faktisk tagget garngrammatik på Instagram, hver gang jeg har vist det noget af Laila).
    Jeg er meget glad for din side, og for alle den gode opskrifter(som er nemme for en nybegynder som mig)!
    Mvh
    Line

  15. Anja says:

    Øv – så linket til din larve på fb – og ser så at du har valgt at slette opskrift . Vil du sælge opskriften ?

  16. ditte jensen says:

    øvv jeg har termin om 2 md og ville vildt gerne ha lavet den til min lille prinsesse, jeg ville heller aldrig kunne finde på at misbruge din copywright 🙁

  17. Dorthe j Mortensen says:

    Super ærgerligt nogen ikke kan finde ud af det. Og ærgerligt for os som må pille op igen for jeg havde altid opskriften åben på min iPad herinde for ikke at lave en kopi af den.

  18. Nanna says:

    øv 🙁
    Jeg havde det ligesom Dorthe. Havde ohså opskriften på min iPad. Det er virkelig nogle flotte ting du laver. Håber virkelig opskriften kommer på igen, da jeg var igang med laila til min søde venindes datter som netop er blevet født (så fik jo pludselig travlt med at få den færdig).
    Måske du vil sende den på mail??
    Lover selvfølgelig som de andre at den IKKE bliver solgt.
    Venlig hilsen, og tak for en god blog, fra Nanna

  19. Mai Britt Larsen says:

    Hej Louise. Det er jeg sgu ked af at høre. Har lært mig selv at hækle og strikke og elsker mange af dine fine opskrifter. Har lovet min datter at hækle de fine rugbrødsmadder som du har lavet, til mit barnebarn og vi havde egentlig også talt om din søde Larve. Den har de mest bedårende øjne. Startede med at hækle de der blæksprutter til for tidligt fødte børn. Det gik helt amok, så har lavet omkring 200 stk. de er alle meget forskellige, da jeg selv begyndte at vidreudvikle opskriften. Det er dog stadig lavet efter grundopskriften på sprutterne, så når folk har spurgt om at hækle til private har jeg sagt ja og bare fået en rulle bomuldsgarn for den, så var mine udgifter dækket. Det har været fint nok for mig, for grunden til at jeg hækler er at jeg bliver ganske desperart, hvis jeg ikke har noget at sidde med om aftenen. Nu har jeg bare ikke været så heldig at nå at få lavet larven endnu, så tænkte om man kan købe opskriften af dig, eller om det er helt slut med at dele den opskrift.
    Mvh Mai Brit 🙂

  20. Ditte says:

    Øv øv øv. Ligesom alle andre, vil jeg også gerne have opskriften via mail 🙂 men kan selvfølgelig godt forstå dit valg, og må jo bare håbe at den bliver tilgængelig på den ene eller anden måde igen 🙂

  21. Marie Pedersen says:

    Hvor er jeg ked af, at din copyright ikke er blevet respekteret! Det er for ringe!
    Men jeg er fisme også ked af at have købt garn til flere af dine opskrifter og at være gået i gang med larven, når jeg nu ikke kan læse opskriften :/ jeg er nybegynder og kan ikke klare mig uden opskriften.
    Hvis du beslutter dig for evt. at dele via e-mail, vil jeg være taknemmelig modtager af larve + spilledåse uro.
    Mvh Marie

  22. janni says:

    Hvis jeg hækler larven i dobbeltgarn, bliver den så større eller hvordan? Vil gerne ramme din størrelse, men tænker den måske bliver mere robust med dobbeltgarn 🙂

      • janni says:

        Tak for hurtigt svar! Vil du anbefale mig og købe det garn du har brugt i stedet for at hækle med dobbelt garn? Hvis det alligevel giver lidt samme effekt med det garn, i forhold til fasthed/robusthed, kan jeg jo spare lidt garn ved ikke at hækle dobbelt 🙂

  23. Susanne says:

    Hej Louise jeg er lige gået igang med den søde larve og blev i tvivl om garnenden fra den magiske ring, lader du bare den ligge løst inden i kropsdelene eller hæfter du den? Vh Susanne

  24. Johanne says:

    Hej Louise.
    Virkelig nuttet larve – den skal laves til min veninde som har termin om et par måneder

  25. Lisette says:

    Hej Louise,
    Tak for en dejlig hjemmeside 😉
    Er netop gået igang med denne skønne larve, men er allerede rent ind i begynder vanskeligeheder…
    Hvad betyder det når du skriver f.eks.:
    *1 fm, 2 fm i næste maske* ? At jeg skal hækle 1 fastmasker i den næste maske og så 2 i den næste osv? Men dette giver jo ikke 18 masker i alt?
    Ja, undskyld at det sikker er et dumt spørgsmål 😉

