Der er nogle kreationer, som jeg glæder mig meget til at vise jer. Og så er der nogle kreationer, som jeg glæder mig HELT VILDT meget til at vise jer! Dukken her falder helt klart i den sidste kategori.
Idéen til dukken opstod for længe siden, da jeg oprettede hende som favorit inde på Ravelry – og egentlig også fik lov til at oversætte opskriften. Der var bare den lille hage, at opskriften på hende var tyrkisk… hmm… Så jeg røg videre i teksten.
For nylig viste jeg så et billede af min gravide mave inde på Instagram, og opfordrede mine følgere til at hjælpe mig med forslag til, hvad jeg kunne hækle til den lille. Forslagene var mange – og gode! Men særligt ét satte tankerne i gang. En sød følger sendte mig nemlig et billede af en dukke hun havde hæklet – uden opskrift. Og så begyndte dukken fra Ravelry at rumstere i min bevidsthed igen. Så jeg besluttede mig for at springe ud i oversættelsen (tak, Google Translate!)
Der skete så det magiske, som der nogle gange sker, når man hækler. Dukken blev mere og mere sød, og hun tog virkelig form og ‘personlighed’, mens garnet blev hæklet til flere og flere kropsdele. Jeg kunne bare mærke, at jeg ville komme til at knuselske hende!
Med en voksende persona, skulle dukken naturligvis også have et navn. Jeg ville gerne respektere hendes tyrkiske ophav, så jeg gik på jagt efter tyrkiske pigenavne. Det måtte gerne være et navn, der var til at udtale for alle, og som havde en fin betydning. Så da jeg endelig faldt over det rette, var der ingen tvivl. Dukken hedder Samira. Samira har nemlig på tyrkisk betydningen “underholdende ledsager”, og det er jo netop lige det jeg håber, at hun bliver for min lille datter – og for nogle I har kær, rundt om i landet.
Jeg håber meget, at I kan se det samme i Samira, som jeg kan (… og at jeg ikke bare er ved at blive til en skør hækledame, der ender med at oprette et helt rum til alle sine dukker…!?)
Opskriften på hende finder I i hvert fald lige HER.
hold nu KAJE hun er sød!
nej nej nej, Louise altså …… den tror jeg simpelthen jeg må lave til Karlafisen!!!! <3
Hvor dejligt at høre, Trine! Glæder mig rigtig meget til at se din udgave. Hashtag den endelig med #dukkensamira, hvis hun ryger på Instagram 😉
Kh. Louise
Næææææ, hvor er hun skøn, dejlig, personlig og yndig. Vidunderligt hvad hæklenålen kan fremtrylle:-)
Hilsen Jonna
Tusind tak, Jonna! 🙂
Den er så vanvittig fin, Louise! Jeg må altså hækle den til min kommende niece 😉
Samira er et fint navn. Jeg gik i folkeskole med en Samira 🙂
Ihhh hvor vil jeg glæde mig til at se din udgave, Katrine! 🙂
Hvor er hun sød, og sikke en sød historie. 🙂
Tusind tak, Sanne 🙂
Åh, Louise, hvor er hun sød! Og det er du også!
Du giver mig de ja vu … For 21 år siden ventede jeg også en pige. Det vidste jeg jo egentlig ikke, men jeg gjorde på en måde alligevel.
Jeg husker præcis din følelse af kærlighed, der kommer ud gennem ting, man laver til sit barn.
Og jeg får lyst til at lave den fine dukke til min datter-datter, når hun engang er på vej.
Og bliv ENDELIG ved med at være en skør hækledame
Kæreste Charlotte
Sikke en sød besked – jeg blev helt rørt! For ja, det er lige præcis den følelse jeg sidder med!
Jeg bevarer det skøre hækledame-islæt 😉
Kh. Louise
Hej Louise
Tusind tak for din deling af denne fantastiske og uimodståelige dukke 🙂
Jeg er færdig med min, og er godt tilfreds, dog syntes jeg hun er sødere med krøller.. Monteringen arbejder jeg stadig på at blive bedre til, men alt i alt et udemærket resultat 🙂
Tak til dig!
Hej Anni
Hvor er hun ellers fin! Det er herligt at se hende i forskellige versioner, så tak fordi du postede billedet 🙂
Kh. Louise
Den er bare så sød (og jeg går altså og bliver lidt skruk af at følge dine forberedelser til ankomsten af jeres lille pige;-))
På den igen, Ingrid – hehe… 😉