Så er det officielt efterår!

Hvert år på denne tid er det med blandede følelser, at jeg sætter spidsen af min storetå helt tøvende ind i efteråret. Jeg elsker nemlig sommeren. Som i bund-elsker! Det kan du læse lidt mere om HER. Så omend jeg faktisk ret godt kan lide efteråret, så er det for mig også en lidt tarvelig årstid, for den tager sommeren fra mig og efterlader mig med et utrooooooligt langt nedtællingsmarathon til næste sommer…

Når det så er sagt, så har alle måneder og årstider jo deres charme. Så hvis jeg lige skulle prøve at brainstorme lidt på hvad jeg egentlig rigtig godt kan lide ved september, så kommer det her:

September er smuk! Træerne begynder så småt at iføre sig deres efterårsdragt i 1000 varme og glødende nuancer. Og himlen kan være åh, så blå. På den led er september nok også én af de mest heldige måneder. For ingen forventer noget stort af den, sådan rent vejrmæssigt, så når solen lige pludselig stråler og vi for et par dage oplever lidt sensommer, så er alle helt vilde og meget taknemmelige over september.

September leverer også som oftest for første gang den dér helt særlige duft. Den kan ikke beskrives helt nøjagtigt og ikke puttes på dåse, men man véd bare, når den er der. Det er duften af efterår, og det er nok i virkeligheden i lige så høj grad en følelse, som en duft. Lige pludselig en morgen er den der bare, når man træder udenfor om morgenen. Sådan helt “sprød” og med varsel om køligere og muldede tider.

Når vi så taler om mulden, så er skoven aldrig så skøn, som forår og efterår. I efteråret, når gummistøvlerne svupser lidt ekstra langt ned i den bløde muld. Når der dufter af jord og natur. Når træerne bliver glødende og når svampene myldrer frem.

September byder også på æbler! Æbler, der hænger fra træerne og på de våde, tågede dage er de fyldt med regndråber, mens de på solskinsdagene skinner sprøde op mod den blå himmel. De frister og kalder “spis mig, spis mig” og alle ved jo, at frugt spist direkte fra træet smager lidt ekstra syrligt, sprødt og godt!

Så er der kastanjerne! Spisekastanjer, hvis man er sydpå, og som serveres med smør og godt med salt. Mums! Og så de danske “hestekastanjer”, der er så blanke og fine at man kan spejle sig i dem, og som gemmer på 1000 løfter om de dyr de kan blive til, hvis blot man har nogle tændstikker ved hånden!

Sidst men ikke mindst, så er der dagene inden for, hvor det er helt okay at krybe i det bløde og hygge sig med stearinlys, hækletøj og varm kaffe/te/kakao. Det er som om, det er lidt mere “lovligt” at gøre det i efteråret, for man skal ikke på samme måde være ude hele tiden og “få noget ud af det gode vejr”. Og indrømmet, jeg er altså også ret glad for sofahygge! Især når det også indebærer hækling.

Så september var kun knapt skudt i gang, da jeg startede på den herlige sag af en cardigan med hætte, som du kan se ovenfor. Jeg synes den er helt underskøn, og vil gerne dele opskriften med dig lige HER.

Så ja, september kan nu også noget – og faktisk også særligt lige i dag, hvor det jo nærmest stadig er sommer… Hvad kan du bedst lide ved september?

Billedet lige herunder har jeg godt nok taget i Irland, men jeg synes det fanger hele stemningen af efterår så fint, så fint…! Resten af billederne af lånt fra en side med billeder uden copyright.