    • Heidi says:

      Elsker det spørgsmål, Lisette. Jeg har heller ikke fattet det 😉
      Kan du hjælpe, Louse?
      Og JA jeg er 100 pct. nybegynder. Men glæder mug over at bloggen passer præcis til ‘sådan en som mig’.

      mvh,
      Heidi

      • Louise says:

        Hov, jeg kan da også se at mit svar er blevet cuttet. Æv! Nå, men 2 fm i næste m betyder at man hækler 2 fastmasker i samme maske. Det hedder også en udtagning og det er beskrevet under ‘Åh nej, jeg er gået i stå’. Kh. Louise

  26. Mie says:

    Hej Louise, som mange andre her er jeg absolut nybegynder! Men jeg synes at det er en super god side du har, meget nem at forstå. Jeg er i gang med larven, men jeg synes at mine indtagninger ligner puha – der kommer store huller i mønstret. Hvad gør jeg lige forkert? Vh Mie

    • Louise says:

      Dejligt at høre, Mie 🙂 Mht. indtagningerne, så kan du evt. prøve de usynlige indtagninger, som jeg også beskriver. Kh. Louise

  27. Malene says:

    Hej Louise.

    Jeg har planer om at mit næste projekt skal være larven her 🙂 jeg har bare lige et spørgsmål inden jeg begynder – du anbefaler noget garn der hedder 50g 75m hvad så hvis man finder noget der hedder 50g 175m er det så meget tyndere ? Er det bedst og bruge det der hedder 75m. Er ny inden for alt det her hælkehalløjsa, så du må undskylde hvis det er et lidt dumt spørgsmål..

    Jeg fandt noget garn ud fra det du havde linket til. Flere forskellige blå nuancer der var forvasket “mellemblå forvasket” f.eks. Er det nogle af de farver du har brugt til at lave de der babyhuer ?.. Synes det kan være svært og se farven på deres hjemmeside, så tænkte jeg måske kunne være heldig og finde noget i samme farve her på din side. ?

    Venlig hilsen Malene 🙂

  28. Tilde says:

    Hej. Er der nogen der kan hjælpe. Betyder 1 fm, 2 fm i hver m hele vejen rundt at man laver 1 fastmaske i 1 maske og 2 fastmasker i næste maske og forsætter på den måde? Håber at det giver mening?

    • Mette says:

      Ja. “*1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt” betyder, at du hækler 1 fastmaske i den første maske og herefter hækler 2 fastmasker i næste maske. Det gentager du så til du er nået hele vejen rundt dvs. du har 18 masker i alt. Herefter fortsætter du næste omgang med 2 fm dvs. 1 fastmaske i hver af de næste 2 masker og så 2 fastmasker i næste maske dvs. i alt 4 masker. Det gentager du til du er nået hele vejen rundt dvs. du har 24 masker osv.
      Jeg håber det giver mening 🙂

      • Tilde says:

        Tusinde tak – herefter lavede 2 fm i hver m hvilket ikke var rigtigt hvis jeg forstår dig ret 🙂 kunne ikke forstå hvad jeg gjorde galt ! Så betyder 3 fm, 2 fm i næste m at jeg skal lave 1 fastmaske i de 3 første masker og derefter 2 fastmasker i samme maske og så forsætte med 1 i de første 3 masker osv hele vejen rundt ?

        • Mette says:

          Det er som udgangspunkt rigtigt det du skriver – alså 1 fastmaske i de 3 første masker og derefter 2 fastmasker i samme maske og så fortsætte med 1 m i de første 3 masker osv.
          Men det gælder kun for næste runde. Herefter ændre opskriften sig igen, som du kan se nedenfor. Dvs. for hver omgang du når rundt, øger du antallet af enkelte fastmasker før du har 2 fm i samme maske.
          Det gør du til og med omgang 9. På omgang 10, står der, at du skal hækle 1 fm i hver maske dvs. fra omgang 10 skal du ikke have 2 fm i én maske.
          Det er vigtigt, at du læser hvad der sker for hver omgang, for ved udtagningerne i begyndelsen og ved indtagningerne i slutningen skal du gøre noget forskelligt for hver omgang.

          3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (18)
          4. omg.: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (24)
          5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (30)
          6. omg.: *4 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (36)
          7. omg.: *5 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (42)
          8. omg.: *6 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (48)
          9. omg.: *7 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (54)
          10.-30. omg.: 1 fm i alle m hele vejen rundt (54)
          osv.

