Jeg er gået på blog-barsel…

Barsel_1Så er det ved at være tid til at trække stikket. Min termin nærmer sig, og min hjerne kredser om babyrelaterede ting ca. 90% af tiden… cirka.

Jeg får dagligt rigtig mange henvendelser. Både via facebook, på mail, på Instagram og som kommentarer via bloggen. Og der kan godt gå en rum tid i det daglige med at få besvaret dem alle. Så nu har jeg taget en beslutning om at lukke lidt mentalt ned for hæklenåle, garn og blog, og jeg går derfor på “blog-barsel”.

Jeg kan ikke sige præcis hvornår jeg vender tilbage. Men som udgangspunkt, så regner jeg med at gå i “hi” i tiden op til min termin, samt en rum tid bagefter til bare at lande i babyboblen. Måske bobler blog- og skaberlysten på et uventet tidspunkt undervejs. Måske gør den ikke. Men skulle jeg gribe til hæklenålene, så er den bedste chance for at følge lidt aktivitet nok på Instagram, hvor du kan følge mig lige HER.

JEG VIL SOM UDGANGSPUNKT IKKE SVARE PÅ KOMMENTARER OG MAILS I PERIODEN.

Skulle du derfor have problemer med opskrifter der driller, kan jeg i stedet anbefale, at du søger support i én af de to store hæklegrupper på facebook: Hækle, hækle, hækle og andre hæklerier eller Hæklepinden. Her er der så godt som altid god hjælp at finde, og folk er meget søde til at svare hurtigt.

Hav det godt til vi “ses” igen 🙂

Kh. Louise

14 comments

  1. Ilse says:

    Det er god stil, Louise. Held og lykke med prinsessen og den kommende titel som prinsessemor.
    Varme tanker.
    Ilse

  2. Randi Noesgaard says:

    Held og lykke med det hele. Jeg håber du får en god fødsel, det er altid så fantastisk at opleve. Mændene ved slet ikke, hvad de går glip af

  3. Sanne says:

    Held og lykke og pas på dig selv imens. Helt forståeligt, at du “lukker ned”, bare du ikke lukker din side ned. Der er så mange gode tips, tricks, idéer og opskrifter.

Skriv et svar