Kender I den følelse. Du vågner om morgenen, og så kan du bare mærke den langt ned i maven – lykken! Sådan en morgen havde jeg i morges. Jeg vågnede lige lidt før den bedre halvdel og lå så bare og kiggede på ham, mens jeg lod søvnen snige sig på listesko væk fra min krop, helt langsomt. Jeg kunne fornemme septembersolen på den anden side af gardinet og en lille fugl slog et par triller i smuk duet med min kærestes sovelyde (red: snorken). Og lige dér omsluttede den mig. Lykken!
Lykke er jo egentlig et ret relativt begreb, for den kan føles så forskelligt. Dét der gør dig lykkelig, er måske ikke noget jeg lægger mærke til. Og dét, der får mit lykkebarometer til at dirre, får måske dig til at ryste let på hovedet. Det er jo egentlig dét der er magisk. Lykken behøver ikke at være en permanent eller ensartet tilstand (og er det nok også sjældent), før vi har det godt.
Jeg tror fx ikke på, at nogen har det perfekte liv. Hele tiden. Men jeg tror meget på, at nogle kan være bedre end andre til at gribe fat i de dér små øjeblikke og så identificere dem som det de er: lykke og (skæv) perfektion! Jeg forsøger selv at gøre mig umage for at opdage dem. Ja, vist kan det være svært til tider, og måske er vi også bedre til at opdage dem, når overskuddet er stort. Men de er der, hvis vi gør os umage for at se dem.
I en periode havde min kæreste og jeg en aftale. Hver aften inden vi faldt i søvn skulle vi hver nævne tre ting, som gjorde os glade eller taknemmelige. Det kunne være alt fra de helt store ting (hinanden, kærlighed, familie etc.) til de små (jeg er taknemmelig over, at jeg fik taget mig sammen til at lappe cyklen). På et eller andet tidspunkt gled den lidt ud i sandet, men jeg tror faktisk, at jeg vil prøve at genindføre den. For det er en ultragod måde at “tvinge” sig selv til at lægge mærke til de små, som store, ting. Det, at man skal “stå til regnskab” ved dagens ende gør, at man har tentaklerne lidt længere ude i løbet af dagen for at opdage, hvad der egentlig gør glad.
Jeg starter fra nu, og i det små: jeg er glad for, at jeg fik idé til at hækle en hårbøjle og at den 1) var lynhurtig at hækle, og 2) faktisk endte med at blive rigtig sød (i al beskedenhed, naturligvis…!).
Du finder opskriften HER. Men inden du klikker dig videre, så vil du måske dele med mig hvad der er lykke for dig? Det kunne jo være, at vi kunne inspirere hinanden til at få øje på nye perspektiver?
Hav en dejlig og lykkelig lørdag! 🙂
Den er virkelig flot 🙂
Tak, Sarah! 🙂
Virkelig flott – kunne ønske jeg havde en lille pige at lave en til .
Lykke for mig er mine fine smådrenge – ja specielt i sovende tilstand 😉
PS sender dig en mail
Tusind tak, Heidi! 🙂
Hihi, og ja – lige så skønne de små kan være i 5. gear, så er de nu også søde i sovende tilstand med blussende kinder!
Kh. Louise
Det er længe siden jeg er vågnet hvor det ikke enten har været vækkeuret eller små klaskende barnearme eller sparkende ben, der var skyld i det. Men jeg er ret lykkelig alligevel. Og tak for at minde os om at tænke på det. Tænkte på alt det vi kan og vil og gør. I stedet for kun at tænke på begrænsningerne.
–
Ja, nemlig! Men tror også det kræver øvelse. Heldigvis er det også ret hyggeligt at øve sig på 🙂