          • Tilde says:

            Jeg forstår det nu, mange tak 🙂 så fra 10 – 30, vil det sige 20 runder med 1 fastmaske i hver maske ? Nu kan jeg endelig komme i gang, har startet forfra 100 gange fordi det blev helt krøllet sammen og på ingen måder rundt som det skulle 🙂 haha – Nybegynder i stor stil 🙂

          • Imke says:

            Hej Mette 🙂

            5. omg.: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* hele vejen rundt (30)

            Betyder det så at der er 3 m i den 3. maske?
            Eller mener du jeg hækler 1fm i de første to masker og så 2fm i den 3. maske?

            sorry er lidt forvirret 😉

          • Imke says:

            Jeg fandt ud af det 🙂
            Nu har jeg bare et spørgsmål til omg. 33. skal jeg så hækle 9 m og så hækler jeg den 10. 0g 11. maske sammen?

  29. Mette says:

    Ja, det er helt rigtig forstået.

    Jeg er faktisk først selv begyndt at hækle i efteråret, så jeg forstår godt det kan blive lidt forvirrende 🙂

    Hvis du skulle få lyst, så kan du se min udgave af larven, ved at trykke på mit navn 🙂

    Held og lykke med projektet.

  30. Miriam Juhl says:

    Hej!
    Jeg er vild med din larve og måtte bare lave en til min venindes kommende barnebarn. Problemet var bare at jeg blev forelsket i den lille fantastiske ting så kunne ikke give den væk. Lavede så en anden til veninden og endnu en til mine børnebørn.
    Tak for at du deler dine fantastiske ting med os.
    Mvh Miriam

  31. Freja Christiansen says:

    Sikke en dejlig larve!! Jeg glæder mig så meget til at lave min færdige 🙂
    Jeg har dog, efter tre kropsdele, lidt udfordringer – det er Som om at mine masker bliver snoede og kroppen ligesom bliver skæv. Jeg har hæklet en del tid, men jeg kan simpelthen gennemskue fejlen. Jeg håbede måske at du kunne belyse min udfordring 😉

  32. Maiken says:

    Er godt i gang med Larven. Mit første projekt. Faktisk mangler jeg kun øjnene. Det giver mig dog nogle problemer og jeg må flere gange starte forfra (særligt ifht. at skifte farve :S) Hvilken størrelse øjne har du givet din larve?

  33. Benthe Helmer says:

    Hej alle.
    Jeg er nu færdig med kropsdelene til Laila. Det lyder så simpelt at sy ledene sammen, jeg kan bare ikke rigtig komme ordentligt i gang med det. Nogen der har et godt fif til sammensyningen.

    Mvh. Benthe

  34. Mette says:

    Hej Imke
    Jeg ved ikke om jeg får lov til at svare på din tråd eller svaret kommer nederst efter alle kommentarer.

    Når der står *3 fm, 2 fm i næste m* så betyder det, at du hækler 1 fm i hver af de næste 3 masker (maske 1 – 3) og herefter 2 fm i næste maske (maske 4). Det skal du så gentage dvs. 1 fm i hver af de næste 3 masker (maske 5 – 7) og herefter 2 fm i næste maske (maske 8) osv.
    Der er altså IKKE 3 m i nogle af maskerne.

    Jeg håber det giver mening 🙂

  35. Mette says:

    Imke says: 27. juli 2015 at 9:39
    Jeg fandt ud af det 🙂
    Nu har jeg bare et spørgsmål til omg. 33. skal jeg så hækle 9 m og så hækler jeg den 10. 0g 11. maske sammen?

    Ja. Det er korrekt.

    Jeg kan vidst ikke blive ved med at svare på spørgsmål herinde, på en blog som ikke er min – heller ikke selv om GarnGrammatik holder barselspause 🙂
    Jeg hjælper gerne med hækleting hvis jeg kan, men så må det blive gennem på min egen blog.

  36. Ninna says:

    Hej Louise 🙂
    Jeg startede på Larven Laila igår, men kan ikke få garnmængden til at passe.. Har købt drops paris 50g løbelængde 75m, som der er linket til i opskriften . Jeg har allerede brugt 50g og er kommet til runde 29.. Indtil videre er den 10cm bred som den skal og 10,5 lang, så der er stadig lidt at løbe på.. Det er forresten en kropsdel 🙂 Håber du kan hjælpe på hvad jeg har gjort forkert 🙂

  37. Anette says:

    Hejsa..

