Et lille udpluk af nogle af mine egne designs fra 2014…

Så er det nytår, og tid til at gøre status! Egentlig har jeg altid været lidt imod at status lige præcis skal gøres til nytår. For jo, selvom der da helt sikkert er år, der er bedre end andre, så tror jeg ikke på, at det er nytåret, der gør skellet som sådan. Et år kan vel også være fantastisk, eller op af bakke mellem 1. juli og 30. juni, eller? Og hvorfor gør vi ikke, bare sådan helt generelt, status én gang i kvartalet. Vender stenene og finder ud af, om vi er der, hvor vi ses bedst, rummes bedst, trives bedst og vokser bedst? Og hvis vi ikke gør – skal der så ryddes ud og skiftes spor, eller skal vi arbejde på tingene for at forbedre tilstanden?

Så dét der med at “så skal vi rydde ud og lægge en plan for, hvordan det hele bliver bedre i fremtiden” – blot fordi det er nytår – ja, den har jeg altså helt overordnet ikke fidus til. Men… jeg gør det nu lidt alligevel. Jeg gør det, fordi nytåret OGSÅ er en kærkommen mulighed for at gøre det. Jeg gør det, fordi de spændende samtaler med venner, nære og bekendte om netop det med at hive i håndtaget og skifte spor, ligger lige til højrebenet, når vi pludselig skal til at skrive andre tal i vores datoformat.

Mit 2014…

Det har været vildt. På flere områder. Og det ubetinget vildeste, der skete i 2014 var selvfølgelig, at jeg blev gravid. Det er fantastisk. Det er lykke. Det er livet (bogstaveligt talt). Jeg elsker, at der vokser en lille pige indeni mig. Jeg elsker, at hun puffer mod mit maveskind og kræver opmærksomhed på sin tilstedeværelse. Og jeg kan SLET ikke vente til vi skal møde hende i starten af maj 2015!! <3

I slutningen af 2013 flyttede jeg i hus med min dejlige kæreste. Så 2014 blev også året, hvor jeg begyndte at vokse i rollen som forstadsfrue. Jeg har altid godt kunnet mærke indeni, at jeg på sigt var sådan én, der ville elske ligusterhække, højt til himlen og legende børn på vejen. Men, jeg havde måske alligevel ikke helt forudset, at jeg var sådan én, der kunne blive nærmest lykkelig indeni af en tur på planteskolen, krukker i haven, hvidvin på terrassen (præ-graviditet, forstås), rene tagrender og beskeden om, at vi fik lov til at arve en trailer. Yes, folkens – en trailer! Er I klar over, hvor meget nemmere livet bliver i forstaden med hus og have, når man har en trailer? … ja, den lader vi bare lige stå et øjeblik, mens jeg forsikrer jer om, at vi dog endnu ikke er endt i hans/hendes ens blå/røde Bilka-habit… Men, I tell you – forstadslykke!

Og så var der Garn Grammatik. For et år siden sad jeg nemlig her, og havde aldrig hæklet før i mit liv (måske lige undtaget nogle minutters utålmodig garnfumlen som barn i SFO’en, eller hos min mormor). Men lige ud over, at jeg måske kunne have næret et spinkelt håb om, at garn-karma kunne videregives i DNA-strenge fra min mormor og min mor, som var/er garnguruer, så havde jeg så absolut ingen forudsætninger for at kunne noget med en hæklenål. Men det kunne jeg åbenbart. For lige pludselig fik jeg lyst til at prøve at lære at hækle og med god hjælp fra Google og YouTube fik jeg kastet mig ud i at hækle et multifarvet granny stripes tæppe til sofaen. Fint blev det altså, – hvis jeg selv skal være overdommer!

Derfra gik det rimelig stærkt. Jeg kunne mærke, at jeg bare SLET ikke var færdig med dét der hækleri, så jeg kastede mig ud i nye, og mere udfordrende projekter. Jeg var selv nybegynder, og fik lyst til at formidle min iver over hæklingen. Således poppede idéen til Garn Grammatik i mit hovede. Hvor har det været en rejse, siden jeg postede mit allerførste indlæg, den 20. marts 2014. En rejse, der har budt på nye åbne døre, nye bekendtskaber (tak for jer!), nye kreative projekter og nye spændende muligheder i horisonten. Jeg er vildt glad, og endnu mere taknemmelig over den fantastiske måde I har modtaget mig på derude. Det er jo sørme ikke fordi der mangler lækre og inspirerende hækleblogge derude (ingen nævnt, ingen glemt). Men der var åbenbart lige plads til én mere. Mig! Så TAK for jer, og tak fordi I har lyst til at følge med.

Lige i skrivende stund sidder jeg på sofaen med computeren på skødet. Min kæreste pusler rundt i huset, og jeg kigger ud af mine vinduer og ser, at himlen er blå og solen skinner i min have. Ved siden af mig ligger der 6 nøgler med garn, som bare venter på at blive viklet sammen til noget hæklet. Bloggen har lige rundet besøgende nr. 50.000 – blot i december måned. Vores lille pige puffer til mig i maven, og om blot nogle timer skal vi hoppe ind i det nye år med nogle af vores gode venner. Det er lykke! Og det ér en status. Men ikke bare på året, der gik – også på lige nu og her. Og det skal man jo også huske… altså lige nu og her – og særligt, når “lige nu og her” er så fint!

GODT NYTÅR til alle jer, der læser med. Jeg håber vi ses i 2015! <3

Et billede af mig, som jeg meget ofte har været at finde i 2014…