Garn Grammatik Vandretæppe

For et stykke tid siden fik jeg en idé. En idé til at samle en bunke mennesker i krea-verdenen og skabe noget sammen. Forene vores kreativitet i et sjovt eksperiment. Eksperimentet  blev til “Garn Grammatik Vandretæppet”.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at vi sammen hækler et tæppe, som dermed får aftryk, sjæl og kreativitet fra os alle. Forskellige mønstre, farver og idéer, fanget i ét tæppe. Når tæppet er færdigt, skal det sættes på auktion og udbyttet doneres til en god sag, som alle med-hæklere har stemt om.

Tilslutningen var overvældende. Deltagere til to tæpper blev det hurtigt til, så jeg delte hæklerne ind i Team Jylland og Team Norge, Sjælland, Fyn. Nu har tæpperne været undervejs i 4 uger, og kreativiteten blomstrer, så det er en sand fornøjelse at følge med i!

TEAM JYLLAND

Garn Grammatik_Eksperiment_6

 

TEAM NORGE, SJÆLLAND, FYN

Garn Grammatik_Eksperiment_7

Hvor kan jeg følge med?
Du kan følge med på Instagram under min profil @garngrammatik. Samt under hashtaggene:
#garngrammatikhæklerfordengodesag
#garngrammatikvandretæppe
#teamjylland
#teamnorgesjællandfyn

Kan jeg være med på et nyt tæppe?
Ja, det kan du godt! Hvis du synes det lyder spændende, så send en email til louise (a) garngrammtik (.) dk med dit navn, adresse og tlf.nr., samt dit Instagram profilnavn, hvis du har et sådan. Der står allerede 6 personer på venteliste, og jeg stævner gerne endnu et tæppe ud på en rejse, hvis der er nok interesserede.

Edit 10.09.2014: Processen med auktionering og korrekt eksponering har vist sig at være lidt mere tidskrævende end først antaget. Jeg har derfor valgt at fokusere på de to første tæpper, før jeg eventuelt beslutter om der skal lanceres et tæppeprojekt mere. Du er dog stadig meget velkommen til at skrive til mig, og komme på en venteliste, og dermed sikre dig en plads, hvis jeg kører projektet igen.

SÅDAN SÅ DEN OPRINDELIGE INVITATION UD

Garn Grammatik_Eksperiment_1

Du kan også læse mere HER og HER.

 

 

3 comments

Skriv et svar