    Hvilke mål har dit hoved på larven ? Mit hoved på min larve blev ikke så stort som forventet og det undre mig lidt eftersom jeg synes jeg har fulgt opskriften.. Så måske billedet snyder lidt med hvor stor hovedet egentlig er?
    Tak for en god opskrift og god blok!
    Mvh Anette

  38. Connie says:

    Hej
    Jeg har et lille spørgsmål med hensyn til sammensyningen af de forskellige dele. Det står “Kropsdelene syes sammen mellem 4. og 5. række”, dvs at den del som skal hæftes på skal syes fast til på den anden del mellem 4. og 5. Række? Hvordan kan det være at man ikke syer den fast i midten? Og hvordan syer man det bedst på, så det holder?
    Tak for en dejlig opskrift! 🙂

  39. Veronika says:

    Tusind mange tak for at du valgt at dele opskriften på larven!! Her kommer et billede på min udgave:
    Næste gang skal jeg prøve at sy på hornene før jeg fylder den med fyld, men ellers er den en keeper!!!
    Håber du bliver ved 🙂

  40. Sascha says:

    Sikke en sød larve. Jeg er i fuld gang nu, men bliver pludselig i tvivl om, hvordan jeg ved, en omgang er slut? Kan ikke læse mig frem til det. Hækler du bare i spiral eller afslutter du omgangen med kædemaske og luftmaske? Tak for en god opskrift og blog 🙂

  41. Maria says:

    Hej Louise.
    Tak for en fin opskrift 🙂
    Det er første gang jeg har lavet andet end grydelapper, og er selv ret godt tilfreds med resultatet 🙂

  42. Anne Katrine says:

    Hej 🙂

    Tak for den fine opskrift, jeg er godt igang med at hækle kropsdelene. Men jeg har et problem, hver gang jeg skal starte op. – Jeg har fundet ud af at lave den magiske ring, men der problemet opstår er når jeg har lavet de 6 fm i ringen, hvordan skal den så samles? Jeg har forsøgt på flere måder, ved at tælle og sætte en maskeholder i den første maske, men hver gang ender jeg med at “have en maske i overskud”, når jeg har hæklet det antal masker rundt der skal (feks, 18 m ialt hele vejen rundt). Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er jeg gør forkert, men jeg kunne forestille mig det er når jeg har lavet de 6 fm i den magiske ring og skal videre derfra. For jeg ved ikke hvordan jeg “samler” ringen og får hæklet videre. Giver det overhovedet nogen mening? Det er lidt svært at forklare, men er simpelthen nødt til at spørge. Det kan jo være du ligger inde med et godt tip 🙂
    På forhånd tak.
    Hilsen Anne Katrine 🙂

  43. Ditte says:

    Hej
    Jeg vi, lige høre om jeg er gået helt galt i byen.
    Jeg har lige overstået runde 10 på en af kropsdelene, men min krøller <3 sådan som hvis man hæklede en blomst.
    Hvad har jeg gjort galt? 🙂

  44. Kristine s says:

    Hei dere!
    Jeg vil gjerne prøve å hekle denne larven!
    Er der noen som har nogen gode tips på hvordan holde tellingen på rad 10-30?
    Bruker dere markører?

  45. Ditte says:

    Hej Helle
    Jeg er ved at hækle Laila, og jeg mangler kun at lave øjnene. Da jeg har brugt hæklenål 3.0 bliver øjnene for store. Hovedet måler kun 23 cm. Jeg er ret vilde med de øjne med øjenlåg. Har du en opskrift, på endnu mindre øjne, og stadig med øjenlåg?
    Mvh. Ditte

  46. Emilie says:

    Hej..
    Jeg har lige et spørgsmål ang. Garn.
    Jeg er ved at kaste mig ud i at skulle hækle larven laila. Og det er Mange år siden jeg har hæklet.. Er der noget jeg skal være opmærksom på i forhold til str og længe på garn og sådan? – der er jo meget forskelligt.. Er ved at købe det som hedder drops muskat bomuldsgarn? Er det ok i tykkelse eller skal jeg hellere finde noget andet? Mvh Emilie..

  47. Pia B. Rigtrup says:

    Tusinde tak for at du deler dine opskrifter med os. Det giver energi til selv at prøve 🙂 Så jeg skulle da også forsøge mig med den dejlige Leila 😉 kram fra Pia

  48. Esther says:

    Kære Louise
    Jeg har læst dit blogindlæg om Larven Laura og jeg bliver bare så forarget over folks opførsel. Jeg var ved at skrive om jeg måtte købe opskriften, da jeg tilfældigvis faldt over den. Tak fordi du deler. Jeg er helt ny hækler og er blevet helt bidt af det. I sidste uge så jeg de smukkes vaffelhæklede grydelapper lavet af Karen Klarbæk. Jeg valgte at købe opskriften på hendes hjemmeside, selvom den lå offentlig tilgængelig andre steder. Har du overvejet at sælge din opskrift – selv vil jeg hellere end gerne betale for den.
    Venligst
    Esther

  49. Michaela says:

    Virkelig en sød larve og nem opskrift. Det er mit første projekt jeg har hæklet og er ret tilfreds. Jeg lod kropsdelene blive mindre og mindre. Jeg håber min veninde – snart nybagte mor – bliver rigtig glad for den 🙂

  50. Henriette says:

    Hej Line,
    Tak for en kanon opskrift! Jeg er fuldstændig nybegynder og er begyndt på kropsdelene. Har lavet to kropsdele, men der er ret stor forskel på størrelserne 😉 Den første jeg lavede er størst og rammer bedst dine mål, men der gik det dårligst og kludrede måske lidt i opskriften. Den anden kropsdel gik bare derud af, men er en del mindre end den første. Den måler kun 10 x 6 cm. Er det fordi, at jeg er blevet “bedre” ved anden kropdsdel og har hæklet strammere måske? Hvad er dit bud?
    Mvh Henriette

  51. Marlene says:

    Hvad bruger du til at fylde larven ud med? Jeg har læst at monteringspuder fra IKEA skulle være gode…

    Så fine ting, du har hæklet og som nybegynder er dine opskrifter nemme og overskuelige – tak! 🙂

  52. Rikke says:

    Jeg er lige gået i gang med den søde larve, men kom til at tænke på om man i stedet for at afslutte hver kropsdel, så i stedet for kan fortsætte til næste kropsdel, når man når til 3-4. Sidste runde? Hvis du forstår hvad jeg mener? Jeg er virkelig dårlig til at se sammen, synes altid det bliver kluntet, men hvad tænker du?

  53. Malene says:

    Hej Louise!

    Tak for en helt fantastisk opskrift!
    Jeg er godt igang med Lailas hovede. Syer du øjnene på inden du fylder og lukker hovedet sammen? 🙂

    Mvh Malene

  54. Sarah says:

    Hej.

    Tak for de fineste opskrifter, som man som nybegynder sagtens kan finde ud af. Hvordan syr jeg kropsdelene sammen? Det er jeg i tvivl om. Har du en god teknik? Mvh Sarah

  55. Maria Tønder says:

    Hej Hej. Altså hvordan syr du kropsdelene sammen og øjnene på og mund? 🙂 jeg kan simpelthen ikke få det hen!

  56. Sanne says:

    Hejsa.
    Må jeg spørge om det er 8/8 eller 8/4 Du har brugt til den skønne Laila? Hun er virkelig sød. Mvh Sanne.

  57. Annette says:

    Hej Louise.
    Din Laila er bare så sød i farverne. Jeg har læst du har brugt Tante Grøn havblik garn nr. 10 og 11. Er du sød at fortælle mig hvilket nr. den tredje farve er. Håber at høre fra dig. Tak 🙂
    Vh Annette

  58. Margrethe S. says:

    Hej Louise,

    Jeg vil bare lige sige tusind tak for din fine opskrift. Jeg er lige begyndt at hækle og min veninde anbefalede at starte med den her opskrift i stedet for en karklud. Da jeg også skulle hækle en lille gave til min veninde, som lige har født, var det helt klart den bedste ide. Hun blev rigtigt glad for den og jeg ligger lige et billede op, så du kan se resultatet.

  59. Lone says:

    Hej jeg er ny i hækling og kunne godt tænke mig at lave denne. Men forstår ikke helt hvordan den syes sammen.
    Mvh Lone

  60. Camilla McCuiston says:

    Hej hej, jeg er også ny i hækling og har som Lone længere oppe lidt svært ved at gennemskue det dér med at sy den sammen. Hvilken tråd bruger man?

    Mange hilsner
    Camilla

  61. Malene Ladegaard says:

    Hej, tak for lån af dine fine opskrifter, har efterhånden fået lavet nogen stykker af dem. Her er min version af larven laila, som min lille nevø fik i gave❤️

  62. Ninna says:

    Tusind tak for opskrift! Nevøen blev meget glad for den 🙂 Troede aldrig jeg skulle få lavet de fine øjne, men jeg fulgte bare din opskrift med YouTube som hjælp, så gik det!

  63. Monica says:

    Tak for god opskrift. Jeg har puttet granulat i, blanding med bamsefyld så den vejer 1 kg🙏🏻

Skriv et svar